Med en uddannelse som handelsøkonom får du mulighed for at opnå en karriere inden for bl.a. salgsledelse, customer relations, indkøb, drift og butik. Uddannelsen vil give dig en bred viden om bl.a. markedsføring, kommunikation, organisation og ledelse samt værktøjer til at analysere og forstå problemstillinger i et handelsøkonomisk perspektiv.

Som handelsøkonomstuderende kan du specialisere dig inden for tre områder:

  • Salg og salgsledelse (business to business)
  • Indkøb og indkøbsledelse
  • Retail Management

Uddannelsen til handelsøkonom er en 2-årig videregående uddannelse, hvor 1. og 2. semester er baseret på varieret og praksisnær undervisning med udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder.

Det giver uddannelsen en ekstra erhvervsrettet og praksisrelateret dimension, hvor du med det samme får indblik i uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.

3. og 4. semester består af et lønnet praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, du har opnået i undervisningen i praksis. Det 4. og sidste semester vil også indeholde det afsluttende eksamensprojekt. Uddannelsen giver dig desuden mulighed for at tage praktikforløbet i udlandet.

  • Adgangskrav og optagelse

    Studiestart

    • Sommeroptag i august

    Ansøgningsfrist

    Du finder ansøgningsfrister her.

    Adgangskrav

    Du kan søge om optagelse under kvote 1 med følgende uddannelser:

    • Studentereksamen (stx)
    • Højere forberedelseseksamen (hf)
    • Højere handelseksamen (hhx)
    • Højere teknisk eksamen (htx)
    • Gymnasialt indslusningsforløb (GIF)
    • EUX (studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse)

    Søger du om optagelse med én af ovenstående uddannelser, er det et krav, at du har bestået engelsk på C-niveau.

    Du kan søge om optagelse under kvote 2 med følgende uddannelser:

    • Detailhandelsuddannelsen med specialer
    • Detailslagter med specialer
    • Eventkoordinatoruddannelsen (trin 2)
    • Eventkoordinator
    • Finansuddannelsen (for gammel ordning kun trin 2)
    • Generel kontoruddannelse
    • Handelsuddannelse med specialer
    • Kontoruddannelse med specialer

    Søger du om optagelse med én af ovenstående uddannelser, anbefales det, du har bestået engelsk C og enten matematik D eller erhvervsøkonomi/virksomhedsøkonomi D.

    Du kan også søge om optagelse med følgende uddannelser under kvote 2:

    • 3-årig erhvervsuddannelse (påbegyndt efter 1. august 2015), dog ikke ovennævnte uddannelser. Søger du om optagelse med en 3-årig erhvervsuddannelse (påbegyndt efter 1. august 2015) er det et krav, at du har bestået engelsk på C-niveau og enten matematik D-niveau eller erhvervsøkonomi/virksomhedsøkonomi D-niveau.

    Har du ikke dansk som modersmål, og har du ikke aflagt din adgangsgivende eksamen på dansk, skal du have bestået en af følgende prøver:

    • Studieprøven i dansk (se evt. www.ug.dk)
    • Dansk på niveau A

    Har du svensk eller norsk som modersmål, er du fritaget fra dette krav.

    Læs om

    Hvordan du søger ind

    Optag på kvote 2

    Handelsøkonom: 50 %

    Hvordan vurderes kvote 2-ansøgninger?

    Kvote 2-ansøgninger vurderes på baggrund af følgende kriterier:

    • Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse
    • Afsluttet relevant erhvervsuddannelse samt karakterniveauet i denne uddannelse
    • Relevant erhvervserfaring erhvervet i Danmark og/eller udland
    • Relevant supplerende uddannelse i Danmark og/eller udland
    • Karakterniveauet i fagene engelsk, dansk og matematik/erhvervsøkonomi
    • Den motiverede ansøgning
    • Andre aktiviteter: værnepligt, højskoleophold, udlandsophold m.v.
  • Studiets opbygning

    Handelsøkonomuddannelsen tager to år og er bygget op omkring fire semestre.

