Søg ind nu: Vinteroptaget starter den 15. september

Søg ind på din drømmeuddannelse nu og start til januar/februar 2024. Vi åbner for vinteroptaget den 15. september 2023.

14. september 2023

Den 15. september 2023 starter vinteroptaget på Cphbusiness med studiestart i januar/februar på flere af vores erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Det er altså tid til at søge om optagelse på dit drømmestudie nu, hvis du gerne vil starte til vinter.

I vores ansøgningsguide Sådan søger du har vi samlet alt det, du skal bruge til at søge om optagelse på Cphbusiness. Guiden klæder dig godt på til at lave en optimal ansøgning, og du kan fx læse om vores uddannelser, optagelseskrav, ansøgningsfrister og meget mere.

Held og lykke med at ansøge!