Vil du styrke dine økonomiske kompetencer og lære, hvordan du sikrer, at din virksomhed altid har de rette økonomiske ressourcer til at kunne fungere optimalt? Så er en akademiuddannelse i økonomi og ressourcestyring det rette for dig.
Derfor skal du læse økonomi og ressourcestyring
På akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring bliver du klædt på til at varetage en lang række jobs, der relaterer sig til virksomheders økonomi- og regnskabsfunktioner.
Du vil få kompetencer til at vurdere investeringers lønsomhed, udarbejde budgetter og tilpasse en virksomheds ressourcer i forhold til dens aktiviteter.
En økonomiuddannelse målrettet virksomhedernes behov
På uddannelsen lærer du, hvordan du skaber et overblik over økonomien i en virksomhed og analyserer rentabilitet og indtjeningsevne. Du lærer også at lave økonomiske beregninger og analyser, som er forudsætningen for at afdække en virksomheds forretningsmuligheder.
Derudover introducerer vi dig til de ting, som danske virksomheder skal forholde sig til i relation til globalisering og handel med virksomheder i udlandet og de krav, som det stiller til virksomhedens økonomi- og ressourcestyring.
Du kan kalde dig merkonom, når du har gennemført fag svarende til 40 ECTS-point inden for de merkantile akademiuddannelser.
Det bliver du bedre til
På akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring lærer du blandt andet om:
Global økonomi
Statistik
Budgetter
Økonomistyring
Erhvervsøkonomi
“
Underviserne på Cphbusiness favner alle på holdet. Lige fra den helt grønne til CFO’en.
Uddannelsens opbygning
Akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som læses på deltid. Uddannelsen giver dig mulighed for at fortsætte studierne på en relevant diplomuddannelse.
Akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring består af to obligatoriske fag og en række valgfag. Alle fag afsluttes med en eksamen, og uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt. En akademiuddannelse tager typisk tre år at gennemføre med et til to fag pr. semester. Hvert fag har en varighed på ca. tre til seks måneder.
Valgfrihed på din uddannelse i økonomi og ressourcestyring
Akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring har ingen studieretning, så du har mulighed for at sammensætte uddannelsen ud fra lige netop dine behov og interesser.
Du bestemmer også selv, om du vil tage hele akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring eller blot udvælge de fag, der interesserer dig, og tage dem som et enkeltstående kursus.
Nedenfor kan du se en oversigt over, hvordan vi anbefaler at strukturere din vej gennem uddannelsen i økonomi og ressourcestyring.
Obligatoriske fag
20 ECTS
Der er to obligatoriske fag på akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring. Vi anbefaler, at du starter med faget erhvervsøkonomi og derefter tager økonomistyring i praksis.
Akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring tæller 60 ECTS og er bygget op af obligatoriske og valgfrie fag og et afgangsprojekt.
Indledende studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning har til formål at forberede dig til at kunne gennemføre en akademiuddannelse. Faget er valgfrit.
Erhvervsøkonomi er identisk med faget erhvervsøkonomi på akademiuddannelsen i skatter og afgifter.
Du kan vælge mellem de fag, der er knyttet til profilen. Desuden kan du vælge fag uden for fagområdet svarende til maksimalt 10 ECTS. Du finder inspiration til valgfag under ”anbefalede valgfag” i modellen ovenfor.
Hvis du gerne vil læse en akademiuddannelse, så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:
En relevant erhvervsuddannelse eller
en gymnasial uddannelse + mindst to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse
Relevant erhvervserfaring behøver ikke at være knyttet til samme faglighed som det fag, du søger ind på. Hvis du fx vil læse faget projektledelse, behøver du ikke at have været projektleder i to år forinden, men du skal have noget erfaring med dig, der gør, at du kan omsætte teorien til praksis.
Andre veje til optagelse
Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på? Så kan en realkompetencevurdering være en mulighed for dig.
Kontakt vores studievejleder på evu@cphbusiness.dk, hvis du er i tvivl, om du kan optages.
Ja, der afholdes eksamen efter hvert fag. Eksamenen er typisk et skriftligt produkt, der præsenteres til en mundtlig eksamen. Du kan se, hvilken eksamenstype der gælder for det enkelte fag under beskrivelsen af faget her på hjemmesiden.
En hel uddannelse afsluttes med et afgangsprojekt og en mundtlig eksamen.
Ja, studievejlederen kan hjælpe dig med spørgsmål om studiets indhold. For eksempel, hvis du er i tvivl om, hvilket fag du skal vælge, eller hvordan du sammensætter din efteruddannelse.
Undervisningen på Cphbusiness er praksisnær. Det betyder, at du kommer til at arbejde med udfordringer, eksempler og cases fra din egen hverdag. Du får derfor kompetencer, der er direkte relateret til din egen jobsituation, og som du kan tage med hjem og anvende med det samme i din egen praksis. Dine medstuderende og underviser vil ligeledes bringe cases ind i undervisningen, der sætter den teori, du lærer i undervisningen, i spil.
I perioden mellem undervisningsgangene læser du litteratur, ser video og arbejder med fagets indhold enten alene eller som gruppearbejde.
Anerkendende undervisere
Gennem undervisningsforløbet vil du blive opmærksom på egne kompetencer og færdigheder og får gennem undervisningens udformning mulighed for at videreudvikle dem. Undervisningen foregår i et trygt og nærværende læringsrum, hvor der er plads til, at du kan stille spørgsmål og indgå i dialog med din underviser og medstuderende.
Undervisningen faciliteres, så der er plads til at opbygge relationer og netværk gennem læringsfællesskaber, feedbackprocesser og faglige og tværfaglige samarbejder.
Undervisningen ligger normalt i dagtimerne mellem klokken 9.00 og 15.00 eller om aftenen mellem klokken 17.00 og 20.00. Du skal regne med at bruge 12 til 15 arbejdstimer pr. uge inklusive undervisning, forberedelse og eksamen.
I studieordningen kan du bl.a. læse mere detaljeret om indholdet på uddannelsen. Du finder den her: