Serviceøkonom på Cphbusiness Nørrebro

Velkommen til Serviceøkonomuddannelsen

Vi glæder os til at byde dig velkommen mandag den 30. januar 2017 i lokale CN-S01 klokken 09.00 på:

Cphbusiness Nørrebro
Blågårdsgade 23b
2200 København N

Information om introugerne 

Den første dag bliver du præsenteret for programmet for introugen og dit skema for semsteret. Den første dag vil du også modtage online adgang til vores intranet, hvorfra du igennem hele uddannelsen henter alle dine studieoplysninger inkl. skema og studiemail. I løbet af introdagene vil du få lejlighed til at møde dine medstuderende og lære dit underviserteam bedre at kende.

Forvent, at dine skemalagte aktiviteter foregår på hverdage mellem klokken 08.30 og 16.00. Deltidsjob henvises derfor til tidspunkter uden for dette tidsrum. Husk at medbringe computer.

Tværgående funktioner

Som led i din studiestart på Cphbusiness vil en af dagene i den første uge være reserveret til de tværgående funktioner på Cphbusiness (hvilken af dagene det drejer sig om, vil fremgå af dit skema).

På dagen vil du blandt andet få en introduktion til: 

  • SU
  • Studievejledning
  • Praktikvejledning
  • Eksamen
  • Bibliotek
  • Hvor kan jeg få hjælp til praktiske ting?
  • Muligheder for udlandsophold
  • osv.

Vi vil også sørge for, at der bliver taget holdfoto og foto til dit studiekort. Derudover holder studenterorganisationen Cphbusiness Students et oplæg, og de sørger også for, at dagen afsluttes med bar og hyggeligt samvær i kantinen. Der er mødepligt hele dagen.

Praktisk information

Husk, at du tidligst kan søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Læs mere om SU her.

Bøger

Find dine studiebøger på Polyteknisk Boghandel. Boglisten ligger klar senest den 2. januar 2017.

Du har også mulighed for at købe din bogpakke hos Polyteknisk Boghandel her:

  • Landemærket 11, lokale 208, 2. sal, 1119 København K.
    Der er åbent fra den 9. januar til den 23. februar fra mandag til torsdag fra klokken 09.00 til 14.00. I uge 5 dog til kl. 16.30.
  • DTU Bygning 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby.
    Der er åbent mandag til fredag fra klokken 08.30 til 16.30.