Innovation og entrepreneurship

Velkommen til uddannelsen i innovation og entrepreneurship

Vi glæder os til at byde dig velkommen tirsdag den 29. august 2017 kl. 9.00 på:

Cphbusiness Lyngby
Nørgaardsvej 30
2800 Kgs. Lyngby
lokale 1.64/1.66

Opgave

Velkommen til Innovation og entreprenørskab – en spændende rejse på 18 måneder, som forhåbentligt vil bringe dig vidt omkring og involvere både glæde og frustration.

Nu tænker du nok, at vi starter langsomt op. Beklager – der er fuld fart på, fra før du møder os første gang. Faktisk skal du, inden du kommer, løse en opgave. Den er ikke svær – og dog.

Hvad består opgaven i:

Du skal finde en entreprenør – enten én du allerede kender eller rigtig gerne vil lære at kende. Denne entreprenør skal du invitere på en kop kaffe (eller hvad du nu synes er passende), og så skal du spørge om følgende:

  1. Hvorfor har du valgt at blive entreprenør – hvad driver dig?
  2. Hvor ser du som de 3 største udfordringer ved at være entreprenør?
  3. Hvad vil være dit bedste råd til en ny entreprenør?

Du skal samtidig tage en selfie af dig og entreprenøren, du interviewer.

Dernæst skal du stille dig selv følgende 3 spørgsmål:

  • A. Hvorfor har du valgt dette studie?
  • B. Hvad vil være dit bedste udfald af dette studie?
  • C. Hvad kan du byde ind med på dette studie (færdigheder, viden, kompetencer, attitude, historier – you name it)?

Din selfie med dig og entreprenøren samt besvarelserne af spørgsmål 1 til 3 og A til C skal sammenfattes i en artikel på én side. Denne artikel skal du maile til Rune Gregers Meyer rume@cphbusiness.dk inden fredag den 25. august 2017 kl. 12:00.

Hvis du er i tvivl om, hvordan ovenstående spørgsmål (1 til 3 og A til B) skal forstås, så giver du blot din egen fortolkning heraf.

Information om introugerne

Den første dag bliver du præsenteret for programmet for introugen og dit skema for semesteret. Den første dag vil du også modtage online adgang til vores intranet, hvorfra du igennem hele uddannelsen henter alle dine studieoplysninger inkl. skema og studiemail. I løbet af introdagene vil du få lejlighed til at møde dine medstuderende og lære dit underviserteam bedre at kende.

Du skal rydde din kalender i den første uge – vi har planlagt et program, som starter 09.00 tirsdag den 29. august 2017 og kører helt frem til fredag den 1. september om eftermiddagen. Bortset fra tirsdag, så starter vi hver dag kl. 08:30, og vi prøver at slutte hver dag kl. 16.00. Deltidsjob henvises derfor til tidspunkter uden for dette tidsrum.

Praktisk information

I løbet af introugerne vil du få taget et billede til studiekort, som udleveres efterfølgende.

Husk, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Læs mere om SU her.

Bøger

Find dine studiebøger på Polyteknisk Boghandel.

Du har også mulighed for at købe din bogpakke hos Polyteknisk Boghandel her:

  • Landemærket 11, lokale 208, 2. sal, 1119 København K. 
    Der er åbent fra den 14. august til den 29. september fra mandag til fredag fra kl. 09.00 til 14.00; dog undtaget uge 35, hvor der er åbent mandag til torsdag fra kl. 9.00 til 16.30 og fredag kl. 9.00 til 14.00.
  • DTU Bygning 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby. 
    Der er åbent mandag til fredag fra klokken 08.30 til 16.30.

Vi glæder os til at møde dig – for vi tror faktisk, du har potentiale til at blive fremtidens leder!