Søg ind nu

Du kan netop nu søge ind på professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship og starte til august/september. Husk ansøgningsfristen den 1. juli kl. 12.00 (EU-statsborgere).

Søg ind nu


Sådan søger du

På professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship er der studiestart både sommer og vinter. Følg ansøgningsguiden og find din vej til optagelse:

Vis ansøgningsguiden


Hvis du ikke er blevet optaget, kan du finde alle ledige pladser og læse mere her:

Ikke optaget - hvad nu?

Har du en iværksætter i maven?

På professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship lærer du, hvordan du starter, driver og vækster nye virksomheder eller nye enheder i etablerede virksomheder på tværs af faglighed. Du får styr på hele processen fra idéstadie over udvikling til eksekvering med inspiration fra internationale startup-miljøer, der fremmer innovation.

Uddannelsen er målrettet dig, der drømmer om at starte din egen virksomhed, eller dig, der gerne vil arbejde med udvikling og innovation.

Fakta om innovation og entrepreneurship

1 ½ år
Professionsbacheloruddannelse

Dansk

Studiestart: Sommer og vinter

Ansøgningsfrister sommer: 15. marts kl. 12.00 (ikke-EU-statsborgere) og 1. juli kl. 12.00 (EU-statsborgere).

Ansøgningsfrister vinter: 29. september kl. 12.00 (ikke-EU-statsborgere eller dispensat) og 16. november kl. 12.00 (EU-statsborgere).

Få en spændende karriere

Når du er færdiguddannet professionsbachelor i innovation og entrepreneurship er du klædt på til at lede teams og starte, drive og vækste nye virksomheder eller nye enheder i eksisterende virksomheder.

Du bliver med andre ord en attraktiv spiller på jobmarkedet, uanset om du drømmer om at drive egen virksomhed eller arbejde med innovation i andres virksomheder.

Du vil fx kunne få job som projektleder, innovationskoordinator eller udviklingskoordinator, eller du vil kunne blive indehaver af egen virksomhed.

Læs mere om dine jobmuligheder

Åbent hus 28. maj 2024 i Lyngby Læs mere om åbent hus og tilmeld dig

Gå i dybden med uddannelsen i innovation og entrepreneurship

På uddannelsen i innovation og entrepreneurship arbejder vi med opstart og drift af virksomheder, forretningsforståelse og forretningsudvikling. Du får indsigt i vækstvirksomheder og får ledelsesmæssige og kommunikative færdigheder. Du får også viden om nye teknologier, du udvikler et bredt netværk, og du bliver nysgerrig på fremtiden.

Uddannelsen tager udgangspunkt i værktøjer udviklet på eliteuniversiteter som MIT, Harvard og Stanford, som vi har gjort hands-on for dig som kommende entreprenør.

Webinar om professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship

Hvis du gerne vil vide mere, kan du se eller gense online åbent hus om uddannelsen i innovation og entrepreneurship her. I videoen møder du studerende og undervisere, som fortæller om uddannelsen og studielivet.

  • Adgangskrav og optagelse

    Studiestart

    • Sommeroptag med studiestart i august/september på Cphbusiness Lyngby.
    • Vinteroptag med studiestart i januar/februar på Cphbusiness Lyngby.

    Adgangskrav 

    Du kan søge optagelse med alle erhvervsakademiuddannelser.

    Søger du optagelse med en anden videregående uddannelse, vil kravene til karakterer være skærpede.

    Dokumentation for danskkundskaber

    Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen fra Danmark, Sverige eller Norge, eller hvis du ansøger med udenlandsk adgangsgrundlag, vil Cphbusiness på baggrund af en konkret individuel faglig vurdering afgøre, om du skal bestå et af følgende krav:

    • Studieprøven i dansk
    • Dansk på A-niveau

    Eller kunne dokumentere tilsvarende kundskaber i dansk. Læs mere på ug.dk.

    Ansøgning om optagelse - sommeroptag

    Du skal søge om optagelse her på vores hjemmeside.

    • Gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
    • Erhvervserfaring efter dimission på den adgangsgivende uddannelse (inkl. værnepligt og barsel)
    • Relevant supplerende ECTS-baseret uddannelse og kurser efter dimission på den adgangsgivende uddannelse

    Du kan finde en ansøgningsvejledning og ansøgningsfrister for sommeroptaget her: Sådan søger du.

    Ansøgning om optagelse - vinteroptag

    Du skal søge om optagelse her på vores hjemmeside.

    Ved vurdering af ansøgninger lægges vægt på følgende:

    • Gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
    • Erhvervserfaring efter dimission på den adgangsgivende uddannelse (inkl. værnepligt og barsel)
    • Relevant supplerende ECTS-baseret uddannelse og kurser efter dimission på den adgangsgivende uddannelse

    Du kan finde en ansøgningsvejledning og ansøgningsfrister for vinteroptaget her: Sådan søger du.

  • Studiets opbygning

    Uddannelsen består af tre semestre, inklusive praktik og afsluttende bachelorprojekt.

    I første semester er aktivitererne centreret omkring innovation samt opstart og drift af virksomheder og færdigheder, som relaterer sig til opstartsfasen.

    På andet semester fokuseres på vækstvirksomheder samt de ledelsesmæssige og kommunikative færdigheder, som dette kræver.

    Uddannelsens 3. semester består alene af virksomhedspraktik og det afsluttende bachelorprojekt.

    Læs om indholdet på de andre semestre

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Muligheder for videreuddannelse 

    Uddannelsen kvalificerer dig til at fortsætte relevant uddannelse på kandidatniveau såvel i Danmark som udlandet. De konkrete adgangsbestemmelser, herunder krav om suppleringsfag, fastsættes af de højere læreanstalter og kan ændre sig over tid.

    Muligheder for job 

    Med denne uddannelse vil du bl.a. kunne blive:

    • Indehaver af egen virksomhed
    • Projektleder
    • Innovationskoordinator
    • Udviklingskoordinator

    Brancher, løn og gennemførelse

    Du kan finde mere information om uddannelsen i Uddannelseszoom. Her kan du finde blandt andet se, hvilke brancher færdiguddannede fra uddannelsen arbejder i, hvilken løn en færdiguddannet fra uddannelsen i gennemsnit får, og hvor lang tid det tager en gennemsnitlig studerende at gennemføre uddannelsen.

    I Uddannelseszoom har du også mulighed for at sammenligne informationer om uddannelsen med andre uddannelser på netop parametrene branche, løn, iværksætteri, gennemførsel, frafald og ledighed.

  • Læringsmiljø og studieaktiviteter

    Dit sociale studieliv

    Din studietid handler ikke kun om bøger og undervisning. Det er også vigtigt, at du trives på din uddannelse, at du får venner, og at du har et socialt liv ved siden af studierne. Derfor har vi på Cphbusiness flere tilbagevendende tiltag, der bidrager positivt til dit sociale studieliv.

    Få indflydelse på dit studiemiljø

    Du har mulighed for at få indflydelse på dit studiemiljø som studenterrepræsentant i et af vores lokale studenterråd eller i vores tværgående råd, DSR (De Studerende Råd).

    Vores lokale råd arbejder med det nære studiemiljø, og det er her, du kan være med til at bestemme, hvad der skal fokuseres på på din lokale afdeling. I DSR arbejder medlemmerne på at forbedre forholdene for alle studerende på tværs af uddannelserne.


    Læringsmiljøet på Cphbusiness

    På Cphbusiness ser vi det som vores vigtigste opgave at bidrage til, at du kan udvikle dig, så du kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv.

    Cphbusiness’ studieaktiviteter sigter derfor på at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så du kan navigere i en organisation og skabe værdi på en arbejdsplads eller starte og drive egen virksomhed.

    Holdundervisning, gruppearbejde, projekter og cases

    Vi tror på, at du lærer bedst ved at arbejde med konkrete problemstillinger og prøve tingene af i praksis. Derfor er vores studieaktiviteter bygget op om aktiviteter, hvor du selv spiller en aktiv rolle. Du får medansvar for og indflydelse på din egen læring. Feedback indgår derfor som et vigtigt element i studieaktiviteterne.

