Et område i vækst

Uddannelsen ruster dig til selvstændigt at kunne analysere, vurdere og varetage praksisnære og komplekse opgaver inden for salg og markedsføring. Uddannelsen vil desuden give dig viden og forståelse af både teori, praksis og metode i et internationalt forretningsperspektiv.

International handel og markedsføring er et professionsområde i vækst, og det afspejles i den stadig større internationalisering i dansk erhvervsliv. Især inden for internationale business-to-business salg er der et stigende behov for tilgang af nye unge medarbejdere med de rette professionskompetencer og parathed til at løfte opgaver også uden for landets grænser.

Uddannelsen er en 1½-årig overbygning (top-up) til markedsføringsøkonom, serviceøkonom eller tilsvarende erhvervsakademiuddannelse.

De første to semestre har fokus på business-to-business, er baseret på varieret og praksisnær undervisning - og en stor del af undervisningen foregår i grupper.

Undervisningen tilrettelægges, så den både foregår på dansk og engelsk og derved styrker dine sproglige og internationale kompetencer. Alle undervisningsmaterialer vil være på engelsk; du deltager i internationale projekter har mulighed for at tage hele 2. semester i udlandet.

3. semester består af et praktikforløb, hvor du i praksis anvender de kompetencer, du har opnået i undervisningen. Praktikken på 3. semester kan være i Danmark såvel som i udlandet. Det 3. og sidste semester vil også indeholde det afsluttende bachelorprojekt.

  • Adgangskrav og optagelse

    Studiestart

    Cphbusiness Søerne

    • Sommeroptag: august
    • Vinteroptag: januar

    Ansøgningsfrist

    Du finder ansøgningsfrister og ansøgningsskema her.

    Adgangskrav

    Med en uddannelse som markedsføringsøkonom opfylder man de formelle krav til PBA i international handel og markedsføring.

    Andre merkantile erhvervsakademiuddannelser vil blive vurderet med udgangspunkt i markedsføringsøkonomuddannelsen, hvilket betyder, at kravene til karakterer skærpes for disse uddannelsers vedkommende.

    Ansøgningerne vurderes og tildeles point på baggrund af nedenstående kriterier:

    • Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse
    • Karakterer og ECTS i markedsføring, økonomi, jura og organisation
    • Relevant erhvervserfaring
    • Relevant supplerende uddannelse
    • Motiveret ansøgning
    • Evt. optagelsessamtale

    Såfremt der er flere ansøgere, end der er studiepladser, vil ansøgerne blive sorteret i forhold til det opnåede antal point.

    Har du ikke dansk som modersmål, og har du ikke aflagt din adgangsgivende eksamen på dansk, skal du have bestået en af følgende prøver:

    • Studieprøven i dansk (se evt. www.ug.dk)
    • Dansk på niveau A

    Har du svensk eller norsk som modersmål, er du fritaget fra dette krav.

    Læs om

    Hvordan du søger ind

  • Studiets opbygning

    Uddannelsen består af tre semestre, som skal sætte den studerende i stand til selvstændigt at varetage opgaver inden for salg og markedsføring i primært mindre og mellemstore virksomheder, som opererer på Business-to-Business markeder.

    Centrale temaer er: Industriel købsadfærd, relationsmarkedsføring, salg og salgsledelse, activity based costing, CRM-systemer, forretningsmodeller og forretningsudvikling. Der anlægges en tværfaglig tilgangsvinkel alle steder, det giver mening.

    På første semester er overskriften ”Virksomhedens salgsgrundlag”. Fokus for undervisningsaktiviteterne er analyse af brancher, konkurrenter, kunder og forretningsmodeller. Herudover undervises der i Innovation.

    Andet semester har overskriften ”Forretningsudvikling i et internationalt perspektiv”. Her er fokus på udvikling, implementering og opfølgning på de strategier og planer, som baseres på den forretningsforståelse, der er opnået gennem analyserne.
    Personligt salg vil være et centralt emne.

    Uddannelsens tredje semester består alene af virksomhedspraktik og det afsluttende bachelorprojekt. Praktikken kan forgå i ind- eller udland.

    Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring er praksisnær og sigter mod at sætte dig i stand til at tilføre umiddelbar værdi i en virksomhed. Derfor trænes også løbende kommunikations- og præsentationsevner samt evnen til at arbejde i teams.

    Læs mere om semestrenes opbygning

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Erhvervsakademiernes professionsbacheloruddannelser sigter mod ansættelse i relevante erhverv umiddelbart efter eksamen.

    Studieforløbet er praksisorienteret for at sætte de studerende i stand til at tilføre værdi til en arbejdsgiver umiddelbart efter eksamen. Men med en professionsbacheloruddannelse i international handel og markedsføring har du også mulighed for at læse videre på kandidatniveau i såvel Danmark som udlandet.

    De konkrete adgangsbestemmelser, herunder krav om suppleringsfag, fastsættes af de højere læreanstalter og kan ændre sig over tid.

    Du kan bl.a. søge ind på kandidatuddannelse i jura for professionsbachelorer på Københavns Universitet.

