- Kurser for ledige
Projektledelse
Vil du øge sandsynligheden for, at dine projekter bliver en succes? På kurset projektledelse får du konkrete værktøjer og de vigtigste færdigheder der skal til, for at kunne lede og gennemføre succesfulde projekter.
På kurset projektledelse får du både teoretisk viden og praktiske værktøjer inden for projektledelse, herunder interessentanalyse, Scoping og Agil projektledelse med Scrum.
Det lærer du
Dette kursus klæder dig godt på, så du både kan styre og opnå vellykkede resultater med dine projekter - hvad enten de er store eller små.
Kurset fokuserer samtidig på forskellige metoder inden for projektledelse og på, hvordan du udvikler din egen praktiske projektledelsesstil, kombineret med grundlæggende kommunikationsteori.
Du vil også blive undervist i regnskab, budgetlægning og budgetopfølgning – med et særligt fokus på omkostninger og likviditetsvirkninger ved gennemførsel af projektet – så du ligeledes opnår kendskab til de økonomiske aspekter af projektarbejde.
Fakta om kurset
Kurset er målrettet ledige, som har ret til seks ugers jobrettet uddannelse.
Projektledelse er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen akademisk arbejde og ledelse samt på den regionale positivliste nr. 36 i erhvervsgruppen akademisk arbejde.
Fagets akademikode på den landsdækkende positivliste er 37518. Fagets akademikode på den regionale positivliste er 37427.
Projektledelse er adgangsgivende til Cphbusiness' akademiuddannelse i ledelse.
Tid og sted
Kurset er et heltidsstudie på seks uger om afholdes enten online eller fysisk fremmøde med selvstudie og gruppearbejde.
Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9.00 - 15.00.
Itucation
Svanevej 22
2400 København NV
Få rådgivning om kursets faglige indhold og vejledning i ansøgningsprocessen her:
Projektledelse inkl. scrum projektledelse og projektøkonomi
Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Itucation, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.
Sådan tilmelder du dig
Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.