21.03.09Erhvervsakademiet Copenhagen Business - Danmarks største erhvervsakademiVed årsskiftet overgik alle videregående uddannelser på landets handelsskoler og tekniske skoler til de nye erhvervsakademier. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy er her landets største med end 6.000 aktive studerende på de mange videregående uddannelser som tilbydes.

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy er dannet af Niels Brock, Erhvervsakademiet København Nord, Hotel- og Restaurantskolen samt Laborantskolen Nordsjælland i partnerskab med Professionshøjskolen Metropol. Det er partnere, som står stærkt i uddannelsesbilledet, regionalt, nationalt som internationalt.

Ved at gå sammen i Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy kan der skabes en ny synergi mellem uddannelserne, som vil få en endnu stærkere profil over for de erhverv, som de retter sig mod. Samtidig får Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy nu mulighed for også at tilbyde uddannelser på bachelor- og diplomniveau – typisk som overbygning på den brede vifte af akademiuddannelser.


Tilbage til nyhedsoversigten

Nyhedsarkiv

2009