    Brancher, løn og gennemførelse

    Du kan finde mere information om uddannelsen i Uddannelseszoom. Her kan du finde blandt andet se, hvilke brancher færdiguddannede fra uddannelsen arbejder i, hvilken løn en færdiguddannet fra uddannelsen i gennemsnit får, og hvor lang tid det tager en gennemsnitlig studerende at gennemføre uddannelsen.

    I Uddannelseszoom har du også mulighed for at sammenligne informationer om uddannelsen med andre uddannelser på netop parametrene branche, løn, iværksætteri, gennemførsel, frafald og ledighed.

  • Læringsmiljø og studieaktiviteter

    På Cphbusiness ser vi det som vores vigtigste opgave at bidrage til, at du kan udvikle dig, så du kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv.

    Cphbusiness’ studieaktiviteter sigter derfor på at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så du kan navigere i en organisation og skabe værdi på en arbejdsplads eller starte og drive egen virksomhed.

    Studieaktiviteter

    Vi tror på, at du lærer bedst ved at arbejde med konkrete problemstillinger og prøve tingene af i praksis. Derfor er vores studieaktiviteter i mindre grad fokuseret på traditionel undervisning og i højere grad bygget op om aktiviteter, hvor du selv spiller en aktiv rolle. Du får medansvar for og indflydelse på din egen læring. Feedback indgår derfor som et vigtigt element i studieaktiviteterne.

    Studieaktiviteterne vil ud over traditionel undervisning omfatte projektarbejde, casearbejde og opgaveløsning, hvor du gennem samarbejde og dialog løser konkrete opgaver sammen med dine medstuderende og med dine undervisere som vejledere og facilitatorer. Du vil også blive udfordret med digitale studieaktiviteter.

    På Cphbusiness er alle uddannelser tilrettelagt som fuldtidsstudium. Vi forsøger dog at skabe rammer, hvor du både kan studere på fuld tid og passe et fritidsarbejde, så du samtidig med dit studie kan styrke dine erhvervskompetencer. Derfor har du typisk to halve eller en hel skemafri dag per uge, som du kan bruge på dit studiejob, sammen med din studiegruppe eller på din egen forberedelse.

    Uddannelse med en verden af muligheder

    På Cphbusiness giver vi dig mulighed for, at du allerede under dit studie kan opbygge og udfolde dine globale, interkulturelle og sproglige kompetencer gennem studieaktiviteter, hvor du samarbejder med studerende fra mange forskellige steder i verden. Som en naturlig del af studiet vil der derfor være undervisningsaktiviteter på engelsk og engelsksproget undervisningsmateriale.

    På alle uddannelser indgår der desuden et obligatorisk praktikforløb, hvor du kan vælge at prøve dine kompetencer af i en virksomhed i udlandet eller i en international virksomhed i Danmark. Derved ruster du dig til det globale arbejdsmarked, der venter dig, når du er færdig med dit studie.

    Hvad vi forventer af dig som studerende

    Aktiv deltagelse i studieaktiviteterne på Cphbusiness er i høj grad med til at klæde dig på til dit fremtidige job. Derfor forventer vi, at du:

    • deltager aktivt i studieaktiviteter med undervisere, i studiegruppe og individuelt
    • deltager i en blanding af studieaktiviteter (for eksempel projektarbejde, workshops, digitale læringsaktiviteter og traditionel undervisning)
    • gerne vil lære i grupper sammen med medstuderende med en mangfoldig baggrund
    • arbejder fuld tid med dit studie – det vil sige cirka 40 timer ugentligt ud over et eventuelt studiejob
    • gerne vil udfordres på dine internationale og sproglige kompetencer
  • Praktik i Danmark

    Efter et år på professionsbachelor i international handel og markedsføring skal du i et fem måneders praktikforløb. De første tre måneder (praktikperioden) arbejdes fuld tid, og i de sidste to måneder fokuseres på bachelorprojektet.

    Du aftaler i samarbejde med virksomheden, om arbejdet foregår ved fysisk tilstedeværelse eller ved tilknytning til virksomheden på anden vis.

  • Praktik og studieophold i udlandet

    At tage praktikken i udlandet er en enestående mulighed for at udvide dine kompetencer og give dit CV et internationalt præg. Praktikken foregår som i Danmark i en virksomhed, hvor de første tre måneder består af praktikarbejde, hvorefter du forsætter med bahelorprojektarbejdet i virksomheden.

    Du har mulighed for at tage SU'en med dig til udlandet, ligesom du har mulighed for at søge forskellige legater i tillæg afhængig af, hvilket land du vælger.

  • Facts

    Uddannelse

    International handel og markedsføring

    Adresse

    Cphbusiness Søerne
    Nansensgade 19
    1366 København K

    Varighed og lektioner pr. uge

    1½ år.

    Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse. Der er ca. 13-15 lektioner pr. uge.

    ECTS: 90.

