BEAL: Balanceret Erhvervsakademisk Læring

Kender du det, at du hænger med hovedet på studiet eller på jobbet? BEAL er løsningen.

07. oktober 2016

Vidste du, at hvis dit hoved læner sig mod højre side, skyldes det for meget praksis, og hvis det læner sig mod venstre, skyldes det for meget teori?

Det kan en uddannelse på et af landets ni erhvervsakademier rette op på, for her er den perfekte kombination af teori og praksis. Sådan lyder budskabet i en ny samlet oplysningskampagne fra de danske erhvervsakademier.

Med en uddannelse på et erhvervsakademi, står de studerende nemlig snorlige. Det skyldes opdagelsen af Balanceret Erhvervsakademisk Læring, BEAL.

Du kan blive meget klogere på BEAL og den – næsten – videnskabelige baggrund på beal.nu, hvor du også kan hjælpe med at udbrede budskabet.

Hænger du med hovedet på studiet?