Du er her:

Oktober

Tilbage til nyhedsoversigten
13.10.09Drop brugerbetalingen på deltidsuddannelser For at få flere unge i gang med en videregående uddannelse har der været meget fokus på fuldtidsuddannelserne på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Der har været knap så meget fokus på, at unge med en erhvervsuddannelse kan vælge at læse videre på deltid. Men her har man måske glemt at tage de unge selv i ed.

Hvis man er i begyndelsen af 20'erne og har gennemført en erhvervsuddannelse, er man i gang på arbejdsmarkedet og har i praksis begyndt sin karriere. Drømmen om en videregående uddannelse kan stadig være stærk. Men der skal alligevel mere end almindelig mønsterbrydning til at sige sit gode job op og starte på en klassisk videregående fuldtidsuddannelse, hvor fremtiden er ukendt og lønnen erstattet af SU.

Ofte taler vi om unge, som efter år på elevløn har fået egen bolig og måske også egen familie.

MULIGHEDERNE ER DER.
Disse unge har dog stadig den mulighed at videreuddanne sig på deltid ved siden af jobbet. Og den mulighed har aldrig været bedre end i dag.

De gamle merkonom-, datanom- og teknonomuddannelser var ikke indpasset i hverken de danske eller internationale videregående uddannelsessystemer. Det er de nye akademiuddannelser.

En deltidsuddannelse på akademiniveau giver adgang til deltidsuddannelser på diplom- og masterniveau, både i Danmark og i udlandet.

Dannelsen af de nye erhvervsakademier har samtidig sat skub i udviklingen af nye uddannelser, så viften af tilbud i endnu større udstrækning afspejler arbejdsmarkedets behov for kompetencer. Samtidig er modulopbygning og nye læringsformer med til at sikre et endnu bedre samspil mellem teori og praksis og dermed en målrettet og fleksibel kompetenceudvikling i forhold til jobbet.

30.000 KR. ER MANGE PENGE FOR UNGE.
Udviklingen fra de gamle merkonom-, datanom- og teknonomuddannelser til det nye system af akademiuddannelser afspejler sig desværre også i brugerbetalingen.

Hvor brugerbetalingen på en samlet merkonomuddannelse i slutningen af 1990'erne var omkring 5.000 kr., er det tilsvarende beløb i dag ca. 30.000 kr. Det er mange penge at tage ud af budgettet, hvis man er ung og nyetableret og ikke har en arbejdsgiver, der betaler. Det skyldes, at uddannelserne er blevet væsentligt dyrere at producere. Samtidig er de offentlige taxametertilskud sat ned.

VI SKAL HAVE DEN SIDSTE HJÆLP.
På Erhvervsakademiet Copenhagen Business går der godt 4.000 studerende på de videregående deltidsuddannelser. Det er en halv gang mere end på vores fuldtidsuddannelser. Ca. 80 pct. af dem er under 30 og ca. 50 pct. under 25 år, så deltidsuddannelserne appellerer til de unge.

Op mod 80 pct. får brugerbetalingen dækket af arbejdsgiveren. Det er naturligvis glædeligt. Men det giver anledning til eftertanke, at langt de fleste af de betalende virksomheder er store virksomheder. Det betyder, at vi ikke har fat i de små og mellemstore virksomheder - og dermed heller ikke i de mange unge her, som drømmer om en videregående uddannelse.

Måske ville de 4.000 på Copenhagen Business' videregående deltidsuddannelser være 6.000 eller 8.000, hvis endnu flere unge fik chancen. På landsplan ville tallet dermed blive langt højere.

Med en ny taxameterstruktur, som reducerer eller helt fjerner brugerbetalingen på disse uddannelser, kan vi skabe nye resultater i forhold til målsætningen om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Måske endda så gode, at de 50 pct. er for lavt sat.

Af Stina Vrang Elias og Ole Gram-Olesen
Hhv. adm. direktør i FBE/FUHU og rektor på Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Tilbage til nyhedsoversigten

Nyheder

Nyhedsarkiv

2009

Indblik

HyperLink

Links

HyperLink

Nyheder

HyperLink