    De første to semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektarbejde, caseøvelser og præsentationer med udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder. Dette giver uddannelsen en ekstra erhvervsrettet og praksisrelateret dimension, hvor du fra første dag får indblik i uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.

    3. og 4. semester består af et lønnet praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, som du har opnået gennem uddannelsen i praksis. På 4. semester skal du også skrive afsluttende eksamensprojekt, der typisk gennemføres i tæt samarbejde med din praktikvirksomhed.

    Du har under uddannelsen mulighed for at tage praktikforløbet på 3. og/eller 4. semester i udlandet.

    Læs mere om semestrenes opbygning

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Muligheder for videreuddannelse

    Med en handelsøkonomuddannelse har du mulighed for at læse videre på:

    Vær opmærksom på, at det altid er vigtigt, at du selv kontakter de forskellige uddannelsesinstitutioner for informationer omkring deres krav til optagelse mv., da disse kan variere.

    Muligheder for job

    Med en uddannelse som handelsøkonom bliver du i stand til at varetage en række forskellige jobs som fx:

    • Distriktschef
    • Account Manager
    • Salgskonsulent
    • Afdelingschef
    • Indkøber
    • Salgsleder
    • Indkøbsassistent
    • CRM Manager

    Brancher, løn og gennemførelse

    Du kan finde mere information om uddannelsen i Uddannelseszoom. Her kan du finde blandt andet se, hvilke brancher færdiguddannede fra uddannelsen arbejder i, hvilken løn en færdiguddannet fra uddannelsen i gennemsnit får, og hvor lang tid det tager en gennemsnitlig studerende at gennemføre uddannelsen.

    I Uddannelseszoom har du også mulighed for at sammenligne informationer om uddannelsen med andre uddannelser på netop parametrene branche, løn, iværksætteri, gennemførsel, frafald og ledighed.

  • Læringsmiljø og studieaktiviteter

    På Cphbusiness ser vi det som vores vigtigste opgave at bidrage til, at du kan udvikle dig, så du kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv.

    Cphbusiness’ studieaktiviteter sigter derfor på at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så du kan navigere i en organisation og skabe værdi på en arbejdsplads eller starte og drive egen virksomhed.

    Studieaktiviteter

    Vi tror på, at du lærer bedst ved at arbejde med konkrete problemstillinger og prøve tingene af i praksis. Derfor er vores studieaktiviteter i mindre grad fokuseret på traditionel undervisning og i højere grad bygget op om aktiviteter, hvor du selv spiller en aktiv rolle. Du får medansvar for og indflydelse på din egen læring. Feedback indgår derfor som et vigtigt element i studieaktiviteterne.

    Studieaktiviteterne vil ud over traditionel undervisning omfatte projektarbejde, casearbejde og opgaveløsning, hvor du gennem samarbejde og dialog løser konkrete opgaver sammen med dine medstuderende og med dine undervisere som vejledere og facilitatorer. Du vil også blive udfordret med digitale studieaktiviteter.

    På Cphbusiness er alle uddannelser tilrettelagt som fuldtidsstudium. Vi forsøger dog at skabe rammer, hvor du både kan studere på fuld tid og passe et fritidsarbejde, så du samtidig med dit studie kan styrke dine erhvervskompetencer. Derfor har du typisk to halve eller en hel skemafri dag per uge, som du kan bruge på dit studiejob, sammen med din studiegruppe eller på din egen forberedelse.

    Uddannelse med en verden af muligheder

    På Cphbusiness giver vi dig mulighed for, at du allerede under dit studie kan opbygge og udfolde dine globale, interkulturelle og sproglige kompetencer gennem studieaktiviteter, hvor du samarbejder med studerende fra mange forskellige steder i verden. Som en naturlig del af studiet vil der derfor være undervisningsaktiviteter på engelsk og engelsksproget undervisningsmateriale.

    På alle uddannelser indgår der desuden et obligatorisk praktikforløb, hvor du kan vælge at prøve dine kompetencer af i en virksomhed i udlandet eller i en international virksomhed i Danmark. Derved ruster du dig til det globale arbejdsmarked, der venter dig, når du er færdig med dit studie.

