Serviceøkonom på Cphbusiness Nørrebro

Velkommen til serviceøkonomuddannelsen

Vi glæder os til at byde dig velkommen mandag d. 28. august 2017 kl. 09.00 på:

Cphbusiness Nørrebro
Blågårdsgade 23 B
2200 København N

Du vil blive modtaget ved hovedindgangen, hvor der vil være undervisere, som viser dig, hvilket lokale du skal være i.

Information inden studiestart

Inden du begynder på studiet vil vi gerne sikre, at du har mulighed for at få informationer.

Der er to steder, hvor du kan finde information. Det ene er her på siden. Det andet sted er på systemet Moodle. Her lægger vi alle informationer og læringsmaterialer op i løbet af studiet. Du vil få adgang til det hele, når du begynder hos os via et individuelt brugernavn og password, som udleveres første dag på studiet.

Som noget særligt for de studerende, som er optaget på Serviceøkonom og IHM på Cphbusiness Nørrebro og Bornholm september 2017, har vi oprettet et fælles flow med informationer. Du finder flowet her. Adgangskoden er: velkommen.

Du vil kunne finde informationer inde på introflowet fra den 15. august, hvorefter vi løbende opdaterer med relevante informationer. Derfor er det vigtigt, at du løbende går ind og finder materialer m.m. Bl.a. håber vi at kunne lægge holdlisterne op fredag inden studiestart. Vi er afhængige af nogle administrative forhold, så vi gør vores bedste for at lykkes med dette. Ellers vil du under alle omstændigheder få oplyst dit holdnavn på første studiedag. Vi vil også lægge mere generelle introduktioner op, så tjek under alle omstændigheder flowet med jævne mellerum fra den 15. august og indtil studiestart.

Information om introugerne

Den første dag bliver du præsenteret for programmet for introugen, dit skema for semesteret og planerne for dit videre studieforløb. I løbet af introdagene vil du få lejlighed til at lære dine medstuderende og dit underviserteam bedre at kende. Introdagene vil strække sig over den første uge og lidt ind i den anden. Vi begynder læringsaktiviteter allerede i den første uge.

I introforløbet skal vi arbejde med fokus på tre ting og introducere dig til:

  • Cphbusiness
  • Dit hold og dine medstuderende
  • Serviceøkonomuddannelsen og de kommende 2 år

Forvent, at dine skemalagte studieaktiviteter vil foregå på hverdage mellem kl. 9.00 og 16.15. Studiet er et fuldtidsstudie, og du skal derfor lægge deltidsjob uden for dette tidsrum.

I den første uge skal du kalkulere med, at der vil kunne være aftenaktiviteter, som kan strække sig ud over kl. 16.15. Du får et detaljeret program første dag for introforløbet.

Praktisk information

I løbet af introugerne vil du få taget et billede til studiekort, som udleveres efterfølgende.

Husk, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Læs mere om SU her.

Bøger

Find dine studiebøger på Polyteknisk Boghandel

Boglisterne får du første dag på studiet, og der vil være mulighed for at købe studiebøger via Polyteknisk Boghandel i introforløbet. I løbet af introugen åbner Polyteknisk Boghandel også en bod i et af vores lokaler i Blågårdsgade, hvor du vil have mulighed for at købe din bogpakke. 

Du har også mulighed for at købe din bogpakke hos Polyteknisk Boghandel her:

  • Landemærket 11, lokale 208, 2. sal, 1119 København K. 
    Der er åbent fra den 14. august til den 29. september fra mandag til fredag fra kl. 09.00 til 14.00; dog undtaget uge 35, hvor der er åbent mandag til torsdag fra kl. 9.00 til 16.30 og fredag kl. 9.00 til 14.00.
  • DTU Bygning 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby. 
    Der er åbent mandag til fredag fra klokken 08.30 til 16.30.