13.10.09Prishop på HD-studie truer smv''erDet er et stigende problem for landets mange smv'er, især i udkantsområderne, at deltagerbetalingen på det populære HD-studium er firdoblet. Det mener Dansk Industri (DI) og undervisningstænketanken Forum for Business Education (FBE).

Da staten indførte brugerbetalingen i 1990, var den på godt 23.000 nutidskroner for det fireårige deltidsstudium i erhvervsøkonomi. Nu er det samlede gebyr næsten 100.000 kroner.

- Det er et stort problem, at betalingen er steget så meget. Virksomhederne kan fastholde og opkvalificere de medarbejdere, de er glade for, men den høje pris kan virke som en barriere - især i mindre virksomheder uden store budgetter til uddannelse, siger Sarah Gade Hansen, konsulent i DIs afdeling for forskning og videregående uddannelse.

Tænketanken FBE fremhæver, at priseksplosionen på HD-studiet kan have en geografisk slagside.

- Folk, som tager fuldtidsuddannelse, flytter til de større byer og bliver ofte der, mens det er lettere for lokalområdet at fastholde ansatte med deltidsuddannelse eller fjernuddannelse, siger chefkonsulent Jóannes J. Gaard.

Begge peger på, at HD-studiet er skræddersyet til smv'er.

- Virksomhederne er ekstremt glade for uddannelsen, fordi den kombinerer teori med praksis fra dagligdagen på arbejdspladsen. Den kan også supplere en ingeniøruddannelse, med viden om ledelse og administration, siger Sarah Gade Hansen fra DI.

- Med HD-uddannelsen kan medarbejderen udvikle sig sammen med virksomheden, men mange virksomheder vælger med den høje brugerbetaling i stedet at ansætte en fuldtidsuddannet - for eksempel en cand.merc. - som så mangler nogle praktiske kompetencer, påpeger Jóannes Gaard fra FBE.

Han rejser også spørgsmålet, om samfundet uddanner for mange i for lang tid på det merkantile område - trods den megen debat om behovet for øget uddannelse i befolkningen generelt.

- Nu læser 90 procent af merkantile studerende cand.merc. mod 40 procent i »gamle dage«. Så måske uddanner vi for mange kandidater i forhold til de reelle behov på arbejdsmarkedet. Med pressede offentlige finanser er vi også nødt til at se på, hvor lang tid vi uddanner folk.

STATEN SKAL PUNGE UD.
DI og FBE opfordrer staten til at øge sit tilskud, den såkaldte taxametertakst, så deltagerbetalingen falder tilsvarende.

Ved første øjekast koster det staten penge, men ifølge FBE er det vigtigt også at indregne, at deltidsstuderende både udløser færre samlede udgifter og selv betaler skat.

På merkonomstudiet, en kortere og mindre teoretisk deltidsuddannelse end HD, er statstilskuddet 15.000 kroner og deltagerbetalingen 35.000 kroner.

- Læser man det samme forløb på fuld tid, er statens taxameter 130.000 kroner. Dertil kommer SU på 120.000 kroner, og der er ingen nævneværdig skatteindtægt, siger Jóannes J. Gaard.

Både FBE og DI pointerer, at brugerbetalingen på uddannelser for offentlige ledere er sænket markant. Statens taxametersats er hævet tilsvarende og er nu tre-fire gange større end på deltidsstudier rettet mod private virksomheder.


Tilbage til nyhedsoversigten

Nyhedsarkiv

2009