Finansiel rådgivning

Drømmer du om en karriere inden for finansiering, ejendomshandel eller revision? Så er akademiuddannelsen i finansiel rådgivning et godt skridt på vejen til dit drømmejob.

Derfor skal du læse finansiel rådgivning

Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning er for dig, der vil styrke dine kompetencer inden for bankrådgivning, virksomhedsanalyse, revision eller ejendomshandel og -administration, så du kan stå endnu stærkere i dit job.

Vi klæder dig på, så du professionelt kan rådgive kunder i en bank eller i et realkreditinstitut. Du kan også vælge at specialisere dig i revision eller ejendomshandel og -administration. Du har mulighed for at vælge lige præcis den retning, som passer til dine karrieremål.

Hvad lærer jeg?

På uddannelsen lærer du at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører finansiel rådgivning. Vi introducerer dig til relevante teorier og modeller, så du kan udføre økonomiske analyser og faglige vurderinger, der danner grundlag for den vejledning og kunderådgivning, som du yder inden for dit finansielle speciale.

Du kan kalde dig merkonom, når du har gennemført fag svarende til 40 ECTS-point inden for de merkantile akademiuddannelser.

0
har også læst økonomi og finans
på Cphbusiness
har også læst økonomi og finans
på Cphbusiness

Uddannelsens indhold

På akademiuddannelsen i finansiel rådgivning får du blandt andet kendskab til:

  • Kunderådgivning
  • Rådgivningsværktøjer
  • Finansiel rådgivning
  • Analyse, planlægning og vurdering af finansielle aspekter
  • Bankverdenen, mæglerbranchen og revisionsbranchen

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Uddannelsens opbygning

Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som læses på deltid.

Uddannelsen består af to obligatoriske fag og en række valgfag. Alle fag afsluttes med en eksamen, og uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt. En akademiuddannelse tager typisk tre år at gennemføre med et til to fag pr. semester. Hvert fag har en varighed på ca. tre til seks måneder.

Du har mulighed for at sammensætte uddannelsen ud fra lige netop dine behov og interesser. Derfor bestemmer du selv, om du vil tage hele akademiuddannelsen i finansiel rådgivning eller blot udvælge de fag og den fagkombination, der passer til dig.

  • Adgangskrav og optagelse

    Studiestart

    • Sommeroptag i september
    • Vinteroptag i februar

    Tilmeldingsfrist

    Se aktuelle frister for tilmelding og afmelding på finanstilmelding.dk

    Ansøgning og optagelse

    Vil du optages på akademiuddannelsen? Så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:

    • En relevant erhvervsuddannelse + mindst to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse
      eller
    • En gymnasial uddannelse + mindst to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse

    Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Læs om realkompetencevurdering nedenfor.

    Når du ansøger om at blive optaget, skal du vedhæfte et CV. Læs vores guide til CV'er her.

    Kontakt vores vejledere, hvis du er i tvivl, om du kan optages: 
    Elsebeth Riis Pedersen, telefon: 51 85 06 96, e-mail: erp@cphbusiness.dk

  • Studiets opbygning og fag

    Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning tæller 60 ECTS og er bygget op af obligatoriske, retningsbestemte og valgfrie fag og et afgangsprojekt. 

    Uddannelsen har fire retninger:

    • Bank og realkredit
    • Ejendomsadministration
    • Ejendomsmægler
    • Revision

    De retningsbestemte fag er obligatoriske for den pågældende retning. Du kan vælge mellem de valgfrie fag, der er knyttet til profilen.

    Fag

    Obligatoriske fag

    Profiler

    Profil: Bank og realkredit

    Profil: Ejendomsadministration

    Profil: Ejendomsmægler

    Profil: Revision

    Valgfrie fag

    Afgangsprojekt

  • Tilmelding

    Landsdækkende tilmelding 

    Du tilmelder dig akademiuddannelsen i finansiel rådgivning via det landsdækkende tilmeldingssekretariat i Odense, som koordinerer tilmeldinger og holdoprettelser.

    Du tilmelder dig online på finanstilmelding.dk.

    Tilmeldingssekretariatet danner hold ud fra deltagernes præferencer for fag og skoler. Oprettelsen af hold afhænger af antallet af tilmeldte.

  • Sådan foregår undervisningen

    Vi kobler viden til din hverdag

    Undervisningen på Cphbusiness er praksisnær. Det betyder, at du kommer til at arbejde med udfordringer, eksempler og cases fra din egen hverdag. Du får derfor kompetencer, der er direkte relateret til din egen jobsituation, og som du kan tage med hjem og anvende med det samme i din egen praksis. Dine medstuderende og underviser vil ligeledes bringe cases ind i undervisningen, der sætter den teori, du lærer i undervisningen, i spil.

    I perioden mellem undervisningsgangene læser du litteratur, ser video og arbejder med fagets indhold enten alene eller som gruppearbejde.

    Anerkendende undervisere

    Gennem undervisningsforløbet vil du blive opmærksom på egne kompetencer og færdigheder og får gennem undervisningens udformning mulighed for at videreudvikle dem. Undervisningen foregår i et trygt og nærværende læringsrum, hvor der er plads til, at du kan stille spørgsmål og indgå i dialog med din underviser og medstuderende.

    Undervisningen faciliteres, så der er plads til at opbygge relationer og netværk gennem læringsfællesskaber, feedbackprocesser og faglige og tværfaglige samarbejder.

    Mød dine undervisere

    Model

    Undervisningsformer: Fysisk, online eller blended

    Cphbusiness' studerende har forskellige behov, og vi tilbyder derfor forskellige former for undervisning. Du kan se, hvilken undervisningsform der gælder for det pågældende hold, når du tilmelder dig.

    På de hold, hvor der indgår online undervisning, vil der altid være en underviser til stede i undervisningen. Du er derfor sikret, at du kan interagere med din underviser og dine medstuderende i næsten samme grad, som hvis undervisningen foregår i et fysisk lokale.

    Undervisning med fysisk fremmøde

    • Når du er tilmeldt et hold, hvor undervisningen foregår med fysisk fremmøde, skal du møde ind på en af Cphbusiness' lokationer.
    • Her arbejder du med de teorier og modeller, du har læst om i perioden mellem undervisningsgangene.
    • Undervisningen tager udgangspunkt i din egen praksis. Derfor kan du anvende din nye viden i din egen hverdag med det samme.

    Online undervisning med tilstedeværelse

    • Du møder til undervisning på Zoom, der er en online platform, sammen med din underviser og dine medstuderende.
    • Her arbejder du med de teorier og modeller, du har læst om i perioden mellem undervisningsgangene.
    • Din underviser vil facilitere gruppearbejde og diskussioner i plenum på samme måde som i et fysisk lokale.
    • Undervisningen tager udgangspunkt i din egen praksis. Derfor kan du anvende din nye viden i din egen hverdag med det samme.
    • En fordel ved online undervisning er, at du kan deltage i undervisningen uanset hvor du befinder dig, og at du sparer tid på transport.

    Blended learning

    • Undervisningen foregår i en vekslen mellem fysisk fremmøde og online tilstedeværelse. Når du tilmelder dig, kan du se, hvilke undervisningsgange der er planlagt med hhv. fysisk fremmøde og online undervisning.
    • Du mødes til undervisning med din underviser og dine medstuderende enten på onlineplatformen Zoom eller på en af Cphbusiness’ fysiske lokationer.
    • Din underviser vil facilitere gruppearbejde og diskussioner i plenum, uanset om det er online eller med fysisk fremmøde.
    • Du arbejder med de teorier og modeller, du har læst om i perioden mellem undervisningsgangene.
    • Undervisningen tager udgangspunkt i din egen praksis. Derfor kan du anvende din nye viden i din egen hverdag med det samme.
  • Facts

    Titel

    AU i finansiel rådgivning (AP Degree in Financial Advice)

    Sted

    Cphbusiness City: Landemærket 11, 1119 København K

    Varighed og undervisningsform

    En hel uddannelse tager tre år at gennemføre med et fag per halvår.

    Undervisningen ligger normalt i dagtimerne mellem klokken 09.00 og 16.00 eller om aftenen mellem klokken 17.00 og 20.20. Du skal regne med at bruge 12 til 15 arbejdstimer pr. uge inklusive undervisning, forberedelse og eksamen.

