Videreuddannelse

Hos Cphbusiness kan du uddanne dine medarbejdere uden at skulle undvære dem. 

Akademi- og diplomuddannelserne er begge deltidsuddannelser, og de er tilrettelagt, så medarbejderne kan modtage undervisning om dagen eller aftenen og dermed udnytte mulighederne for at kombinere uddannelsen med jobbet.

Cphbusiness tilbyder akademi- og diplomuddannelser inden for følgende seks fagområder:

  • Innovation og Entreprenørskab
  • IT og Multimedie
  • Ledelse og Kommunikation
  • Salg og Markedsføring
  • Service og Oplevelse
  • Økonomi og Finans
  • Oversigt over uddannelserne inden for fagområderne

    Du kan finde en oversigt over hvilke uddannelser, Cphbusiness udbyder inden for de seks fagområder, her:

  • Individuelt forløb

    Der er mulighed for at sammensætte et fleksibelt forløb, som kan tilpasses den enkeltes behov. Du kan også læse fagmodulerne enkeltvis, lade dem indgå som en del af et uddannelsesforløb eller tage dem som en fuld uddannelse.

    Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger, og uddannelsen er rettet mod anvendelse i praksis. Ofte kan du målrette din projekt- eller eksamensopgave, så den rammer de problemstillinger og udfordringer, du er optaget af, og som har relevans for din hverdag.

  • Anerkendt uddannelse på videregående niveau

    Hvad enten du tager en hel uddannelse eller blot et enkelt fagmodul, er der tale om akkrediteret videregående uddannelse med eksamen, som giver ECTS-point og meritoverførsel i det danske og udenlandske uddannelsessystem. Du kan læse mere om ECTS her.

    En hel akademiuddannelse tager typisk 3 år svarende til 120 ECTS-point, og en hel diplomuddannelse tager 2 år og svarer til 60 ECTS-point. 

  • Fleksibel uddannelse sideløbende med job

    På deltidsuddannelserne kan undervisningen gennemføres på aftenhold eller daghold, ligesom der kan tilrettelægges særligt tilpassede forløb for den enkelte virksomhed.

    Dag- og aftenhold ligger typisk på vores afdelinger Cphbusiness City (Landemærket) og Cphbusiness Søerne (Nansensgade), men særligt tilpassede forløb kan ligge i virksomheden eller andre steder efter aftale. Der er også mulighed for at tage modulerne som e-learning, uafhængig af tid og sted.

  • Online uddannelse

    SmartLearning udbyder online uddannelse, hvilket giver dig mulighed for at tage en uddannelse, uanset hvor du befinder dig. Det kræver blot en internetforbindelse og adgang til de mest almindelige programmer.

    Uddannelsen er åben døgnet rundt, så du kan studere, når det passer dig.

    Læs mere om online uddannelse.

  • Realkompetencevurdering

    Hvis dine medarbejdere har viden og erfaring, men ikke har papir på det, kan vi foretage en realkompetencevurdering.

    En realkompetencevurdering er en individuel vurdering foretaget af en af vores studievejledere, hvor medarbejderen får mulighed for at få anerkendt de kompetencer og den viden, der er erhvervet gennem et arbejdsliv, men hvor der ikke findes et formelt uddannelsesbevis.

    En realkompetencevurdering kan være en hjælp hvis adgangskravene til akademi- eller diplomuddannelsen ikke formelt er overholdt.

    Læs mere om realkompetencevurdering.

     

Brug for et
kompetenceløft?

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Cphbusiness Partner, og hold dig opdateret om kommende uddannelsestilbud.