    Hvad vi forventer af dig som studerende

    Aktiv deltagelse i studieaktiviteterne på Cphbusiness er i høj grad med til at klæde dig på til dit fremtidige job. Derfor forventer vi, at du:

    • deltager aktivt i studieaktiviteter med undervisere, i studiegruppe og individuelt
    • deltager i en blanding af studieaktiviteter (for eksempel projektarbejde, workshops, digitale læringsaktiviteter og traditionel undervisning)
    • gerne vil lære i grupper sammen med medstuderende med en mangfoldig baggrund
    • arbejder fuld tid med dit studie – det vil sige cirka 40 timer ugentligt ud over et eventuelt studiejob
    • gerne vil udfordres på dine internationale og sproglige kompetencer
  • Praktik i Danmark

    Handelsøkonomuddannelsen er tilrettelagt sådan, at der er praktik på 3. og 4. semester. Praktikken giver dig mulighed for at få afprøvet dine teoretiske færdigheder i praksis.

    I praktikforløbet skal der, ud over det daglige arbejde, udarbejdes en praktikopgave med udgangspunkt i problemstillinger i praktikvirksomheden. Det er vigtigt, at opgaven er godt teoretisk funderet og ikke mindst praktisk anvendeligt.

    Du vil selvfølgelig blive tilknyttet en vejleder, som du kan sparre med under hele praktikforløbet.

    Praktikken er lønnet og varer 8-10 måneder (aftales med praktikvirksomheden).

    Det er dit eget ansvar at finde en praktikplads, men du er ikke overladt til dig selv. Cphbusiness tilbyder et jobsøgningskursus, og du kan løbende få sparring omkring ansøgninger, CV, samtaler mv.

    På første semester bliver du tilbudt at få udarbejdet en personprofil (DISC-profil), som er et godt værktøj til at klæde dig på til jobsøgning og personlig udvikling.

    Denne profil er dog ikke gratis, idet der skal betales en afgift til firmaet, der udbyder profilen.

    Generelt oplever vi på Cphbusiness, at de studerende er meget tilfredse med praktikforløbet.

    Mange studerende oplever stor udvikling både fagligt og personligt, at praktikvirksomhederne tager godt imod dem, og at de får ansvar og spændende opgaver.

    At praktikvirksomhederne ser på praktikforløbene med positive øjne kan bl.a. ses af, at en stor del af de studerende bliver tilbudt ansættelse efter endt praktikforløb.

    I 2011 blev 75% af de studerende på handelsøkonomuddannelsen tilbudt en stilling i praktikvirksomheden efter endt praktik. I 2012 var tallet 70%.

  • Facts

    Uddannelse

    Handelsøkonom (erhvervsakademiuddannelse)

    Adresse

    Cphbusiness Søerne
    Nansensgade 19
    1366 København K

    Varighed

    To år

    Lektioner pr. uge

    Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse. Der er ca. 22-26 lektioner pr. uge.

    Eksempler på fag

    • Markedsføring
    • Erhvervsøkonomi
    • Konceptstyring
    • Kommunikation
    • Logistik og indkøb
    • Organisation og ledelse
    • Erhvervsjura
    • Internationalt samfund
    • Handelskommunikation (engelsk)
    • Case problemløsning

    Specialfag

    På uddannelsen skal du vælge ét af følgende specialefag:

    • Salg og salgsledelse
    • Indkøb og indkøbsledelse

    Opbygning

    • 1.-2. semester: Undervisning, projektarbejde, individuel vejledning og gæsteforelæsninger
    • 3.-4. semester: Lønnet praktik i ind- eller udland og afsluttende eksamensprojekt.

    Økonomi

    Uddannelsen er SU-berettigende.

  • Eksamen

    1. semester

    På 1. semester skal du op i én semesterprøve. Det er en seks timers skriftlig eksamen i fagene engelsk handelskommunikation, logistik og indkøb samt international handel.

    2. semester

    Ved udgangen af 2. semester skal du op til eksamener:

    • En skriftlig seks timers tværfaglig prøve.
      Du vil få udleveret et caseoplæg 48 timer før afholdelsen af eksamen. Ved starten af den seks timers skriftlige prøve udleveres et opgaveark med spørgsmål, som tager udgangspunkt i casen.
    • Valgfagseksamener; skriftlige eller mundtlige.

