Kursus og oplæg: Få den nyeste viden om ledelse af unge

Bliv skarpere på at lede unge anno 2018 med Cphbusiness' kursus ledelse af unge i praksis og et gratis oplæg fra Cphbusiness, Tænketanken DEA, Lederne og Dansk Industri om, hvad det kræver at lede unge i dag.

11. september 2018

Mange arbejdspladser får ikke den optimale arbejdsindsats ud af deres unge medarbejdere.
 
Det fortæller lektor Karen Christina Rasmussen fra Cphbusiness, der har skabt kurset ledelse af unge i praksis med udgangspunkt i den nyeste viden fra forsknings- og udviklingsprojektet Ledelse af unge II. Projektet er blandt andet blevet omtalt i Jyllands-Posten og Berlingske.
 
- Ledelse af unge er en kæmpe udfordring for det danske arbejdsmarked. Det viser vores undersøgelse af unge i alderen 22 til 28 år og deres ledere. Derfor giver vi med vores nye kursus medarbejdere og danske virksomheder indblik i de allermest aktuelle analyser om ledelse af unge. Deltagerne får konkrete værktøjer til at blive bedre ledere af unge anno 2018, siger hun.

Vil du blive bedre til at tiltrække og fastholde unge medarbejdere?

Med kurset ledelse af unge i praksis på Cphbusiness:

  • Lærer du at identificere de unges behov.
  • Får du indsigt i unges adfærdsmønstre og forventninger.
  • Opnår du kompetencer til at motivere de unge på deres præmisser.
  • Får du værktøjer til løbende forventningsafstemning med dine unge medarbejdere.
  • Får du redskaber til at udvikle dine lederkompetencer.
  • Bliver du i stand til at planlægge og eksekvere succesfulde onboardingforløb.

Kurset er rettet mod ledere i alle brancher, der leder unge til daglig.


Læs mere om kurset ledelse af unge i praksis på cphbusiness.dk her: Ledelse af unge i praksis


Tid, sted og pris

Kurset forløber over tre undervisningsgange fra klokken 08.00 til 15.30. I 2018 er datoerne:

  • Mandag den 8., 22. og 29. oktober
    eller
  • Mandag den 12., 19. og 26. november

Kurset finder sted på:

Cphbusiness Søerne
Nansensgade 19
1366 København K.
 
Prisen er 8.000 kroner inklusive forplejning for de tre undervisningsgange (eksklusive moms).

Tilmeld dig her

Læs mere om kurset og tilmeld dig på cphbusiness.dk her: Ledelse af unge i praksis.

Key findings i Ledelse af unge II

  • En tryg relation mellem ung og leder fremskynder den unges udvikling.
  • Autoritet skal findes i en leders erfaring og respekten i en ligeværdig relation.
  • De unge ledere er udfordret i at skelne mellem arbejds- og privatliv i relationen med de unge medarbejdere.
  • SoMe har ikke revolutioneret business as usual. Det er et værktøj og ændrer ikke de unges adfærd på arbejdspladsen.

Gratis oplæg og debat: Hvad kræver det af en leder at lede unge i dag?

Den 24. september 2018 i Aarhus kan du få en gratis forsmag på udfordringer, løsninger og den nyeste viden inden for ledelse af unge.

Skal man som leder for eksempel inddele medarbejdere i gamle og unge i den tro, at det letter ledelsesopgaven? Eller skal man i stedet skære alle over en kam? Og hvilken rolle har lederen i det?

Bliv inspireret og få relevante eksempler på løsninger med hjem, når oplægsholdere fra Cphbusiness, Tænketanken DEA, Lederne og Dansk Industri tager temperaturen på ledelsen af det danske arbejdsmarked.

Program

  • Velkomst
  • Er de unge i virkeligheden så vanskelige at lede?
    Ved Karen Christina Rasmussen, Cphbusiness
  • Hvorfor er mellemledelse så svært? Hvilke udfordringer præger mellemledere i en disruptiv tid? Og hvordan kan de håndteres?
    Ved Helle B. Madsen og Signe E.B. Christensen, Lederne og Tænketanken DEA
  • Hvilke udfordringer oplever virksomhederne - et strategisk ledelsesperspektiv
    Ved Kinga S. Christensen, Dansk Industri
  • Pause
  • Debat og spørgsmål fra salen

Tid og sted

Arrangementet finder sted mandag den 24. september 2018 fra klokken 14.00 til 17.00 på VIA University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.

Tilmelding

Tilmeld dig på Network of Corporate Academies' hjemmeside noca.dk her: Ledelse af unge.
 
Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser, som bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Kontakt

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte lektor Karen Christina Rasmussen på telefon 36 15 48 85 eller e-mail kcer@cphbusiness.dk.

Fakta om forsknings- og udviklingsprojektet Ledelse af unge II

  • Cphbusiness gennemførte undersøgelsen, som lektor Karen Christina Rasmussen var projektleder på, fra maj 2017 til januar 2018.
  • Data fra interviews med unge dimittender med merkantil baggrund i alderen 22 til 28 år, deres ledere og en fokusgruppe af ledere.
  • Inddragelse af empirisk data fra et indledende forsknings- og udviklingsprojekt på Cphbusiness.
  • 368 spørgeskemaer blandt målgruppen af unge og 8 interviews. Derudover 153 spørgeskemabesvarelser og 15 interviews med HR-chefer.
  • På Cphbusiness underviser Karen Christina Rasmussen blandt andet i ledelse af unge.
  • Læs mere om projektet Ledelse af unge II på cphbusiness.dk her: Undersøgelse: Sådan skal man lede unge i dag.