Multimediedesigner
Hvis du brænder for at arbejde med kreativ kommunikation og mener, at ny teknologi er vejen frem i forbindelse med kommunikation, er uddannelsen til multimediedesigner sandsynligvis noget for dig!
Som multimediedesigner uddannes du til at udvikle, planlægge og gennemføre informationsformidling ved anvendelse af de nyeste værktøjer inden for multimedier, nationalt som internationalt.
Uddannelsen til multimediedesigner er en 2-årig videregående uddannelse, hvor de første 3 semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom dialogbaseret holdundervisning, øvelser og projektopgaver for danske og udenlandske virksomheder m.m.
4. semester består af et praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, som du har opnået i undervisningen i praksis. Det sidste semester vil også indeholde det afsluttende eksamensprojekt.
Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udenlandsophold på 3. og/eller 4. semester.
Multimediedesigneruddannelsen udbydes også som et internationalt forløb: Multimedia Design and Communication.
Copenhagen Business Academy udbyder uddannelsen til multimediedesigner på København Nord. Læs mere om uddannelsen på København Nords website.