    4. semester

    På 4. semester skal du til to eksamener:

    • Mundtlig eksamen omkring praktik
    • Forsvar af det afsluttende eksamensprojekt

    Midtvejs på 4. semester skal du udarbejde en kort rapport omkring dit praktikophold. Den skriftlige rapport danner baggrund for en 30 minutters mundtligt eksamen.

    Forsvar af det afsluttende eksamensprojekt er den afsluttende eksamen på uddannelsen og ligger derfor sidst i 4. semester. Eksamen tager udgangspunkt i et individuelt 45 min. mundtligt forsvar af den skriftlige opgave. Det afsluttende eksamensprojekt tager typisk udgangspunkt i centrale problemstillinger fra din praktikvirksomhed.

    Eksamensreglement

    Læs eksamensreglementet.

  • Studievejledning

    Cphbusiness Søerne

    Nansensgade 19, 1366 København K
    Åbningstider: mandag - torsdag kl. 9.00 - 14.00
    Telefontræffetider: mandag - torsdag 9.00 - 12.00

    E-mail: counsellingsoerne@cphbusiness.dk

    Studievejledere

      Dorrit Høybye Jensen, telefon: 36 15 45 13

    Janus Kloppenborg, telefon: 36 15 45 13

  • Studieordning og bekendtgørelse

    Studieordninger

    Historik:

    * Reglerne om eksamen i denne studieordning gælder ikke længere.

    Bekendtgørelser

    Eksamensreglement

Hør studerende fortælle om uddannelsen

Få overblikket over det danske uddannelsessystem

Nedenfor kan du se strukturen i det danske uddannelsessystem og få overblikket over Cphbusiness’ uddannelser.

REKTOROle Gram-Olesen UDDANNELSESDIREKTØRGregers Christensen RESSOURCEDIREKTØRJacob Jersild ØKONOMI OG PERSONALETeamleder Lars Peter Brejnrod STUDIEADMINISTRATIONStudieadministrationschef Birgitte Søndergaard Laursen SERVICE OG LOKALITETERServicechef Dan Korsgaard ITIT-chef Kim Mikkelsen SEKRETARIATSpecialkonsulent Ann-Cathrine Andersson SALG OG MARKEDSFØRINGOmrådechef Susanne Rievers SERVICE OG OPLEVELSEOmrådechef John Callisen ØKONOMI OG FINANSOmrådechef Bo Larsen IT OG MULTIMEDIEOmrådechef Lars Bogetoft LABORATORIE OG MILJØOmrådechef Annette Thromsholdt LEDELSE OG KOMMUNIKATIONOmrådechef Jørgen Stilling INNOVATION OG ENTREPRENØRSKABOmrådechef Kirsten Ringgaard CPHBUSINESS INTERNATIONALInternational chef Michael Svejstrup CPHBUSINESS STUDIE OG KARRIERECenterchef Søren Meyer CPHBUSINESS PARTNERCenterchef René Mørkeberg CPHBUSINESS INNOVATIONUdviklings- og innovationschef Frank A. Mathiasen KVALITETKvalitetschef Dorte Schmidt MEDIEMediechef Pernille Jørgensen SMARTLEARNINGChef Tue Bjerl Nielsen Direktion Fagområder Partnerskab med de øvrige erhvervsakademier Tværgående centre Tværgående funktioner Erhvervs- akademi- uddannelse 2-2 ½  år Master- uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelser Videregående uddannelser UNGDOMS- og VOKSENUDDANNELSER UNGDOMS- OG VOKSENUDDANNELSER Kandidat Fuldtidsuddannelser Uddannelser samtidigt med job (deltid) Universitets- bachelor Grundlæg- gende voksen uddannelse Professions- bachelor 3 ½  år Uddannelser hos Cphbusiness Øvrige uddannelser Arbejds- markeds- uddannelse Professions- bachelor(Top-up)1 ½ år Akademi- uddannelse 3 år Diplom- uddannelse 2-3 år