Inspirationsmøde om miljøledelse
Kom til åbent inspirationsmøde om god forretning og bedre miljø med miljøledelse på Cphbusiness den 11. maj 2016.
10. februar 2016
Stadig flere virksomheder oplever, at miljøledelse bliver et konkurrence-parameter typisk i form af krav fra kunder og samarbejdspartnere. Samtidig har flere virksomheder opnået væsentlige besparelser i produktionen og driften gennem arbejdet med miljøledelse.
Derfor vil Cphbusiness og Miljønetværk Nordsjælland sammen med Miljøstyrelsen invitere til inspirationsmøde, hvor du kan få mere viden om miljøledelse, og hvad det kan betyde for jer.
Du kan blandt andet møde en virksomhed, som fortæller, hvad miljøledelse har betydet for dem.
Miljøstyrelsen tager os med i helikopteren og trækker de overordnede linjer op, da de også oplever øget efterspørgsel på miljøledelse og store besparelser ved ressourceoptimering.
Miljøledelse og ressourceeffektivitet kan resultere i:
- Økonomiske besparelser
- Styrket konkurrenceevne
- Forbedret miljø og arbejdsmiljø
Tid og sted
11. maj 2016 kl. 13.30 – 15.30
Cphbusiness Laboratorie og miljø
Peder Oxes Alle 2
3400 Hillerød
For yderligere information: kontakt Charlotte Pratt, telefon: 20 18 04 16, e-mail: chpr@cphbusiness.dk.
Der holdes tilsvarende møder den 1. marts 2016 i Odense, 9. marts 2016 i Ålborg og 15. marts 2016 i Vejle.
Viste du…
Virksomheder, der arbejder systematisk med miljøledelse, henter ofte store besparelser på bedre ressourceudnyttelse og en mere dedikeret medarbejderstab.
(Kilde: Mandag Morgen, 2014).
Råvarepriserne er stigende. En effektiv ressourceudnyttelse bidrager positivt til virksom-hedens konkurrenceevne.
(Kilde: Ressourceproduktivitet i dansk industri, DAMVAD, 2013).