Financial controller

Velkommen til financial controller-uddannelsen

Vi glæder os til at byde dig velkommen mandag den 28. august 2017 kl. 8.30 på:

Cphbusiness Lyngby
Nørgaardsvej 30
2800 Kgs. Lyngby

Information om introugerne

Den første dag bliver du præsenteret for programmet for introugen og dit skema for semesteret. Den første dag vil du også modtage online adgang til vores intranet, hvorfra du igennem hele uddannelsen henter alle dine studieoplysninger inkl. skema og studiemail. I løbet af introdagene vil du få lejlighed til at møde dine medstuderende og lære dit underviserteam bedre at kende. Desuden vil du modtage praktisk såvel som faglig information om selve studieforløbet og om, hvordan det er at være studerende på Cphbusiness Lyngby.

I det første 3-ugers-modul vil vi fokusere på Controlleren som medarbejder. Du vil blive introduceret til uddannelsens faglige områder, som vi i de følgende moduler arbejder videre med.

Forvent at dine skemalagte aktiviteter foregår på hverdage mellem 8.30 og 16.00. Deltidsjob henvises derfor til tidspunkter udenfor dette tidsrum. Dette gælder også i uge 35 og 36 som bliver en blanding af undervisning og introaktiviteter.

Du får brug for din computer alle dage igennem hele uddannelsen.

Du har valgt at tage din uddannelse ved Cphbusiness i Lyngby. Det betyder, at vi en del af tiden arbejder i praksisorienterede projekter, samt at vi har studieaktiviteter på tværs af klasser og uddannelser. Dermed byder dit studie også på læringsaktiviteter på engelsk med internationale klasser.

Praktisk information

I løbet af introugerne vil du få taget et billede til studiekort, som udleveres efterfølgende.

Husk, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Læs mere om SU her.

Bøger

Find dine studiebøger på Polyteknisk Boghandel. Sørg for at købe bøgerne inden uddannelsen starter, da du hurtigt får brug dem.

Du har også mulighed for at købe din bogpakke hos Polyteknisk Boghandel her:

  • Landemærket 11, lokale 208, 2. sal, 1119 København K. 
    Der er åbent fra den 14. august til den 29. september fra mandag til fredag fra kl. 09.00 til 14.00; dog undtaget uge 35, hvor der er åbent mandag til torsdag fra kl. 9.00 til 16.30 og fredag kl. 9.00 til 14.00.
  • DTU Bygning 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby. 
    Der er åbent mandag til fredag fra klokken 08.30 til 16.30.