Søg ind nu

Du kan netop nu søge ind på professionsbacheloruddannelsen i sportsmanagement og starte til august/september. Husk ansøgningsfristen den 1. juli kl. 12.00 (EU-statsborgere).

Søg ind nu


Sådan søger du

På professionsbacheloruddannelsen i sportsmanagement er der studiestart sommer. Følg ansøgningsguiden, og find din vej til optagelse:

Vis ansøgningsguiden


Hvis du ikke er blevet optaget, kan du finde ledige pladser og læse mere her:

Ikke optaget - hvad nu?

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Med en professionsbacheloruddannelse i sportsmanagement venter der dig en spændende karriere inden for sports-, event- og fritidssektoren. Du vil fx kunne få job som event-planner, marketing- og eventkoordinator, sponsorship-koordinator, udviklingskonsulent, idrætskonsulent, projektleder eller key account manager.

Fakta om sportsmanagement

1 ½ år
Professionsbacheloruddannelse

Dansk

Studiestart: Sommer

Cphbusiness Lyngby
Ansøgningsfrister: 15. marts kl. 12.00 (ikke-EU-statsborgere) og 1. juli kl. 12.00 (EU-statsborgere)
Åbent hus 22., 23. og 24. oktober 2024 Læs mere om åbent hus og tilmeld dig

Uddannelse med mange muligheder

Uddannelsen i sportsmanagement giver dig mulighed for at gå teoretisk i dybden og udvikle en række forskelligartede kompetencer med fokus på bl.a. markedsføring, ledelse, økonomi og strategi inden for sports-, event- og fritidssektoren.

Du får også muligheden for at samarbejde med brancherne, der stiller de studerende praksisnære projektopgaver fra "det virkelige liv". Samarbejdet har til formål at give dig et indgående kendskab til brancherne og levere en velsammensat uddannelse, der klæder dig på både teoretisk og praktisk til en karriere i sports-, event- og fritidssektoren.

Gå i dybden med uddannelsen i sportsmanagement

Uddannelsen er en 1½-årig overbygning (top-up) til markedsføringsøkonom, serviceøkonom, finansøkonom eller tilsvarende erhvervsakademiuddannelse.

De første to semestre er baseret på varieret og praksisnær undervisning, såsom projektopgaver, øvelser, gæsteforelæsninger m.m. Undervisningen tilrettelægges, så den både foregår på dansk og engelsk, og derved styrker dine sproglige og internationale kompetencer.

3. semester består af et praktikforløb, hvor du får mulighed for at bruge de kvalifikationer, du har opnået i undervisningen i praksis. Det sidste semester vil også indeholde det afsluttende bachelorprojekt.

Webinar om professionsbacheloruddannelsen i sportsmanagement

Hvis du gerne vil vide mere, kan du se eller gense online åbent hus om uddannelsen i sportsmanagement her. I videoen møder du studerende og undervisere, som fortæller om uddannelsen og studielivet.

  • Adgangskrav og optagelse

    Studiestart

    • Sommeroptag med studiestart i august/september på Cphbusiness Lyngby.

    Adgangskrav

    Du kan søge optagelse med en af følgende erhvervsakademiuddannelser:

    • Financial controller
    • Finansøkonom
    • Handelsøkonom
    • Logistikøkonom
    • Markedsføringsøkonom
    • Serviceøkonom

    Søger du optagelse med en anden merkantil erhvervsakademiuddannelse, vil kravene til karakterer være skærpede.

    Dokumentation for danskkundskaber

    Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen fra Danmark, Sverige eller Norge, eller hvis du ansøger med udenlandsk adgangsgrundlag, vil Cphbusiness på baggrund af en konkret individuel faglig vurdering afgøre, om du skal bestå et af følgende krav:

    • Studieprøven i dansk
    • Dansk på A-niveau

    Eller kunne dokumentere tilsvarende kundskaber i dansk. Læs mere på ug.dk.

    Ansøgning om optagelse - sommeroptag

    Du skal søge om optagelse her på vores hjemmeside.

    Ved vurdering af ansøgninger lægges vægt på følgende:

    • Gennemsnit fra den adgangsgivende eksamen
    • Erhvervserfaring efter dimission på den adgangsgivende uddannelse (inkl. værnepligt og barsel)
    • Relevant supplerende ECTS-baseret uddannelse og kurser efter dimission på den adgangsgivende uddannelse

    Du kan finde en ansøgningsvejledning og ansøgningsfrister for sommeroptaget her: Sådan søger du.

  • Studiets opbygning

    Professionsbachelor i Sportsmanagement appellerer til studerende, der ønsker en kompetencegivende, videregående, brancherettet uddannelse og karriere rettet mod sports-, event- og fritidssektoren med vægten lagt på akademiske såvel som praktiske kompetencer, der er efterspurgt af branchen.

    Professionsbachelor i Sportsmanagement er en dynamisk uddannelse, som er bygget op i tæt samarbejde med sportsbranchen. Der er en blanding af både teori og praksis med arbejde med cases.

    Projekterne, de studerende arbejder med under uddannelsen, er ofte baseret på real life problemer, som beskrives af erhvervsakademiets partnere fra sportsbranchen. De studerende er derfor ofte involveret i et tæt samarbejde med erhvervsakademiets partnere. Det er også en tradition at bruge gæstelærere fra alle sektorer i sports-, events- og fritidsbranchen; fra nationale idrætsforeninger til professionelle sportsvirksomheder og fra professionelle sportsklubber til lokale kommuner - for at nævne nogle få.

    Læs om indholdet på de andre semestre

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Muligheder for videreuddannelse 

    Når du har færdiggjort uddannelsen, er der forskellige muligheder for at tage en master i udlandet og i Danmark, men det vil afhænge af dine kompetencer og uddannelsesudbydernes specifikke krav.

    Muligheder for job 

    Med denne uddannelse vil du kunne blive:

    • Sports event-planner
    • Marketing- og eventkoordinator
    • Sponsorship-koordinator
    • Udviklingskonsulent
    • Idrætskonsulent
    • Projektleder
    • Key account manager

    Brancher, løn og gennemførelse

    Du kan finde mere information om uddannelsen i Uddannelseszoom. Her kan du finde blandt andet se, hvilke brancher færdiguddannede fra uddannelsen arbejder i, hvilken løn en færdiguddannet fra uddannelsen i gennemsnit får, og hvor lang tid det tager en gennemsnitlig studerende at gennemføre uddannelsen.

    I Uddannelseszoom har du også mulighed for at sammenligne informationer om uddannelsen med andre uddannelser på netop parametrene branche, løn, iværksætteri, gennemførsel, frafald og ledighed.

  • Læringsmiljø og studieaktiviteter

    Dit sociale studieliv

    Din studietid handler ikke kun om bøger og undervisning. Det er også vigtigt, at du trives på din uddannelse, at du får venner, og at du har et socialt liv ved siden af studierne. Derfor har vi på Cphbusiness flere tilbagevendende tiltag, der bidrager positivt til dit sociale studieliv.

    Få indflydelse på dit studiemiljø

    Du har mulighed for at få indflydelse på dit studiemiljø som studenterrepræsentant i et af vores lokale studenterråd eller i vores tværgående råd, DSR (De Studerende Råd).

    Vores lokale råd arbejder med det nære studiemiljø, og det er her, du kan være med til at bestemme, hvad der skal fokuseres på på din lokale afdeling. I DSR arbejder medlemmerne på at forbedre forholdene for alle studerende på tværs af uddannelserne.


    Læringsmiljøet på Cphbusiness

    På Cphbusiness ser vi det som vores vigtigste opgave at bidrage til, at du kan udvikle dig, så du kan være med til at skabe fremtidens erhvervsliv.

    Cphbusiness’ studieaktiviteter sigter derfor på at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så du kan navigere i en organisation og skabe værdi på en arbejdsplads eller starte og drive egen virksomhed.

    Holdundervisning, gruppearbejde, projekter og cases

    Vi tror på, at du lærer bedst ved at arbejde med konkrete problemstillinger og prøve tingene af i praksis. Derfor er vores studieaktiviteter bygget op om aktiviteter, hvor du selv spiller en aktiv rolle. Du får medansvar for og indflydelse på din egen læring. Feedback indgår derfor som et vigtigt element i studieaktiviteterne.

    Studieaktiviteterne vil ud over holdundervisning omfatte projektarbejde, casearbejde og opgaveløsning, hvor du gennem samarbejde og dialog løser konkrete opgaver sammen med dine medstuderende og med dine undervisere som vejledere og facilitatorer. Du vil også blive udfordret med digitale studieaktiviteter. En stor del af studiearbejdet foregår som gruppearbejde, og du skal derfor være indstillet på at samarbejde med de forpligtelser, der ligger i dette.

    Fuldtidsstudie og studiejob

    På Cphbusiness er alle uddannelser tilrettelagt som fuldtidsstudium. Vi forsøger dog at skabe rammer, hvor du både kan studere på fuld tid og passe et fritidsarbejde, så du samtidig med dit studie kan styrke dine erhvervskompetencer. Derfor har du typisk to halve eller en hel skemafri dag per uge, som du kan bruge på dit studiejob, sammen med din studiegruppe eller på din egen forberedelse. Du skal dog forvente, at dit fritidsarbejde primært skal placeres aften og weekend. Arbejder du i løbet af ugens hverdage, vil det være nødvendigt at bruge weekender på at forberede sig.

    Det forventer vi af dig som studerende

    Aktiv deltagelse i studieaktiviteterne på Cphbusiness er i høj grad med til at klæde dig på til dit fremtidige job. Derfor forventer vi, at du:

    • deltager aktivt i studieaktiviteter med undervisere, i studiegruppe og individuelt
    • deltager i en blanding af studieaktiviteter (for eksempel projektarbejde, workshops, digitale læringsaktiviteter og holdundervisning)
    • gerne vil lære i grupper sammen med medstuderende med en mangfoldig baggrund
    • arbejder fuld tid med dit studie – det vil sige cirka 40 timer ugentligt ud over et eventuelt studiejob
  • Praktik i Danmark

    Efter et år på professionsbachelor i sportsmanagement skal du i et tre måneders praktikforløb. Praktikken er ulønnet og foregår typisk i en privat eller offentlig virksomhed. Du kan for eksempel komme i praktik i en sportsforening, sportsklub, eventbureau, frivillig forening eller en kommune.

    Cphbusiness modtager løbende praktikopslag fra virksomheder. De bliver lagt ud på vores intranet Moodle, så de er tilgængelige for alle vores studerende.

    Under praktikdelen skal du udarbejde en praktikrapport, hvor det dokumenteres, at læringsmålene for praktikperioden er opfyldt. Praktikforløbet afsluttes med dit bachelorprojekt. Bachelorprojektet eksamineres på Cphbusiness, og så er du uddannet professionsbachelor i sportsmanagement.

  • Praktik og studieophold i udlandet

    At tage praktikken i udlandet er en enestående chance for at udvide dine kompetencer og give dit CV et internationalt præg. Praktikken foregår på samme vilkår som i Danmark.

    Du har mulighed for at tage SU'en med dig til udlandet, ligesom du har mulighed for at søge forskellige legater i tillæg afhængig af, hvilket land du vælger.

    Cphbusiness Studie og Karriere assisterer studerende med studieophold i udlandet. Læs nærmere om dine muligheder og tag det første skridt mod dit udlandsophold her.

  • Facts

    Uddannelse

    Professionsbachelor i sportsmanagement 

    Adresser

    Cphbusiness Lyngby
    Firskovvej 18
    2800 Kgs. Lyngby

    Varighed

    1½ år

    Lektioner pr. uge 

    Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse.

    Eksempler på elementer i uddannelsen 

    • Sports og eventmanagement
    • Sportsmarketing
    • Sportsindustrien og dennes omverden
    • Sportsøkonomi
    • Sportsjura
    • Metode og research i sports-, event- og fritidssektoren

    Eksempler på valgfag

    • Sportsteknologi
    • Fundraising and sponsorship
    • E-sport
    • The dark side of sport
    • Social entrepreneurship in sport

    Opbygning 

    • 1.-2. semester: Undervisning, projektarbejde, individuel vejledning og gæsteforelæsninger.
    • 3. semester: Praktik i ind- eller udland samt bachelorprojekt.

    Økonomi

    Uddannelsen er SU-berettigende.

  • Eksamen

    Eksamener 

    På hvert semester er der 1-2 eksamener, som skal være bestået for at kunne gå til den afsluttende bacheloreksamen.

    1. semester 

    Studerende arbejder ud fra nogle obligatoriske læringsaktiviteter med tværfaglige projekter, som giver adgang til deres semestereksamen.

    1. semester afsluttes med en tværfaglig prøve indeholdende en skriftlig grupperapport og en individuel, mundtlig eksamen.

    2. semester 

    Studerende arbejder ud fra nogle obligatoriske læringsaktiviteter med tværfaglige projekter, som giver adgang til deres semestereksamen.

    På 2. semester er der en tværfaglig prøve bestående af både et skriftligt og et mundtligt element samt en valgfagsprøve.

    3. semester 

    Praktikperioden afsluttes med en mundtlig prøve baseret på et skriftligt arbejde.

    Prøven tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og skal afprøve den studerendes læringsudbytte i praktikken.

    Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som bygger på den studerendes praktikophold og praktikrapport. Med udgangspunkt i den skriftlige rapport eksamineres den studerende ved en individuel, mundtlig eksamen.

    Eksamensreglement 

    Læs eksamensreglementet.

  • Studievejledning

    Cphbusiness Lyngby

    Firskovvej 18, 2800 Kgs. Lyngby
    Åbningstider: mandag - torsdag kl. 10.00 - 14.00
    Telefontræffetider: mandag - torsdag 9.00 - 11.00

    E-mail: counsellinglyngby@cphbusiness.dk
    Telefon: 36 15 45 14

    Studievejledere

    Christine Nolsø Hansen

    Charlotte Ibsen

  • Studieordning og bekendtgørelse
  • Tidligere studieordninger