Efteruddannelse for virksomheder

Cphbusiness er Danmarks største erhvervsakademi. Vi tilbyder efteruddannelse og kurser rettet mod det danske erhvervsliv skræddersyet lige netop til jeres behov, uanset om I leder efter statsgodkendte uddannelser eller korte målrettede kurser.

Det tilbyder vi

Cphbusiness tilbyder efteruddannelse, kurser og en lang række ydelser, som vi skræddersyer til den enkelte virksomheds, organisations, forenings eller branches behov.

Vi tilbyder blandt andet at udvikle og afholde intern uddannelse for medarbejdere og ledelse, kurser, workshops, seminarer, morgen- eller fyraftensmøder og at facilitere temadage og konferencer.

Vores produkter:

Bliv ringet op, når det passer dig, og tag en snak om din virksomheds behov.

Kontakt os

Kontakt os på mail eller telefon:

partner@cphbusiness.dk

Telefon: 36 15 48 66

Mandag – torsdag kl. 8.00 – 15.30
Fredag kl. 8.00 – 14.00

Vores undervisning tager altid afsæt i virksomhedens behov, mål, ambitioner og medarbejdernes hverdag og virkelighed. På den måde sikrer vi en relevant kobling mellem teori og praksis, så både medarbejdere og ledelse kan arbejde med cases, teknikker og nye perspektiver i egen kontekst allerede under uddannelsesforløbet.

Du kan læse mere om, hvad Cphbusiness kan tilbyde dig og din virksomhed herunder.

  • Fag og kurser

    Skræddersyede forløb til jer

    På Cphbusiness tilbyder vi virksomheder, foreninger og organisationer at afholde interne uddannelsesforløb for medarbejdere og ledelse i form af fag eller kurser. Vi er fleksible og tilpasser forløbet til jeres behov, hvad angår fagligt indhold, tid, sted, antal deltagere osv.

    Nedenfor kan du læse mere om de muligheder, der ligger i et skræddersyet forløb, og hvordan vi kan målrette forløbet til jer.

    Fag

    Alle fag på Cphbusiness er godkendt af staten og udløser et uddannelsesbevis og ECTS-point, der anerkendes af andre uddannelsesinstitutioner og giver adgang til merit i det danske uddannelsessystem.

    Fagene er beskrevet i nationale studieordninger, der fastsætter fagets indhold, niveau og læringsmål, og alle fag afsluttes med en eksamen.

    Cphbusiness har mulighed for at skræddersy rammerne om undervisningsforløbet (antal undervisningsgange, lokalitet osv.), ligesom vi har mulighed for at tilrettelægge indholdet i undervisningen ud fra netop jeres virksomheds behov og ønsker.

    Typisk udvælger Cphbusiness undervisningsmateriale og en kvalificeret underviser til at gennemføre undervisningen, men virksomheden kan i dialog med underviseren påvirke, hvilke læringsmål undervisningen primært skal fokusere på. På samme måde kan cases i undervisningen tage udgangspunkt i fx virksomheden, branchen eller den konkrete medarbejdergruppe.

    Vores undervisning tager altid afsæt i virksomhedens behov, mål og ambitioner og medarbejdernes hverdag og virkelighed. På den måde sikrer vi en relevant kobling mellem teori og praksis, så både medarbejdere og ledelse kan arbejde med cases, teori, teknikker og nye perspektiver i egen kontekst allerede under uddannelsesforløbet. Virksomheden har således også rig mulighed for at få indflydelse på det udbytte, medarbejderne får ud af faget.

    For at kunne deltage på et fag vil den enkelte medarbejder skulle fremvise dokumentation for, at vedkommende opfylder adgangskravene til faget/uddannelsen (højest gennemførte uddannelse og CV/erhvervserfaring).

    Prisen på faget aftales mellem jer og Cphbusiness. Det er muligt at søge om økonomisk støtte fra staten til denne type forløb.

    Kurser

    Et kursus tager udgangspunkt i eksisterende fag, men indhold, niveau og læringsmål er ikke fastsat i en national studieordning.

    Et kursus giver således virksomheden mulighed for at håndplukke elementer fra forskellige fag/uddannelser og kombinere dem i et skræddersyet forløb, hvor indhold og læringsmål 100% bliver sammensat på baggrund af en virksomheds præferencer.

    Eksempelvis kan en virksomhed stå med en medarbejdergruppe, der har behov for viden inden for både ledelse, økonomi og kommunikation. På baggrund af en briefing fra jer, vil Cphbusiness sammensætte en gruppe af undervisere med de respektive fagligheder, der kan sammensætte elementerne i et samlet kursus.

    Ved et kursus er der ingen adgangskrav, og medarbejderne skal således ikke dokumentere højest gennemførte uddannelse eller erhvervserfaring.

    Hvis I ønsker, at jeres medarbejderne udprøves i de aftalte læringsmål, aftales en prøve som afslutning på forløbet, men det er ikke et krav, at kurserne afsluttes med en eksamen.

    Prisen på kurset aftales mellem jer og Cphbusiness. Det findes ikke støttemuligheder fra staten til denne type forløb.

    Praktiske forhold

    Cphbusiness og virksomheden skal forud for, at uddannelsesforløbet kan gå i gang, indgå en skriftlig aftale, der rammesætter samarbejdet om det forløb, aftalen omfatter, herunder pris, varighed, til- og framelding, opfølgning, afregningsmetode m.v.

  • Skræddersyede efteruddannelser til virksomheder

    Styrk kompetencerne hos dine medarbejdere og ledere med skræddersyede efteruddannelser på Cphbusiness og opnå en bedre trivsel, produktivitet og bundlinje.

    På Cphbusiness tilbyder vi et tæt samarbejde med jeres virksomhed. I har mulighed for at få skræddersyet uddannelses- og kursusforløb, der har til formål at udvikle, forbedre og styrke virksomheden. Vi tilrettelægger forløbene, så det passer ind i jeres hverdag, og undervisningen kan finde sted på Cphbusiness, hos jer eller et tredje sted. I har også mulighed for at vælge et specialtilpasset uddannelsesforløb for hele virksomheden, udvalgte afdelinger eller for den enkelte medarbejder.

    Vi tager altid udgangspunkt i høj faglighed og praksisnær tilgang. Det er vigtigt for os, at deltagernes læring forankres direkte i hverdagen, så de føler, det er noget, der kan bruges med det samme på arbejdspladsen.

    Vi tilbyder:

    • Kompetencegivende efteruddannelser
    • Skræddersyede uddannelsesforløb
    • Virksomhedstilpassede uddannelsesforløb
    • Grundig afdækning af virksomhedens behov og formål

    Er du interesseret i hvad vi kan gøre for din virksomhed, med et skræddersyet uddannelsesforløb, så kontakt os for at høre mere.

    Du kan også læse mere i vores brochure.

  • Konsulentydelser

    Vores specialister skaber værdi for jer

    Med mere end 400 medarbejdere kan Cphbusiness tilbyde viden, sparring, rådgivning og konsulentydelser inden for en bred vifte af fagligheder til det danske erhvervsliv og arbejdsmarked.

    Vi tilbyder blandt andet at udvikle og afholde workshops, seminarer, morgen- eller fyraftensmøder og at facilitere temadage, konferencer osv. for både medarbejdere og ledelse inden for de emner, der er relevante for jeres virksomhed.

    Den brede faglighed hos os gør, at vi kan skabe værdifulde løsninger for vores kunder, der kombinerer specialistviden fra forskellige fagfelter med udgangspunkt i kundernes behov, ambitioner og hverdag. Eksempelvis kan en virksomhed stå med en udfordring, der kræver specialistviden inden for fx både ledelse og IT eller service og innovation.

    Vi leverer konsulentydelser, der blandt andet kan kombineres med køb af et fag eller kursus. Eksempelvis vil en underviser, der har gennemført et kursus med en medarbejdergruppe, efterfølgende kunne sammenstykke et sparringsforløb for ledelsen til opfølgning på, hvordan medarbejdergruppen bedst omsætter teorien i praksis, og hvilke opmærksomhedspunkter ledelsen bør have ved implementering af de konkrete forandringer.

