Tag med Cphbusiness Students på Roskilde Festival

Studenterorganisation på Cphbusiness har fået den fantastiske mulighed at invitere 60 studerende fra Cphbusiness med som frivillige på årets Roskilde Festival.

12. maj 2016

Studenterorganisation på Cphbusiness har fået den fantastiske mulighed at invitere 60 studerende fra Cphbusiness med som frivillige på årets Roskilde Festival.

Tag med os og få en fantastisk oplevelse!

Praktiske oplysninger

  • Hvornår: 25. juni - 3.juli 2016
  • Hvor: Roskilde Dyreskueplads, Havsteensvej 11, 4000 Roskilde
  • Hvad: Vi vil arbejde som frivillige på festivalen som servicevagter. Man arbejder som frivillig i 32 timer fordelt på 4 dage med vagter á 8 timer.

Fordele

  • Gratis billet til festivalen
  • Billig alkohol (i lejren)
  • Vær del af et fedt fællesskab med andre studerende fra Cphbusiness
  • Events og happenings hele ugen
  • Nye venner
  • En god oplevelse

Vi håber at I har lyst til at tage med os på Roskilde Festival! Vi glæder os til at tilbringe en fantastisk uge sammen med dig!

De bedste festivalhilsner

Cphbusiness Students
Studenterorganisationen på Cphbusiness

  • Tilmeld dig nu

    Deadline: 15. juni 2016

    De 60 pladser vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

    Du tilmelder dig ved at gøre følgende:

    1. Send en e-mail til students@cphbusiness.dk
    2. Du vil modtage en bekræftelse pr e-mail med information om du bliver tilbudt en plads som frivillig. Hvis de 60 pladser allerede er fyldt, så vil du blive tilbudt en plads på ventelisten.
    3. Før du kan få en endelig plads som frivillig, skal du indbetale et depositum på 1.000 kr. senest 5 dage efter du har modtaget bekræftelsesmailen.
    4. Når vi har modtaget dit depositum, modtager du en e-mail, som bekræfter at du har fået jobbet som frivillig på Roskilde Festival!
  • The Camp

    Vi vil have vores helt egen lejr for alle frivillige fra Cphbusiness på Roskilde Festivals medarbejder-campingområde.

  • Events og aktiviteter

    I løbet af festivalen vil vi sørge for at alle har det sjovt ved at arrangere spil og events i lejren fx beerpong, ølbowling eller andre spil beriget med øl – vi lover at det bliver uforglemmeligt!

    Vi vil planlægge disse aktiviteter på Camp Day – et møde for alle frivillige fra Cphbusiness.

    Camp day-møde

    • Hvad: Møde for alle frivillige, som skal med os på Roskilde Festival
    • Hvornår: 15. Juni 2016
    • Hvor: Kantinen på Cphbusiness City, Landemærket 11, 1119 Kbh. K, 4. sal.
    • Tid: Fra kl. 15.00 til 20.00

    Til Camp Day-mødet giver vi alle jer frivillige en introduktion af ugen på Roskilde Festival, og en chance for at møde alle de andre frivillige. Vi skal have en fantastisk aften, imens vi planlægger lejrens events og aktiviteter sammen.

    Vi vil bl.a. diskutere følgende emner på mødet:

    • Alkohol/drikkevarer
    • Telte
    • Begivenheder
    • Musik
    • Mad
    • Konkurrence
    • Lejrens indkøbsliste
    • Og alle de andre ting, som du kan komme i tanke om. Vær kreativ!
  • Regler i campen

    Der er et sæt generelle regler for vores lejr.

    1. Giv og modtag

    For at vores lejr bliver et sjovt sted for alle, har vi brug at du giver så meget kærlighed du kan. Med det mener vi at deltage i aktiviteterne, være åben for at lære de andre i lejren at kende, have det sjovt, smile og gøre lejren til et fedt og sjovt sted for alle.

    2. Regler for Roskilde Festival

    Vi er alle forpligtet til at følge Roskilde Festivals regler. Besøg venligst Roskilde Festivals hjemmeside for mere information: www.roskildefestival.dk.

    3. Depositum

    For at være frivillig, er du nødt til at betale et depositum.

    • Hvor meget skal jeg betale? Depositummet er 1.000 kr.
    • Hvordan kan jeg betale? Depositummet kan betales enten kontant til Sebastian Holmegaard (e-mail: sh299@cphbusiness.dk, tlf. 71170221) eller overføres til studenterorganisationens bankkonto: Reg. 2105 Kontonr. 0726773475.
      Vigtigt: Angiv dit navn og klasse ved bankoverførsel.
    • Hvornår skal depositummet være betalt? Depositummet skal være indbetalt senest 5 dage efter du har modtaget bekræftelsesmailen fra students@cphbusiness.dk.
    • Hvorfor skal jeg betale et depositum? Du skal betale depositum, så vi kan sikre Roskilde Festival, at de har frivillige, der møder op. '
    • Hvornår får jeg mit depositum refunderet? Når festivalen er slut og du har opfyldt dine pligter som frivillig, vil dit depositum blive betalt tilbage hurtigst muligt (senest den 10. juli).

    4. Opfør dig ansvarligt

    Dette er en festival og vi vil selvfølgelig gerne have dig til at opføre dig så vildt som muligt og have en fed festival. Dog forventer vi også, at du kan opføre dig ansvarligt og tage vare på dig selv.

    5. Respekt

    Vi kommer til at være en masse mennesker sammen, og vi skal have det sjovt, så husk at respektere de andre i lejren.

    6. Leder for lejren

    Under festivalen vil Sebastian Holmegaard være leder for lejren, hvilket betyder at hans ord er lov. Derudover har Sebastian fire løjtnanter, som kan være hans stedfortrædere: Gabriella Ploug, Lennart Bøger, Edvinas Narbutas og Bartlomiej Gozdek.

    7. Jobbet som frivillig og vores forventninger

    Det er vigtigt, at du er i stand til at fuldføre dit arbejde som frivillig. Det er helt okay at være træt, men det er uacceptabelt at være beruset eller have for mange tømmermænd, så du ikke kan udføre dit arbejde ordentligt.

    Vores opgave på Roskilde Festival er at være servicevagter i campingområdet ”P”. Som servicevagt går man rundt på campingpladsen og observerer for at sikre, at alle er okay og besvare informationsspørgsmål, hvis nødvendigt. Som servicevagter går man rundt parvis, mindst én dansktalende og én engelsktalende pr. vagt.

    Arbejdet som servicevagt består primært i at være synlig for festivalgæsterne blandt teltene. Du vil være den som gæsterne kommer til, hvis de selv eller deres ven er blevet væk, hvis de er kommet til skade, telefonen er blevet stjålet eller hvis de har generelle spørgsmål om festivalen. Udover at være kontaktperson, vil du også fungere som sikkerhedsvagt. Det betyder at du skal sørge for at ingen har stearinlys eller bål i deres lejre, samt at festivalgæsterne regelmæssigt rydder op i deres lejr.

    Vær imødekommende og tag dig af gæsterne på festivalen – og sørg for at får en god oplevelse!

  • Vær opdateret

    Meld dig ind i vores Facebookgruppe kaldet ”Cphbusiness Students Roskilde 16”. Her kan du holde dig opdateret og få svar på dine spørgsmål.

    Du finder den her.

    Du er også velkommen til at kontakte studenterorganisationens Roskilde Festival-team: