Gå direkte til indhold
  • Online minikursus

Minikursus i økonomi og jura: Sådan bliver du klar til at starte egen virksomhed

Er du klar til at starte din egen virksomhed? Få de vigtigste øjenåbnere i dette online minikursus.

At starte sin egen virksomhed er en spændende rejse, men der er også mange faldgruber. For at hjælpe dig godt fra start har vi i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab (FFE) udviklet et gratis læringsforløb med korte videoer og interaktive quizzer inden for økonomi og jura, der gør dig opmærksom på vigtige overvejelser, du måske ikke har tænkt over.

Videoerne dækker centrale områder, men de er ikke udtømmende. De er derimod tænkt som en øjenåbner, der giver dig indsigt i, hvor du skal være særligt opmærksom, så du kan søge yderligere vejledning i dit startupmiljø.

Det får du

  • Korte videoer, der fremhæver de vigtigste faldgruber og muligheder 
  • Quizzer, der tester din forståelse og hjælper dig med at reflektere over din opstart 
  • En bedre start, hvor du undgår de mest almindelige fejl


Hvem er minikurset for?

Minikurset er for studerende og nyetablerede iværksættere, der er i gang med at starte deres egen virksomhed. De befinder sig typisk i startupmiljøer som inkubatorer, acceleratorprogrammer eller iværksætterfællesskaber og har en grundlæggende forretningsidé, men mangler måske indsigt i nogle af de centrale udfordringer ved opstart.



Se videoerne og tag quizzerne

Her kan du se seks små videoer om økonomi og seks små videoer om jura. Efter videoerne kan du teste din viden med en quiz.

Videoerne er optaget i december 2024, og regler og love kan derfor være ændret siden da. Hold dig derfor opdateret på den officielle hjemmeside (se nyttige links nedenfor).

Økonomi


1. Resultatopgørelse 

I denne video lærer du, hvordan en resultatopgørelse viser din virksomheds økonomiske performance over en periode. Vi gennemgår, hvordan du aflæser dine indtægter, omkostninger og overskud, så du kan forstå, om din forretning er rentabel. 

2. Balance 

Balancen giver et øjebliksbillede af din virksomheds økonomiske situation. Videoen forklarer, hvordan du opdeler aktiver og passiver, så du kan se, hvad din virksomhed ejer, og hvad den skylder. En sund balance er afgørende for at sikre økonomisk stabilitet.  

3. Likviditet 

Mange virksomheder går konkurs, ikke på grund af manglende overskud, men fordi de løber tør for penge. Videoen forklarer, hvordan du holder styr på din likviditet, så du har penge nok til at betale regninger og investere i vækst. 

4. Omsætningshastigheder 

Hvor hurtigt omsætter din virksomhed varer eller serviceydelser til penge? Videoen viser, hvordan du beregner og forbedrer din omsætningshastighed, hvilket er vigtigt for at øge indtjeningen og forbedre dit cash flow. 

5. Fleksibilitet 

Denne video handler om vigtigheden af økonomisk fleksibilitet – evnen til at tilpasse sig markedsændringer og uforudsete omkostninger. Vi ser på, hvordan du kan opbygge en robust forretningsmodel med hensyn til de fleksible udgifter.

6. Moms 

Moms kan være en jungle for nye iværksættere. Videoen giver et overblik over, hvordan moms fungerer, hvad du skal være opmærksom på ved fakturering, og hvordan du sikrer, at du betaler og afregner korrekt for at undgå bøder. 

Test din viden: Tag quizzen om økonomi


Jura


1. Selskab vs. personlig hæftelse 

Valget mellem at drive virksomhed som enkeltmandsvirksomhed eller selskab har stor betydning for din personlige økonomiske risiko. Videoen forklarer forskellen og hjælper dig med at vælge den rigtige struktur. 

2. Selskabskonstruktion 

Hvordan strukturerer du din virksomhed bedst muligt? Videoen gennemgår forskellige selskabsformer, deres fordele og ulemper samt hvad du bør overveje i forhold til skat, ansvar og ejerskab. 

3. Ejeraftaler 

Hvis du starter virksomhed med andre, er en ejeraftale afgørende for at undgå konflikter. Videoen forklarer, hvilke nøgleelementer en ejeraftale bør indeholde, såsom ejerskab, beslutningskompetence og exit-muligheder. 

4. Optimering for billig drift 

At drive virksomhed omkostningseffektivt er essentielt for at opnå overskud. Videoen viser, hvordan du kan strukturere din virksomhed juridisk og økonomisk for at minimere unødvendige udgifter og optimere din drift. 

5. Grundlæggende aftaler 

Kontrakter og aftaler er fundamentet for enhver virksomhed. Videoen giver en introduktion til, hvordan du sikrer klare og juridisk holdbare aftaler med leverandører, kunder og samarbejdspartnere. 

6. Grundlæggende ansættelsesret 

Hvis du ansætter medarbejdere, skal du kende til ansættelsesretten. Videoen gennemgår de vigtigste juridiske aspekter ved ansættelseskontrakter, opsigelser og medarbejderrettigheder, så du undgår juridiske faldgruber. 

Test din viden: Tag quizzen om jura


Nyttige links

virksomhedsguiden.dk skat.dk/borger virk.dk simplelaw.dk ditselskab.dk selskabsadvokaterne.dk



Om projektet Startup Essentials

Accelereret Læringsforløb for Iværksættere er et samarbejde mellem Cphbusiness og KEA, som er finansieret af Fonden for Entreprenørskab (FFE).  

Projektet har været under udvikling fra august 2024 til juni 2025.

Med projektet ønsker vi at sikre, at studerende og nye iværksættere ikke kommer skævt fra start ved at overse kritiske aspekter af virksomhedsdrift. Med dette materiale får du de første vigtige indsigter, så du kan træffe bedre og korrekte beslutninger og bygge en stærkere virksomhed fra begyndelsen. 

Mød projektdeltagerne

Jesper Thisted Paloma Moro Dirksen

 

 


Andre kurser inden for økonomi og jura

Mere viden og inspiration