Forskning på Cphbusiness
Cphbusiness er en videninstitution, der bidrager med ny viden til anvendelse i både private og offentlige erhverv.
Projekter der gør en forskel
På Cphbusiness laver vi forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter i tæt samarbejde med virksomheder og studerende. Det gør vi for at skabe og formidle viden, som virksomheder kan anvende direkte i deres hverdag. Og for at sikre, at vi altid underviser vores studerende i den nyeste viden.
Projekternes temaer er ledelse, grøn omstilling, innovation og forretning.
I sektionen "Viden" kan du blive klogere på vores projekter, og hvordan vi forsker i et tæt samarbejde med erhvervslivet og helt tæt på virksomhedernes praksis.
Du kan også læse mere om, hvordan vi bedriver forskning, udvikling og innovation i erhvervsakademisektoren her:
Forskning i erhvervsakademisektoren
Resultater skabt for erhvervslivet
Målet for vores projekter er at udvikle produkter, som er lettilgængelige for virksomheder at bruge og implementere i en travl hverdag. Det kan fx være korte videoer, guidelines, artikler, nye forretningsmodeller og pixibøger med de vigtigste findings.
Se projekternes resultater og produkter på siden Viden og inspiration og under de enkelte projekter.
Samarbejdspartnere
Vi har lavet projekter sammen med Novo Nordisk, Dansk Industri, Tivoli, Danske Bank/Nordea, Miljøstyrelsen, Wonderful Copenhagen, HORESTA og Lyngby Storcenter.
Projekterne arbejder også ofte sammen med andre vidensinstitutioner, som fx DTU, Ålborg Universitet, CBS, IBA Erhvervsakademi Kolding og Erhvervsakademi Zealand.