    Studieaktiviteterne vil ud over holdundervisning omfatte projektarbejde, casearbejde og opgaveløsning, hvor du gennem samarbejde og dialog løser konkrete opgaver sammen med dine medstuderende og med dine undervisere som vejledere og facilitatorer. Du vil også blive udfordret med digitale studieaktiviteter. En stor del af studiearbejdet foregår som gruppearbejde, og du skal derfor være indstillet på at samarbejde med de forpligtelser, der ligger i dette.

    Fuldtidsstudie og studiejob

    På Cphbusiness er alle uddannelser tilrettelagt som fuldtidsstudium. Vi forsøger dog at skabe rammer, hvor du både kan studere på fuld tid og passe et fritidsarbejde, så du samtidig med dit studie kan styrke dine erhvervskompetencer. Derfor har du typisk to halve eller en hel skemafri dag per uge, som du kan bruge på dit studiejob, sammen med din studiegruppe eller på din egen forberedelse. Du skal dog forvente, at dit fritidsarbejde primært skal placeres aften og weekend. Arbejder du i løbet af ugens hverdage, vil det være nødvendigt at bruge weekender på at forberede sig.

    Det forventer vi af dig som studerende

    Aktiv deltagelse i studieaktiviteterne på Cphbusiness er i høj grad med til at klæde dig på til dit fremtidige job. Derfor forventer vi, at du:

    • deltager aktivt i studieaktiviteter med undervisere, i studiegruppe og individuelt
    • deltager i en blanding af studieaktiviteter (for eksempel projektarbejde, workshops, digitale læringsaktiviteter og holdundervisning)
    • gerne vil lære i grupper sammen med medstuderende med en mangfoldig baggrund
    • arbejder fuld tid med dit studie – det vil sige cirka 40 timer ugentligt ud over et eventuelt studiejob
  • Praktik i Danmark

    Efter et år på professionsbachelor i innovation og entrepreneurship skal du i et 3 måneders praktikforløb. Praktikken er ulønnet og foregår typisk i en privat virksomhed. Du kan for eksempel komme i praktik i afdelinger, der arbejder med projekt, innovation og udvikling.

    Cphbusiness modtager løbende praktikopslag fra virksomheder, der bliver lagt ud på vores intranet, Fronter, så de er tilgængelige for alle vores studerende.

    Du kan også søge om at kunne gå i praktik i din egen eller medstuderendes opstartsvirksomhed. For at sikre fylde til indfrielse af læringsmål for praktikken og til arbejdet med bachelorprojektet er der her en række krav til, hvor langt i processen du er med opstart af virksomheden.

    Under praktikdelen skal du udarbejde en praktikrapport, hvor det dokumenteres, at læringsmålene for praktikperioden er opfyldt. Herefter udarbejder du dit bachelorprojekt, hvor du typisk vil tage udgangspunkt i en problemstilling i din praktikvirksomhed. Bachelorprojektet eksamineres på Cphbusiness, og så er du uddannet professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.

  • Praktik og studieophold i udlandet

    At tage praktikken i udlandet er en enestående chance for at udvide dine kompetencer og give dit CV et internationalt præg. Praktikken foregår på samme vilkår som i Danmark.

    Du har mulighed for at tage SU'en med dig til udlandet, ligesom du har mulighed for at søge forskellige legater i tillæg afhængig af, hvilket land du vælger.

    Cphbusiness Studie og Karriere assisterer studerende med studieophold i udlandet. Læs mere dine muligheder.

  • Facts

    Uddannelse 

    Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.

    Adresser 

    Cphbusiness Lyngby
    Firskovvej 18
    2800 Kgs. Lyngby

    Varighed 

    1½ år

    Lektioner pr. uge 

    Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse.

    Eksempler på elementer i uddannelsen

    • Vejen til en succesfuld startup
    • Design Thinking
    • Forretningsforståelse
    • Forretningsudvikling
    • Acceleration og vækst
    • Investment proposals og pitching
    • Opbygning og ledelse af stærke teams
    • Projektledelse

    Valgfag 

    Valgfaget træner dig i at opbygge ekspertviden inden for et valgt emne. Gennem omfattende dataindsamling og -analyse bliver du i stand til at føre en professionel samtale med de eksperter og produktudviklere, du møder i dit feltarbejde.

