Datamatiker
Hvis du har flair for IT, vil erhvervsakademiuddannelsen til datamatiker være lige noget for dig. Uddannelsen forbereder dig til et arbejde med bl.a. programmering, systemplanlægning, projektstyring eller teknisk problemløsning til organisationsudvikling. Mulighederne er mange, og der vil i fremtiden være brug for nye IT-talenter.
Uddannelsen til datamatiker er en 2½-årig videregående uddannelse, hvor de første 4 semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektarbejde, øvelser m.m. med udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder. Dette giver uddannelsen en ekstra erhvervsrettet og praksisrelateret dimension, hvor du med det samme får indblik i uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. 5. semester består af et praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, som du har opnået i undervisningen i praksis. Det sidste semester vil også indeholde det afsluttende eksamensprojekt.
Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udenlandsophold på 3. og/eller 4. semester.
Uddannelsen til datamatiker tilbydes også som et internationalt forløb (AP Degree in Computer Science).
Copenhagen Business Academy udbyder uddannelsen til datamatiker på København Nord. Læs mere om uddannelsen på København Nords website.