    Fag

    • Salg og markedsføring
    • Organisation og ledelse
    • Økonomi
    • Supply chain management
    • Erhvervsret
    • Metode og videnskabsteori

    Valgfag

    Valgfagene varierer fra år til år, og bliver valgt ud fra en ideliste, som underviserne udarbejder. Valgfagene er bygget op som temaer som fx:

    • EU Law
    • International økonomi
    • Sociale medier i Business-to-Business salg og markedsføring

    Opbygning

    • 1.-2. semester: Klasseundervisning, teambaseret case- og projektarbejde, individuelle opgaver, semester-projekter, gæsteforelæsninger, casekonkurrencer, rollespil og meget mere.
    • 3. semester: Virksomhedspraktik og afsluttende bachelorprojekt.

    Økonomi

    Uddannelsen er SU-berettigende.

  • Eksamen

    1. semester

    På første semester skal du op i to eksamener:

    • 6 timers skriftlig prøve i kerneområdet virksomhedens salgsgrundlag. Prøven er ekstern, og der gives karakter.
    • Skriftlig prøve i faget metode og videnskabsteori. Prøven er intern, og der gives karakter.

    2. semester

    På andet semester er der to eksamener:

    • 30 minutters mundtlig prøve med udgangspunkt i kerneområdet "Forretningsudvikling i et Internationalt Perspektiv". Prøven er ekstern, og der gives karakter.
    • Eksamen i dit valgfrie uddannelseselement. Prøven er intern, og der gives karakter.

    3. semester

    På det tredje og sidste semester har du to eksamener i henholdsvis:

    • Virksomhedspraktik. Prøven er intern, og der gives karakter.
    • Bachelorprojekt. Prøven er ekstern, og der gives karakter.

    Eksamensreglement

    Læs eksamensreglementet.

  • Læs på engelsk

    Du kan også læse denne uddannelse på engelsk.

    På vores internationale hold går der både danske og internationale studerende, og vi har studerende fra mange forskellige lande.

    Der er mange gode grunde til at vælge et engelsksproget forløb sammen med studerende fra hele verden:

    • Du får tværkulturelle kompetencer
    • Du får forståelse for andre kulturer
    • Du får opbygget et uvurderligt, internationalt netværk
    • Du styrker dine sprogkundskaber
    • Du kan prale af det i dit CV
    • Dine evner til at arbejde i teams bliver udfordret
    • Du får en masse spændende oplevelser

    På Cphbusiness kan du læse følgende uddannelser på engelsk:

  • Studievejledning

    Cphbusiness Søerne

    Nansensgade 19, 1366 København K 
    Åbningstider: mandag - torsdag kl. 9.00 - 14.00
    Telefontræffetider: mandag - torsdag 9.00 - 12.00

    E-mail: counsellingsoerne@cphbusiness.dk

    Studievejledere

      Dorrit Høybye Jensen, telefon: 36 15 45 13

     Jane Carlsen, telefon: 36 15 45 13

  • Studieordning og bekendtgørelse

Få overblikket over det danske uddannelsessystem

Nedenfor kan du se strukturen i det danske uddannelsessystem og få overblikket over Cphbusiness’ uddannelser.

REKTOROle Gram-Olesen UDDANNELSESDIREKTØRGregers Christensen RESSOURCEDIREKTØRJacob Jersild ØKONOMI OG PERSONALETeamleder Lars Peter Brejnrod STUDIEADMINISTRATIONStudieadministrationschef Birgitte Søndergaard Laursen SERVICE OG LOKALITETERServicechef Dan Korsgaard ITIT-chef Kim Mikkelsen SEKRETARIATSpecialkonsulent Ann-Cathrine Andersson SALG OG MARKEDSFØRINGOmrådechef Susanne Rievers SERVICE OG OPLEVELSEOmrådechef John Callisen ØKONOMI OG FINANSOmrådechef Bo Larsen IT OG MULTIMEDIEOmrådechef Lars Bogetoft LABORATORIE OG MILJØOmrådechef Annette Thromsholdt LEDELSE OG KOMMUNIKATIONOmrådechef Jørgen Stilling INNOVATION OG ENTREPRENØRSKABOmrådechef Kirsten Ringgaard CPHBUSINESS INTERNATIONALInternational chef Michael Svejstrup CPHBUSINESS STUDIE OG KARRIERECenterchef Søren Meyer CPHBUSINESS PARTNERCenterchef René Mørkeberg CPHBUSINESS INNOVATIONUdviklings- og innovationschef Frank A. Mathiasen KVALITETKvalitetschef Dorte Schmidt MEDIEMediechef Pernille Jørgensen SMARTLEARNINGChef Tue Bjerl Nielsen Direktion Fagområder Partnerskab med de øvrige erhvervsakademier Tværgående centre Tværgående funktioner Erhvervs- akademi- uddannelse 2-2 ½  år Master- uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelser Videregående uddannelser UNGDOMS- og VOKSENUDDANNELSER UNGDOMS- OG VOKSENUDDANNELSER Kandidat Fuldtidsuddannelser Uddannelser samtidigt med job (deltid) Universitets- bachelor Grundlæg- gende voksen uddannelse Professions- bachelor 3 ½  år Uddannelser hos Cphbusiness Øvrige uddannelser Arbejds- markeds- uddannelse Professions- bachelor(Top-up)1 ½ år Akademi- uddannelse 3 år Diplom- uddannelse 2-3 år