Erhvervsakademiuddannelsen logistikøkonom er noget for dig, der vil arbejde med indkøb, Supply chain management, produktion og produktionsplanlægning.

Logistik er i voldsom vækst, og du har derfor gode jobmuligheder som logistikøkonom både i Danmark og i udlandet. Du vil i løbet af uddannelsen bl.a. få opbygget en viden om vilkår for virksomheden, dens omverden, produktionsprocesser og distributionsformer. Der er logistik i alt, uanset om det er at arrangere Roskilde Festival, sende nødhjælp til verdens brændpunkter eller styre et lager i Kina.

Du får et solidt kendskab til informationsteknologi og moderne planlægningsværktøjer.

Uddannelsen til logistikøkonom er en 2-årig videregående uddannelse, hvor de første tre semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning såsom projektarbejde, gæsteforelæsninger m.m.

4. semester består af et praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, du har opnået i undervisningen i praksis. Det sidste semester vil også indeholde det afsluttende eksamensprojekt.

Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udlandsophold på 3. og/eller 4. semester.

  • Adgangskrav og optagelse

    Studiestart

    • Sommeroptag i september

    Ansøgningsfrist

    Du finder ansøgningsfrister her.

    Adgangskrav

    Du kan søge om optagelse under kvote 1 med følgende uddannelser:

    • Studentereksamen (stx)
    • Højere forberedelseseksamen (hf)
    • Højere handelseksamen (hhx)
    • Højere teknisk eksamen (htx)
    • Gymnasialt indslusningsforløb (GIF)
    • EUX (studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse)

    Søger du om optagelse med én af ovenstående uddannelser, er det et krav, at du har bestået engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau.

    Du kan søge om optagelse under kvote 2 med følgende uddannelser:

    • Buschauffør i kollektiv trafik (trin 2)
    • Handelsuddannelse med specialer
    • Kontoruddannelse med specialer
    • Kørselsdisponent
    • Lager- og terminaluddannelsen (trin 3)
    • Personbefordringsuddannelsen (trin 3)
    • Postuddannelsen (trin 3)
    • Turistbuschauffør
    • Vejgodstransportuddannelsen

    Søger du om optagelse med én af ovenstående uddannelser, er det en fordel at have bestået matematik C eller have tilsvarende kvalifikationer, da dette vil gøre det nemmere for dig at følge med i økonomiundervisningen. Det vil også være en fordel at have bestået engelsk C, da engelsk er undervisningssproget på en betydelig del af uddannelsen og at uddannelsen i høj grad er orienteret mod et globalt marked.

    Du kan også søge om optagelse under kvote 2 med følgende uddannelser:

    • 3-årig erhvervsuddannelse (påbegyndt efter 1. august 2015), dog ikke de ovennævnte uddannelser. Søger du om optagelse med en 3-årig erhvervsuddannelse (påbegyndt efter 1. august 2015) er det et krav, at du har bestået engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau.

    Har du ikke dansk som modersmål, og har du ikke aflagt din adgangsgivende eksamen på dansk, skal du have bestået en af følgende prøver:

    • Studieprøven i dansk (se evt. www.ug.dk)
    • Dansk på niveau A

    Har du svensk eller norsk som modersmål, er du fritaget fra dette krav.

    Læs om

    Hvordan du søger ind

    Optag på kvote 2

    Logistikøkonom: 35 %

    Hvordan vurderes kvote 2-ansøgninger?

    Kvote 2-ansøgninger vurderes på baggrund af følgende kriterier:

    • Karaktergennemsnit fra den adgangsgivende uddannelse
    • Afsluttet relevant erhvervsuddannelse samt karakterniveauet i denne uddannelse
    • Relevant erhvervserfaring erhvervet i Danmark og/eller udland
    • Relevant supplerende uddannelse i Danmark og/eller udland
    • Karakterniveauet i fagene engelsk, dansk og matematik/erhvervsøkonomi
    • Den motiverede ansøgning
    • Andre aktiviteter: værnepligt, højskoleophold, udlandsophold m.v.
  • Studiets opbygning

    Logistikøkonomuddannelsen tager to år og er bygget op omkring fire semestre.

