Handelsøkonom

Brænder du for at arbejde inden for handel og salg, har du mulighed for at uddanne dig til handelsøkonom. Med en uddannelse som handelsøkonom får du mulighed for at opnå en karriere inden for bl.a. salgsledelse, customer relations, indkøb, drift og butik. Uddannelsen vil give dig en bred viden om bl.a. markedsføring, kommunikation, organisation og ledelse, samt værktøjer til at analysere og forstå problemstillinger i et handelsøkonomisk perspektiv. 

Uddannelsen til handelsøkonom er en 2-årig videregående uddannelse, hvor de første 2 semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektarbejde, øvelser m.m. med udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder. Dette giver uddannelsen en ekstra erhvervsrettet og praksisrelateret dimension, hvor du med det samme får indblik i uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.

3. og 4. semester består af et praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, som du har opnået i undervisningen i praksis. Det sidste semester vil også indeholde det afsluttende eksamensprojekt.

Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udenlandsophold på 3. og/eller 4. semester.

Copenhagen Business Academy udbyder uddannelsen til handelsøkonom på Niels Brock. Læs mere om uddannelsen på Niels Brocks website.

Skolerne


Niels Brock

hrs_logo_website

København Nord

Laborantskolen Nordsjælland

netau-logo300x79

Har du besøgt vores Åbent hus arrangementer?
 

Copenhagen Business Academy   •   Vigerslev Allé 18   •   2500 Valby
kontakt@cphbusiness.dk   •   tlf. +45 33 41 91 93  
CVR: 3167 8021   •   EAN: 5798 000 56 0550