    En underviser vil ligeledes kunne hjælpe både medarbejdere og ledelse med at generere nye idéer via teorier, teknikker og nye perspektiver, ligesom underviseren som ekstern facilitator og fagspecialist vil kunne understøtte ledelsen i at motivere og engagere medarbejderne i en udviklings- eller forandringsproces og give medarbejderne et medansvar for processen.

  • Selvstudie (køb af eksamen)

    Hvis en virksomhed har udviklet og gennemfører egne, interne uddannelsesforløb, giver et samarbejde med Cphbusiness mulighed for, at medarbejdere og ledelse kan gå til eksamen hos Cphbusiness i et eksisterende fag. På den måde kan de opnå et officielt eksamensbevis på deres kompetencer.

    Eksamen på et eksisterende fag

    Alle fag på Cphbusiness er statsgodkendte og beskrevet i nationale studieordninger, der fastsætter fagets indhold, niveau og læringsmål. I kan tilkøbe en eksamen til jeres medarbejdere på et af disse fag, således at medarbejderne får et officielt bevis på deres kompetencer.

    Ved eksamen udprøves medarbejderens viden og kompetencer i henhold til læringsmålene for faget, og medarbejderen får en bedømmelse på baggrund af 7-trinsskalaen.

    Eksamenen vil efterfølgende udløse et uddannelsesbevis og ECTS-point, der anerkendes af andre uddannelsesinstitutioner og giver adgang til merit i det danske uddannelsessystem.

    Praktiske forhold ved tilkøb af eksamen

    Da der er tale om et internt forløb hos virksomheden, hvor virksomheden varetager undervisningen, påligger det også virksomheden at sikre, at medarbejderne har fået undervisning, der gør, at medarbejderne kan indfri læringsmålene ved eksamen.

    Cphbusiness finder en kvalificeret eksaminator og censor, der skal sikre, at medarbejderne bliver udprøvet i henhold til læringsmålene i studieordningen samt gældende love og bekendtgørelser.

    De tilmeldte må ikke have haft kontakt til eksaminator eller censor inden, og eksaminator må ikke være virksomhedens egen underviser.

    Tilmelding til eksamen sker via Cphbusiness.

    For at kunne gå til eksamen skal den enkelte medarbejder fremvise dokumentation for, at vedkommende opfylder adgangskravene til faget (højest gennemførte uddannelse og CV/erhvervserfaring).

    Cphbusiness og virksomheden skal forud for, at et hold af eksaminander kan oprettes, indgå en skriftlig aftale, der rammesætter samarbejdet om eksamen, herunder pris, til- og framelding, opfølgning, afregningsmetode m.v.

    Prisen på et hold af eksaminander aftales mellem virksomheden og Cphbusiness. Det findes ikke støttemuligheder fra staten til denne type forløb.

  • Vores fagområder

    Vi tilbyder undervisning og kompetenceløft inden for følgende områder:

    • Ledelse
    • Kommunikation
    • Økonomi
    • IT
    • Innovation
    • Salg og markedsføring
    • Transport og logistik
    • Miljø
    • Service og oplevelse
  • Økonomisk støtte til efteruddannelse

    Gå ikke glip af den støtte, din virksomhed og jeres ansatte er berettiget til, når I vælger at uddanne jeres medarbejdere på Cphbusiness.

    Økonomisk støtte til virksomheden

    Staten giver tilskud til virksomheder, der investerer i kompetenceudvikling til deres medarbejdere via Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).
    Via SVU får arbejdsgiver kompensation for hver dag, medarbejderen får fri til sit studie. Vær opmærksom på, at det er virksomheden, der søger om SVU, og ikke medarbejderen. Læs mere på svu.dk.

    Økonomisk støtte til medarbejderen

    Der findes forskellige støttemuligheder til medarbejderen afhængigt af vedkommendes uddannelsesbaggrund og ansættelsesform. Du kan læse mere om støttemuligheder til medarbejderen herunder.

