Uddannelser
På Copenhagen Business Academy udbyder vi en bred vifte af videregående uddannelser, som dækker følgende fagområder:
- Salg & Marketing
- Service & Oplevelse
- Ledelse
- Finans
- Laboratorie- og Bioteknologi
- IT & Multimedia
- Innovation & Iværksætteri
Vi udbyder korte videregående fuldtidsuddannelser på både danske og internationale forløb. Vores uddannelser er praksisnære og erhvervsrettede, og forbereder dig optimalt til arbejdsmarkedet efter uddannelsen bl.a. igennem praktikforløb. Derudover er der gode muligheder for at læse dele af uddannelserne i udlandet.
Vi udbyder også deltidsuddannelser, som du kan læse ved siden af jobbet - både i dagtimerne og i aftentimerne.
I alt udbyder fire forskellige typer af uddannelse, som du kan læse mere om her:
Erhvervsakademiuddannelser
En erhvervsakademiuddannelse er en kortere videregående uddannelse (tidligere betegnet KVU) og tager derfor kun 2 – 2 ½ år efter en ungdomsuddannelse og gennemføres som fuldtidsuddannelse.
Professionsbacheloruddannelser
En professionsbacheloruddannelse er en overbygning til en erhvervsakademiuddannelse. Uddannelsen gennemføres som fuldtidsuddannelse og tager kun 1½ år. Copenhagen Business Academy udbyder også to varianter af professionsbacheloruddannelserne, som ikke er overbygninger, men helstøbte professionsbacheloruddannelser med varighed på 3½ år.
Akademiuddannelser
En akademiuddannelse er en del af det videregående voksenuddannelsessystem (VVU). Uddannelserne svarer i niveau til erhvervsakademiuddannelserne, men tages på deltid sideløbende med jobbet. En hel uddannelse tager 3 år efter en adgangsgivende ungdomsuddannelse, men det er også muligt blot at tage et eller flere moduler efter behov. Der er delvis brugerbetaling på akademiuddannelser.
Diplomuddannelser
En diplomuddannelse svarer i niveau til professionsbacheloruddannelserne, men tages på deltid sideløbende med jobbet. En hel diplomuddannelse tager 2-3 år efter en adgangsgivende akademi- eller bacheloruddannelse, men det er også muligt blot at tage et eller flere moduler efter behov. Der er delvis brugerbetaling på diplomuddannelser.
Netbaserede uddannelser
En netbaseret uddannelse er en videregående deltidsuddannelse på akademi- og diplomniveau, som afholdes som netbaseret fjernundervisning. Det betyder, at du kan tage uddannelsen uafhængig af tid og sted - og i dit helt eget tempo.