    De første tre semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektarbejde, caseøvelser og præsentationer med udgangspunkt i danske og udenlandske virksomheder. Dette giver uddannelsen en ekstra erhvervsrettet og praksisrelateret dimension, hvor du fra første dag får indblik i uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet.

    På 3. semester har du mulighed for at vælge mellem en række valgfag og dermed påvirke din studieretning.

    4. semester består af et praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, som du har opnået gennem uddannelsen i praksis. På det sidste semester skal du også skrive et afsluttende eksamensprojekt, der typisk gennemføres i tæt samarbejde med en virksomhed enten i Danmark eller i udlandet.

    Det er også på 4. semester, du har mulighed for at specialisere dig inden for præcis det område, du finder mest interessant.

    Du har under uddannelsen mulighed for at tage et udlandsophold på 3. og/eller 4. semester.

    Uddannelsen til logistikøkonom er bygget op omkring seks temaer, der er styrende for undervisningen og binder de enkelte fag sammen.

    Læs mere om semestrenes opbygning

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Muligheder for videreuddannelse

    Med en logistikøkonomuddannelse har du mulighed for at læse videre på:

    Muligheder for job

    • Logistik
    • Forsyningsvirksomhed
    • Transport
    • Luftfart
    • Frivilligt organisationsarbejde
    • Indkøb

    Brancher, løn og gennemførelse

    Du kan finde mere information om uddannelsen i Uddannelseszoom. Her kan du finde blandt andet se, hvilke brancher færdiguddannede fra uddannelsen arbejder i, hvilken løn en færdiguddannet fra uddannelsen i gennemsnit får, og hvor lang tid det tager en gennemsnitlig studerende at gennemføre uddannelsen.

    I Uddannelseszoom har du også mulighed for at sammenligne informationer om uddannelsen med andre uddannelser på netop parametrene branche, løn, iværksætteri, gennemførsel, frafald og ledighed.

  • Læringsmiljø og studieaktiviteter

    På Cphbusiness ser vi det som vores vigtigste opgave at bidrage til, at du kan udvikle dig, så du kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv.

    Cphbusiness’ studieaktiviteter sigter derfor på at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så du kan navigere i en organisation og skabe værdi på en arbejdsplads eller starte og drive egen virksomhed.

    Studieaktiviteter

    Vi tror på, at du lærer bedst ved at arbejde med konkrete problemstillinger og prøve tingene af i praksis. Derfor er vores studieaktiviteter i mindre grad fokuseret på traditionel undervisning og i højere grad bygget op om aktiviteter, hvor du selv spiller en aktiv rolle. Du får medansvar for og indflydelse på din egen læring. Feedback indgår derfor som et vigtigt element i studieaktiviteterne.

    Studieaktiviteterne vil ud over traditionel undervisning omfatte projektarbejde, casearbejde og opgaveløsning, hvor du gennem samarbejde og dialog løser konkrete opgaver sammen med dine medstuderende og med dine undervisere som vejledere og facilitatorer. Du vil også blive udfordret med digitale studieaktiviteter.

    På Cphbusiness er alle uddannelser tilrettelagt som fuldtidsstudium. Vi forsøger dog at skabe rammer, hvor du både kan studere på fuld tid og passe et fritidsarbejde, så du samtidig med dit studie kan styrke dine erhvervskompetencer. Derfor har du typisk to halve eller en hel skemafri dag per uge, som du kan bruge på dit studiejob, sammen med din studiegruppe eller på din egen forberedelse.

    Uddannelse med en verden af muligheder

    På Cphbusiness giver vi dig mulighed for, at du allerede under dit studie kan opbygge og udfolde dine globale, interkulturelle og sproglige kompetencer gennem studieaktiviteter, hvor du samarbejder med studerende fra mange forskellige steder i verden. Som en naturlig del af studiet vil der derfor være undervisningsaktiviteter på engelsk og engelsksproget undervisningsmateriale.

