Rikke Thorborg Lind

Webmaster

Copenhagen Business Academy

Rikke Thorborg Lind

+45 3615 4524

Nansensgade 19
1366 København K

Fagligt arbejdsområde på Cphbusiness

Jeg er ansat som webmaster i Medieafdelingen og er ansvarlig for drift og udvikling af cphbusiness.dk. 

Udvikling
Jeg optimerer og udvikler løbende websitet med fokus på konvertering, lead-opsamling, brugervenlighed og den gode kunderejse. Derudover arbejder jeg med optimering af sitets integrationer med bagvedliggende systemer, så interne processer i forbindelse med fx ansøgninger lettes.

Jeg er således løbende projektleder på både større og mindre projekter og står for kontakten til vores eksterne leverandører på design (Advice) og udvikling (Novicell). Jeg driver projekterne fra kravspecifikation til test og implementering.

Drift
Jeg er administrator i vores CMS Umbraco og overordnet ansvarlig for, at websitet fungerer fejlfrit.

Jeg står for content på sitet fra information om fag, uddannelser og ansøgning til ansøgningsformularer og tilmeldingsflow. Jeg samarbejder på tværs af hele organisationen med fx fagområder og optagelseskontor om at holde sitets informationer korrekte og up-to-date.

Derudover opsætter jeg landingpages til kampagner og udvælger og prioriterer indhold med udgangspunkt i sitets målgrupper. Det gælder fx billeder, fremhævede produkter, videoer og navigation.

I al mit arbejde har jeg fokus på SEO fra den måde en tekst er skrevet på til metadata, links, URL-struktur og hastighed. Jeg er desuden ansvarlig for, at sitet lever op til de lovpligtige webtilgængelighedsstandarder.

Jeg kvalitetssikrer og læser derudover korrektur på tekster både til online og offline brug, ligesom jeg står for Cphbusiness' sprogpolitik.

Tracking
Medieafdelingens marketingaktiviteter er drevet af data. En vigtig del af min rolle er derfor at udtrække og analysere data fra Google Analytics med fokus på KPI'er, kunderejse og resultater af onlinekampagner.

Jeg har i forlængelse heraf også ansvaret for, at de korrekte målepunkter er opsat i Analytics, så vi altid har adgang til den nødvendige data, og håndterer ligeledes et fælles dashboard, som gør målepunkter og resultater lettilgængelige for andre afdelinger i organisationen.

 

Uddannelsesmæssig og erhvervsfaglig baggrund

Jeg har en kandidatgrad i virksomhedskommunikation og har kurser i bl.a. webformidling, SEO og Google Analytics. Jeg har arbejdet med web og online marketing i 10 år med fokus på drift og udvikling af hjemmesider.

Erhvervserfaring

  • 2016- : Webmaster, Copenhagen Business Academy
  • 2014-2016: Webshop Manager, Humac A/S
  • 2014: Marketingkoordinator, Avis Budget Denmark A/S
  • 2011-2013: Webredaktør, EDC-gruppen A/S

Uddannelse 

  • 2010: Cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation
  • 2008: BA.ling.merc. i tysk og international erhvervskommunikation