    Opbygning

    • 1. og 2. semester: Undervisning, projektarbejde, vejledning, gæsteforelæsninger studieture m.m.
    • 3. semester: Praktik i ind- eller udland samt afsluttende bacheloreksamen.

    Økonomi 

    Uddannelsen er SU-berettigende.

  • Eksamen

    Eksamener 

    På hver af de tre semestre er der 1-2 eksamener, der skal bestås (med minimumkarakteren 02).

    1. semester

    Første semester fokuserer på udviklingen fra den første, gode idé til en levedygtig startup-virksomhed eller ny afdeling.

    Den studerende skal tilegne sig den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer inden for forretningsforståelse, etablering og drift af opstartsvirksomheder, pitching af forretningsidéer, projektledelse, kreative og innovative processer samt teamdannelse og -ledelse.

    Semestrets belastning er 30 ECTS.

    Eksamen er organiseret i to dele med en enkelt, samlet karakter.

    Første del er placeret midt i semestret og er en multiple choice-test i grundlæggende forretningsforståelse, centrale begreber for en opstartsvirksomhed og teamdannelse.

    Anden del er placeret sidst i semesteret og er en gruppeeksamen med individuel karakter. Her præsenterer hvert studieteam en forretningsidé gennem et skriftligt prospekt og en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i prospektet og det øvrige pensum.

    2. semester

    Andet semester er tredelt:

    I første del af semestret arbejder den studerende med det faste valgfag: Design Your Work Life. Den studerende kommer til at arbejde med principper og værktøjer fra bestselleren "Designing your work life" af Burnett/Evans og lære at strukturere og håndtere de udfordringer og muligheder i det moderne innovationslederskabslandskab, der skal blive den studerendes arbejdsliv. Den studerende vil tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer til et klarere overblik over egen kommende karriere og arbejdsliv samt værdifulde værktøjer til at tænke og planlægge arbejdslivsbeslutninger og nye perspektiver på den studerendes personlige vej. Eksamen består af en individuel skriftlig rapport.

    I anden del af semestret arbejder den studerende med forretningsudvikling. Den studerende skal her tilegne sig den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer inden for identifikation og analyse af vækstmuligheder samt udvikling og eksekvering af en vækststrategi for en eksisterende virksomhed. Eksamen består af en skriftlig grupperapport, der dokumenterer en vækststrategi for en eksisterende virksomhed og en mundtlig gruppeeksamen på baggrund af rapporten og det skriftlige pensum. Der gives en samlet, individuel karakter.

    I tredje del af semesteret arbejder den studerende med valgfrit valgfag. De valgfri uddannelseselementer offentliggøres i uddannelsens valgfagskatalog.

    3. semester

    Praktikforløbet på 3. semester afsluttes med eksamination i en rapport, som den studerende har udarbejdet på baggrund af praktikopholdet. Belastning: 15 ECTS.

    Endelig skal den studerende udarbejde det afsluttende bachelorprojekt, som danner udgangspunkt for den afsluttende, mundtlige eksamen.

    Eksamensreglement 

    Læs eksamensreglementet.

  • Studievejledning

    Har du spørgsmål til uddannelsen i innovation og entrepreneurship, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere, som står klar til at hjælpe dig.

    Cphbusiness Lyngby

    Firskovvej 18, 2800 Kgs. Lyngby

    Åbningstider: mandag - torsdag kl. 10.00 - 14.00
    Telefontræffetider: mandag - torsdag 9.00 - 11.00

    E-mail: counsellinglyngby@cphbusiness.dk
    Telefon: 36 15 45 14

    Studievejleder

    Charlotte Ibsen

    Christine Nolsø Hansen

    Cphbusiness på Bornholm

    Minervavej 1, 3700 Rønne
    Telefontræffetider: mandag - torsdag 9.00 - 11.00

    Telefon: 36 15 45 14

    Studievejleder

    Charlotte Ibsen

    Christine Nolsø Hansen

  • Studieordning og bekendtgørelse