Markedsføringsøkonom

Vil du gerne arbejde med markedsføring? Så tag en erhvervsakademiuddannelse til markedsføringsøkonom. Du vil med denne uddannelse i bagagen kunne få en karriere i ind- og udland.

På studiet vil du få en bred viden om international markedsføring, og du vil lære at kombinere viden om bl.a. økonomiske, juridiske, organisatoriske og kulturelle forhold - samt lære at anvende denne viden med henblik på drift og udvikling af virksomhedens handel og markedsføring nationalt og internationalt. Uddannelsen giver gode muligheder for videreuddannelse og gode jobmuligheder.

Uddannelsen til markedsføringsøkonomuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse, hvor de første 3 semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektarbejde, øvelser m.m. med udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder. Dette giver uddannelsen en ekstra erhvervsrettet og praksisrelateret dimension, hvor du med det samme får indblik i uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.

4. semester består af et praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, som du har opnået i undervisningen i praksis. Det sidste semester vil også indeholde det afsluttende eksamensprojekt.

Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udenlandsophold på 3. og/eller 4. semester.

Uddannelsen består af en fællesdel og valgdel, hvor du har mulighed for at målrette din uddannelse efter egne ønsker. Som valgfag kan du vælge mellem flere forskellige fx. markedskommunikation, statistik og driftøkonomi og oplevelsesøkonomi. Der udbydes også valgfag inden for entrepreneurship, hvilket gør uddannelsen til et godt udgangspunkt for at starte egen virksomhed. Læs mere om iværksættermulighederne.

Det er også muligt at kombinere uddannelsen til markedsføringsøkonom med bilkøkonomuddannelsen, som supplerer uddannelsen med spændende kursusforløb, virksomhedsbesøg og projekter tilknyttet bilbranchen.

På uddannelsen til markedsføringsøkonom kan du vælge mellem et dansk eller et internationalt forløb (AP degree in Marketing Management). På det danske forløb må det påregnes, at en del undervisning, litteratur og casearbejde er på engelsk.

Copenhagen Business Academy udbyder uddannelsen til markedsføringsøkonom på København Nord og Niels Brock. Læs mere om uddannelserne på København Nords website og Niels Brocks website.

Skolerne


Niels Brock

hrs_logo_website

København Nord

Laborantskolen Nordsjælland

netau-logo300x79

Har du besøgt vores Åbent hus arrangementer?
 

Copenhagen Business Academy   •   Vigerslev Allé 18   •   2500 Valby
kontakt@cphbusiness.dk   •   tlf. +45 33 41 91 93  
CVR: 3167 8021   •   EAN: 5798 000 56 0550