Forsøg: Gå direkte fra akademi- til diplomuddannelse

Fra 1. august 2019 har du mulighed for at læse direkte videre på en diplomuddannelse uden at skulle vente to år, hvis du har en akademiuddannelse og opfylder særlige krav.

15. maj 2019

Når du ansøger om optagelse på en diplomuddannelse, skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. Sådan er reglerne, men nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet forsøgsvis gjort det muligt at se bort fra kravet om de to år, hvis du opfylder særlige krav.

Kravene er:

  • Du skal have en akademiuddannelse som højeste forudgående uddannelse.
  • Du skal have mindst fire års relevant erhvervserfaring bag dig.
  • Du skal være i relevant beskæftigelse ved optag på diplomuddannelsen.

Opfylder du de krav, behøver du ikke at optjene to års relevant erhvervserfaring efter din akademiuddannelse for at kunne begynde på en diplomuddannelse.

Hvis du har en anden adgangsgivende uddannelse, så gælder det oprindelige krav til erhvervserfaring stadig.

Forsøgsordningen løber i tre år og ender 31. juli 2022.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til, om det betyder noget for dig og dine muligheder, så er du meget velkommen til at kontakte vores studievejledere på telefon 36 15 45 17 eller evu@cphbusiness.dk.

Se telefontider m.m. her: Studievejledningen på diplomuddannelserne