Nominér dit praktikforløb til Årets Cphbusinesspraktik 2022/2023 nu
Nu kan du nominere dit praktikforløb til Årets Cphbusinesspraktik.
01. marts 2023
Har dit praktikophold været årets bedste? Så har du nu muligheden for at give din praktikvirksomhed et klap på skulderen ved at nominere din praktik til Årets Cphbusinesspraktik 2022/2023.
Cphbusiness hylder for niende år i træk det bedste praktikophold for at sætte fokus på det gode match mellem praktikant og praktikvirksomhed. Hvis du har været i praktik i Danmark i efteråret 2022 eller i foråret 2023, kan du nominere dit praktikophold til prisen.
Ved at nominere dit praktikophold lader du din praktikvirksomhed vide, at du sætter pris på deres indsats, og samtidig inspirerer du både kommende praktikanter og praktikvirksomheder til at gøre praktikken til noget helt særligt.
Læs mere om, hvordan du nominerer dit praktikophold til Årets Cphbusinesspraktik nedenfor.
Nominér dit praktikophold
Har du haft årets bedste praktikophold?
Så nominér din praktik senest den 22. marts 2023 kl. 12.00!
Du kan nominere, hvis:
- du har været i praktik i efteråret 2022 eller foråret 2023
- praktikken er foregået i Danmark
- praktikken ikke har været i egen virksomhed
Det er frivilligt at nominere sit praktikophold.
I nomineringen vil du blive bedt om at vurdere dit praktikophold ud fra:
- Personlig og faglig udvikling
- Den sociale oplevelse
- At gøre viden til værdi
Sådan vælges vinderen
- Et fagpanel med praktikvejledere fra Cphbusiness udvælger de fem nomineringer, der går videre til finalen
- De fem finalister bliver kontaktet direkte og bliver offentliggjort med deres gode historier på Cphbusiness' platforme
- De fem finalister skal præsentere deres praktikophold for jury og publikum den 24. april 2023
- Juryen vælger en vinder på dagen
National finale i København
Vinderen af Årets Cphbusinesspraktik går videre til den nationale konkurrence, der afholdes tirsdag den 23. maj på hotel Scandic Kødbyen i København, hvor vinderen af Årets Cphbusinesspraktik dyster mod vinderne fra landets øvrige erhvervsakademier om titlen som Årets Erhvervsakademipraktik.
Til Årets Erhvervsakademipraktik 2022/2023 vil der være pengepræmier for i alt 20.000 kroner sponsoreret af HK og Teknisk Landsforbund.
Se finalen fra sidste år: