- Akademi
Værdiskabende dataanalyse og -formidling
Vil du gerne lære at bruge dataanalyse til at pege på relevante indsatsområder, så du kan skabe værdi i din virksomhed? Så er dette kursus noget for dig.
Derfor skal du tage kurset
På kurset værdiskabende dataanalyse og -formidling lærer du, hvordan du kan bruge dataanalyse til at opnå indsigter i organisationens interne og eksterne forhold.
Du får konkret viden og brugbare værktøjer, så du bliver i stand til at anvende dataanalyse til at pege på relevante indsats- og udviklingsområder i din virksomhed. På den måde kan du skabe stor værdi.
På kurset vil du:
- Opnå viden om kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling og -analyse
- Lære at analysere datasæt med udgangspunkt i analysens formål
- Blive i stand til at formidle konklusionerne af din dataanalyse til dine interessenter
- Kunne bruge dataanalyse proaktivt til at skabe værdi i din virksomhed
Det bliver du bedre til
På kurset værdiskabende dataanalyse og -formidling lærer du blandt andet om:
- Kvalitative og kvantitative metoder
- Juridiske og etiske aspekter i forbindelse med dataindsamling, -analyse og -formidling
- Beskrivende statistik og visualisering af data
- Analyse af datasæt
- Datamodellering
- Datakvalitet
- Datarens/datavask
- Formidling og præsentation af data
Nyt om økonomi og finans
Gå ikke glip af faglig inspiration
Omstillingsfonden
Få op til 10.000 kroner til din efteruddannelse
Fakta om kurset
Værdiskabende dataanalyse- og formidling er et valgfag på akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring. Faget svarer til 10 ECTS-point.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse. Hvis du ønsker at læse en hel uddannelse, anbefaler vi, at du starter med faget erhvervsøkonomi, inden du starter på de andre obligatoriske fag.