    På alle uddannelser indgår der desuden et obligatorisk praktikforløb, hvor du kan vælge at prøve dine kompetencer af i en virksomhed i udlandet eller i en international virksomhed i Danmark. Derved ruster du dig til det globale arbejdsmarked, der venter dig, når du er færdig med dit studie.

    Hvad vi forventer af dig som studerende

    Aktiv deltagelse i studieaktiviteterne på Cphbusiness er i høj grad med til at klæde dig på til dit fremtidige job. Derfor forventer vi, at du:

    • deltager aktivt i studieaktiviteter med undervisere, i studiegruppe og individuelt
    • deltager i en blanding af studieaktiviteter (for eksempel projektarbejde, workshops, digitale læringsaktiviteter og traditionel undervisning)
    • gerne vil lære i grupper sammen med medstuderende med en mangfoldig baggrund
    • arbejder fuld tid med dit studie – det vil sige cirka 40 timer ugentligt ud over et eventuelt studiejob
    • gerne vil udfordres på dine internationale og sproglige kompetencer
  • Praktik i Danmark

    Efter halvandet år på logistikøkonomuddannelsen skal du i et tre måneders praktikforløb. Praktikken er ulønnet og foregår typisk i en privat virksomhed. Du kan fx komme i praktik i en indkøbs-, transport- eller produktionsafdelingsafdeling.

    Cphbusiness modtager løbende praktikopslag fra virksomheder, der bliver lagt ud på vores intranet, Fronter, så de er tilgængelige for alle vores studerende.

    Under praktikdelen skal du udarbejde en praktikrapport, hvor det dokumenteres, at læringsmålene for praktikperioden er opfyldt.

    Praktikforløbet afsluttes med et afsluttende eksamensprojekt af ca. otte ugers varighed, hvor du typisk vil tage udgangspunkt i en problemstilling i din praktikvirksomhed. Det afsluttende eksamensprojekt eksamineres på Cphbusiness, og så er du uddannet logistikøkonom.

  • Praktik og studieophold i udlandet

    At tage praktikken i udlandet er en enestående chance for at udvide dine kompetencer og give dit CV et internationalt præg. Praktikken foregår som i Danmark hos en virksomhed, hvor de første tre måneder består af praktikarbejde, hvorefter du kan vælge at forsætte med projektarbejde i virksomheden.

    Du har mulighed for at tage SU'en med dig til udlandet, ligesom du har mulighed for at søge forskellige legater i tillæg afhængig af, hvilket land du vælger.

  • Facts

    Uddannelse

    Logistikøkonom (erhvervsakademiuddannelse)

    Adresse

    Cphbusiness Søerne
    Nansensgade 19
    1366 København K

    Varighed

    To år

    Lektioner pr. uge

    Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse.

    Eksempler på fag

    • Logistik
    • Organisation/ledelse
    • Transportjura og erhvervsret
    • Økonomi
    • Statistik
    • Communication and negotiation

    Valgfag

    På uddannelsen skal du vælge to valgfag ifølge valgfagskataloget.

    Opbygning

    • 1.-3. semester: Undervisning, projektarbejde, individuel vejledning og gæsteforelæsninger.
    • 4. semester: Praktik i ind- eller udland samt afsluttende eksamensprojekt.

    Økonomi

    Uddannelsen er SU-berettigende.

  • Eksamen

    2. semester

    Ved udgangen af 2. semester skal du til:

    • En skriftlig seks timers prøve i en virksomhedscase. Der gives én karakter.
      Du får udleveret casen til gennemlæsning 48 timer før prøven. På eksamensdagen får du udleveret nogle konkrete spørgsmål til casen, som du har seks timer til at besvare.
    • Mundtlig og skriftlig eksamen i communication and negotiation (på engelsk).