    Faglærte og ufaglærte medarbejdere

    Det muligt for den enkelte faglærte eller ufaglærte medarbejder at søge om økonomisk tilskud til efter- og videreuddannelse via Omstillingsfonden frem til udgangen af 2022. Er du i tvivl om, hvorvidt dine medarbejdere er omfattet af denne støtteordning, kan du læse mere under Omstillingsfonden. Vær opmærksom på, at det er den enkelte medarbejder, der skal søge om midler fra omstillingsfonden.

    Statsansatte

    Fra den 4. september 2019 og frem til foråret 2021 vil det være muligt at søge om tilskud via Den Statslige Kompetencefond, der yder støtte til individuel kompetenceudvikling for ansatte i staten. Den Statslige kompetencefond er dog lukket for akademikere og HK-ansatte i staten frem til marts 2020. Vær opmærksom på, at det er den enkelte medarbejder, der søger om støtte fra Den Statslige Kompetencefond. Du kan læse mere om støtteordningen på kompetenceudvikling.dk.

    Øvrige støttemuligheder

    Der er herudover mulighed for at opnå tilskud igennem diverse kompetencefonde til betaling af deltagergebyr og afholdelse af udgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter.

    De fleste ansatte, der er omfattet af overenskomst med en arbejdsgiverorganisation såsom Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv (DE) og Teknik og Dansk Byggeri (DB), kan søge om midler hos en eller flere kompetencefonde. De enkelte fonde har forskellige regler for, hvilke aktiviteter der uddeles støtte til. Læs mere om støtteordningerne på kompetencefonde.dk.

  • Hvilket uddannelsesniveau skal I vælge?

    Cphbusiness tilbyder fag og uddannelser på akademi- og diplomniveau og kurser uden et specifikt niveau.

    Akademiniveau

    En akademiuddannelse er en kort videregående uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Akademiuddannelsen svarer til et års fuldtidsstudie (60 ECTS) og giver adgang til en diplomuddannelse.

    Diplomniveau

    En diplomuddannelse er en mellemlang videregående uddannelse på niveau med en professionsbachelor. Diplomuddannelsen svarer også til et års fuldtidsstudie (60 ECTS) og giver adgang til en masteruddannelse.

    Kurser

    Kurserne er ikke fastsat til et specifikt niveau.

    Hvis du er i tvivl om, hvilket uddannelsesniveau der vil være relevant for dine medarbejdere, eller om de skal have en hel uddannelse eller et enkelt fag, kan du også kontakte vores vejledere på evu@cphbusiness.dk.

Mød vores kunder

Hør Nature Energy fortælle om deres lederforløb med Cphbusiness.

Kontakt os
Vil du gerne høre mere om dine muligheder? Så kontakt vores dygtige virksomhedskonsulenter.
Chefkonsulent
3615 4817
Vores kunder udtaler
Cphbusiness har opgraderet kompetencer for mange virksomheders ansatte.
Det er en kæmpe fordel, at ledere og medarbejdere får mulighed for at gå til eksamen og modtage ECTS-point. Samarbejdet med Cphbusiness er i top. Jeg vi især fremhæve to ting: Vores faste kontaktperson er fleksibel, hurtig til at svare og altid hjælpsom. Og jeg føler mig altid velkommen på Cphbusiness. Der er en venlig og inddragende atmosfære.
Pia Friberg Krejsager
Pia Friberg Krejsager
Direktør og seniorkonsulent
Frontsetter
Samarbejdet med Cphbusiness har været præget af stor professionalisme og vilje til at imødekomme vores ønsker om uddannelse. Særligt vil vi fremhæve samarbejdet ved udvikling af nye kursusforløb, der er sket med stor forståelse for vores konkrete behov. Kurserne har derfor altid ført til stor tilfredshed hos vores medarbejdere. Desuden er det vores oplevelse, at underviserne besidder et højt fagligt niveau og gode pædagogiske evner.
Allan Døcker
Allan Døcker
HR Konsulent
HK Hovedstaden