Studieophold i udlandet

Du kan tage et kort eller et længerevarende studieforløb i udlandet.

Længerevarende studieforløb

På mange af Cphbusiness’ uddannelser kan du vælge at tage et længerevarende studieforløb, typisk et helt semester, i udlandet hos en af Cphbusiness’ mange internationale udvekslingspartnere.

Du vil igennem hele dit studieforløb på Cphbusiness blive orienteret om mulighederne for at tage afsted, og du er altid velkommen til at kontakte det internationale team i Cphbusiness Studie og Karriere på outgoing@cphbusiness.dk. De vil vejlede dig gennem processen fra start til slut.

Der er mulighed for at søge et Erasmus+-legat eller Nordplus-legat, hvis du tager på studieforløb hos et af vores partneruniversiteter, der er del af Erasmus+- eller Nordplus-netværket.

Erasmus+

Nordplus

Korterevarende studieforløb 

På adskillige af uddannelserne på Cphbusiness vil du få mulighed for at vælge et kortvarigt, meritgivende forløb i udlandet – ofte af en varighed på 14 dage. Disse korte forløb arrangeres som valgfag for en hel gruppe af studerende på den enkelte uddannelse. De studerende er selv ansvarlige for at dække alle omkostninger, som opstår i forbindelse med det valgte forløb.

Hvor man kan rejse hen på den enkelte uddannelse afhænger af, hvad der giver mening inden for det enkelte fagområde.

Du kan få mere information om, hvad der er i støbeskeen på netop din uddannelse, ved at tale med en af dine undervisere eller studievejledningen.

Forløbene afvikles oftest i et samarbejde med et udenlandsk universitet. Cphbusiness har afviklet 14 dages forløb i eksempelvis:

  • Korea: Seoul
  • Ghana: Cape Coast
  • Tyskland: Berlin 

Andre Erasmus+-projektsamarbejder

Erasmus+-programmet har bevilget støtte til samarbejder inden for bl.a. faglig sparring, udvikling og vidensdeling med partneruniversiteter både i og uden for EU:

KA107-partnere:

  • University of Sunshine Coast, Ghana
  • CESA (Colegio de Estudios Superiores de Administración), Colombia

KA203-partnere (projektejer SmartLearning):

  • The Open University, UK
  • Universidade Aberta, Portugal

Se video

Her kan du se en playliste med videoer om studieophold i udlandet: