Aktiv lytning handler om at lade taleren være i centrum og sætte sig selv til side. Stille åbne spørgsmål og prøve at forstå, hvad der bliver sagt. Det kræver øvelse at lytte aktivt. Men til gengæld er gevinsten stor i form af udbytte, indsigt, empati og rummelighed.
Vi vil alle gerne brillere med stærke retoriske indlæg på de møder, som vi deltager i. Mærke følelsen af, at der er gennemslagskraft og appel i vores budskaber. At de andre lytter og anerkender os for vores klogskab. Men hvor gode er vi egentlig selv til at lytte?
Bjarne Rostbøll Christiansen er lektor på Cphbusiness og underviser blandt andet i faget kommunikation i praksis, hvor lytning er et af temaerne. Her er hans bedste råd til, hvordan du bliver bedre til aktiv lytning.
“
At lytte er ikke bare noget, vi gør, selvom vi gerne vil bilde os det ind. At lytte er en aktiv handling, ikke en passiv beskæftigelse. Der er et formål med at lytte. Det kan være, at vi ønsker at forstå noget fagligt, se en sammenhæng, finde årsagen til et problem, komme med et bud på en løsning eller forstå et andet menneske.
De fem lytteformer: Hvad er aktiv lytning?
Man opererer med de fem lytteformer: Lytter ikke, lader som om, lytter selektivt, lytter opmærksomt og aktiv lytning. Den sidste vender vi tilbage til.
Lytter ikke Her viser tilhøreren åbenlyst sin modstand mod at lytte. Enten fordi vedkommende finder emnet irrelevant eller føler sig tvangsindlagt til seancen.
Lader som om Her skjuler tilhøreren sin manglende interesse ved at lades som om, at vedkommende lytter. Men bag facaden udspiller sig en helt anden dagsorden. Ofte bedrevidenhed.
Lytter selektivt Her er tilhøreren på skift nær- og fraværende. Han eller hun stempler ind, når emnet opleves som relevant, og stempler ud, når det ikke længere føles relevant.
Lytter opmærksomt Her lyttes. Den gode vilje er tilstede. Men det følges ikke nødvendigvis op af refleksion over det input, man modtager. Udbyttet kan derfor være begrænset.
Aktiv lytning Her bestræber tilhøreren sig på fordomsfrit at forstå taleren (afsender). Hvad vil taleren forklare mig? Hvad kan jeg bruge talerens budskaber til i min situation? Det giver ofte anledning til at stille uddybende og afklarende spørgsmål til taleren, der til gengæld føler sig anerkendt.
Sådan bliver du bedre til aktiv lytning
Erkend du ofte ikke lytter aktivt
Hvis du ønsker at blive bedre til at lytte aktivt, så er det bedste råd, at du starter med at erkende, at du på nuværende tidspunkt nok kun sjældent gør det. Det kan nemlig motivere dig til at blive bedre. Men at blive bedre kræver øvelse og villighed til ikke at stå i begivenhedernes centrum.
Formulér formålet med din aktive lytning
Det er en god idé at formulere formålet med sin aktive lytning. Her er fire formål med aktiv lytning:
Lytter for at give gode råd Her skal du overveje, om den anden har bedt om dit råd. For hvis ikke, kan det blive meget følsomt afhængigt af emnet. Samtidig kræver det, at du anstrenger dig og sætter dig i den andens sted.
Lytter for at finde en løsning Inden du foreslår en løsning, så skal du sikre dig, at du kender konteksten. For rammer du forkert med din løsning, så risikerer du i værste fald at skade din egen troværdighed.
Lytte for at finde en forklaring Denne lytteform egner sig især til komplekse problemstillinger. Du prøver at finde ind til problemets kerne. Uden at dømme vel at mærke. Jo bedre du som lytter forstår sagen, jo større er sandsynligheden for, at du finder en forklaring og træffer de rigtige valg.
Lytte for at finde den bagvedliggende betydning Den sidste tilgang til aktiv lytning handler om at finde den bagvedliggende forklaring. Hvorfor bringes problemet op? Hvad er det udtryk for? Ofte er problemet ikke det samme som den egentlige årsag. Samarbejdsvanskeligheder bunder ofte i et ydre pres eller krav, som føles vanskelige at indfri. Eller ressourceknaphed, som italesættes indirekte.
At lytte aktivt kræver altså, at du anstrenger dig og gør dig umage. "Den klarer jeg på rutinen" eller "Den tager jeg fra hoften" er skadelige udsagn, der ikke motiverer dig til at gøre en indsats for at hjælpe andre. Men formår du i stedet at lytte aktivt, så er gevinsten stor i form af udbytte, indsigt, empati og rummelighed.
“