    3. semester

    Ved udgangen af 3. semester skal du til:

    • Et 30 minutters mundtligt forsvar af en skriftlig opgave.
      Du vil få udleveret et case-oplæg, som du efterfølgende har syv dage til at besvare. Besvarelsen er individuel, men du må gerne diskutere casen med dine medstuderende. Du skal efterfølgende forsvare din opgave mundtligt.
    • To valgfagseksamener.

    4. semester

    På 4. semester skal du til:

    • En mundtlig eksamen (30 minutter) i forbindelse med din praktikrapport.
    • Forsvar af den afsluttende eksamensopgave.
      Forsvaret af eksamensopgave er den afsluttende eksamen på uddannelsen og ligger derfor sidst i 4. semester. Eksamen tager udgangspunkt i et individuelt 45 min. mundtligt forsvar af din skriftlige opgave. Det afsluttende eksamensprojekt tager typisk udgangspunkt i centrale problemstillinger fra praktikopholdet.

    Eksamensreglement

    Læs eksamensreglementet.

  • Studievejledning

    Cphbusiness Søerne

    Nansensgade 19, 1366 København K 
    Åbningstider: mandag - torsdag kl. 9.00 - 14.00
    Telefontræffetider: mandag - torsdag 9.00 - 12.00

    E-mail: counsellingsoerne@cphbusiness.dk

    Studievejledere

      Dorrit Høybye Jensen, telefon: 36 15 45 13

     Jane Carlsen, telefon: 36 15 45 13

      Bitten Olesen, telefon: 36 15 45 13

  • Studieordning og bekendtgørelse
Hør studerende fortælle om uddannelsen
  • Åbent hus 1. og 2. november 2016
  • Start til februar 2017.

Få overblikket over det danske uddannelsessystem

Nedenfor kan du se strukturen i det danske uddannelsessystem og få overblikket over Cphbusiness’ uddannelser.

REKTOROle Gram-Olesen UDDANNELSESDIREKTØRGregers Christensen RESSOURCEDIREKTØRJacob Jersild ØKONOMI OG PERSONALETeamleder Lars Peter Brejnrod STUDIEADMINISTRATIONStudieadministrationschef Birgitte Søndergaard Laursen SERVICE OG LOKALITETERServicechef Dan Korsgaard ITIT-chef Kim Mikkelsen SEKRETARIATSpecialkonsulent Ann-Cathrine Andersson SALG OG MARKEDSFØRINGOmrådechef Susanne Rievers SERVICE OG OPLEVELSEOmrådechef John Callisen ØKONOMI OG FINANSOmrådechef Bo Larsen IT OG MULTIMEDIEOmrådechef Lars Bogetoft LABORATORIE OG MILJØOmrådechef Annette Thromsholdt LEDELSE OG KOMMUNIKATIONOmrådechef Jørgen Stilling INNOVATION OG ENTREPRENØRSKABOmrådechef Kirsten Ringgaard CPHBUSINESS INTERNATIONALInternational chef Michael Svejstrup CPHBUSINESS STUDIE OG KARRIERECenterchef Søren Meyer CPHBUSINESS PARTNERCenterchef René Mørkeberg CPHBUSINESS INNOVATIONUdviklings- og innovationschef Frank A. Mathiasen KVALITETKvalitetschef Dorte Schmidt MEDIEMediechef Pernille Jørgensen SMARTLEARNINGChef Tue Bjerl Nielsen Direktion Fagområder Partnerskab med de øvrige erhvervsakademier Tværgående centre Tværgående funktioner Erhvervs- akademi- uddannelse 2-2 ½  år Master- uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelser Videregående uddannelser UNGDOMS- og VOKSENUDDANNELSER UNGDOMS- OG VOKSENUDDANNELSER Kandidat Fuldtidsuddannelser Uddannelser samtidigt med job (deltid) Universitets- bachelor Grundlæg- gende voksen uddannelse Professions- bachelor 3 ½  år Uddannelser hos Cphbusiness Øvrige uddannelser Arbejds- markeds- uddannelse Professions- bachelor(Top-up)1 ½ år Akademi- uddannelse 3 år Diplom- uddannelse 2-3 år