Grøn omstilling i praksis

Grøn omstilling i praksis

Vil du klædes på til at implementere nye, bæredygtige initiativer i din virksomhed? På kurset grøn omstilling i praksis får du konkrete værktøjer, som du kan gå direkte ud og bruge i dit arbejde med bæredygtighed.

Derfor skal du tage kurset

Den grønne omstilling er grundlaget for, at vi kan nå de ambitiøse klimamål. På kurset grøn omstilling i praksis tager vi fat i, hvordan din virksomhed kan bidrage til dét ved at se på jeres værdikæde. I skal bl.a. kigge på ressourcernes cirkularitet og jeres samarbejde med kunder og leverandører.

Efter kurset kan du udvikle bæredygtige forretningsprocesser. Du kan afdække bæredygtige problemstillinger og forbedre produkter og services i en bæredygtig retning.

Du vil:

  • Lære at udvælge relevante opgaver, der skal optimeres med bæredygtige initiativer
  • Blive i stand til at samarbejde med interne og eksterne interessenter om virksomhedens grønne omstilling

Indhold

På kurset grøn omstilling i praksis skal du blandt andet arbejde med:

  • Bæredygtig værdikæde
  • Cirkulær økonomi
  • Råvarers sourcing
  • Leverandørkortlægning

Eksamen og ECTS

Grøn omstilling i praksis er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling. Faget består af 10 ECTS.

Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.

Hvis du ønsker at læse en hel uddannelse, anbefaler vi, at du starter med faget bæredygtig forretningsforståelse, inden du starter på de andre obligatoriske fag.

Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med et kort individuelt projekt og er med ekstern censur.

Tilmelding

Kurset er nyt, og tilmeldingen åbner snart. Der er opstart den 19. september 2023. Kurset foregår på Cphbusiness Søerne centralt i København.

  • Alle undervisningsdatoer

    Undervisning

    • Tirsdag den 19. september 2023 kl. 9 - 15
    • Tirsdag den 26. september 2023 kl. 9 - 15
    • Tirsdag den 10. oktober 2023 kl. 9 - 15
    • Tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 9 - 15
    • Tirsdag den 7. november 2023 kl. 9 - 15
    • Tirsdag den 14. november 2023 kl. 9 - 15

    Aflevering

    • Tirsdag den 21. november 2023

    Eksamen

    • Tirsdag den 5. december 2023

Kontakt os

Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.

Telefon:

36 15 48 66 Åbningstider

E-mail