    Omfang

    60 ECTS 

    Økonomi

    Du kan se den samlede prisliste over fagmoduler på finanstilmelding.dk.

    På akademiuddannelserne er der egenbetaling betalt af dig selv eller din arbejdsgiver. Dog er der mulighed for at søge midler fra omstillingsfonden, hvis du er faglært eller ufaglært og i beskæftigelse. Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

    I nogle tilfælde kan der være mulighed for at søge om SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Få flere informationer på www.svu.dk.

    For vejledning og ansøgning om SVU henviser vi til:

    Københavns Professionshøjskole

  • Eksamen

    Der afholdes eksamen efter hvert modul. Eksamen kan være enten skriftlig eller mundtlig. Du kan se hvilken eksamenstype, der gælder for det enkelte fag under beskrivelsen af faget her på hjemmesiden.

    Du kan læse mere i studieordningen, bilag 5: prøveformer på finanstilmelding.dk/information

    Reeksamen finder sted i følgende eksamenstermin.

    En hel uddannelse afsluttes med et afgangsprojekt.

  • Studievejledning

    Studievejlederne kan hjælpe dig med spørgsmål om studiets indhold. For eksempel hvis du er i tvivl om, hvilket studie eller fag du skal vælge.

    Har du problemer eller spørgsmål om tilmelding?

    Kontakt det landsdækkende sekretariat: www.finanstilmelding.dk

    Studiesekretær Marianne Dall
    Telefon: 65 45 20 33
    E-mail: mada@eal.dk

    Cphbusiness City

    Landemærket 11, DK-1119 København K.

    Har du spørgsmål til uddannelsens indhold? Så kontakt vores studievejleder:

    Studievejleder

    Elsebeth Riis Pedersen
    Telefon: 51 85 06 96
    E-mail: erp@cphbusiness.dk

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Hvis du vil studere videre efter akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, har du med den rette fagkombination mulighed for at læse en HD 2. del eller tage en relevant diplomuddannelse svarende til bachelorniveau.

  • Studieordning og bekendtgørelse

    Studieordning

    Bekendtgørelse

    Du finder link til den gældende bekendtgørelse for akademiuddannelser her.

    De seneste love og bekendtgørelser på området er tilgængelige på: www.retsinfo.dk

  • Selvstuderende

    Som selvstuderende kan du gå til eksamen på alle fag på vores deltidsuddannelser, hvis faget er i udbud.

    Som selvstuderende modtager du ikke undervisning eller vejledning fra Cphbusiness. Du får udelukkede stillet en eksamen til rådighed med en censor og en eksaminator.

    Alle fag er bekendtgørelsesbelagte og beskrevet i nationale studieordninger, der fastsætter fagets indhold, niveau og læringsmål. Den aktuelle studieordning og bekendtgørelse finder du her på hjemmesiden under de enkelte akademi- og diplomuddannelser.  

    I studieordningen kan du se de læringsmål, som eksaminator og censor vurderer dig på til eksamen. Eksamensformen kan du læse mere om i vores eksamenskataloger. Du vil få en karakter efter 7-trinsskalaen.

    Der er to eksamensterminer om året; sommer og vinter. Eksamen for selvstuderende afholdes på eksamensdatoer fastsat af Cphbusiness.

    Efter du har bestået din eksamen, fremsendes et eksamensbevis til din e-Boks. 

    Optagelseskrav

    Du skal opfylde adgangskravene for det fag, du ønsker at gå til eksamen i. Adgangskravene afhænger af fagets uddannelsesniveau.

    Priser

    Prisen for eksamen som selvstuderende afhænger af eksamensform og uddannelsesniveau. Kontakt os på e-mail eller telefon for at få oplyst prisen på en specifik eksamen.

    Kontakt os

    Cphbusiness Partner 
    E-mail: udbud@cphbusiness.dk 
    Telefon: 36 15 48 66

    Tilmelding

    Tilmeld dig ved at udfylde formularen herunder. Så kontakter vi dig med information om den næste eksamen i det ønskede fag.

  • Realkompetencevurdering

    Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på, men som du har fået gennem kurser, dit arbejds- eller fritidsliv? Og er du interesseret i en akademi- eller diplomuddannelse? Så er realkompetencevurdering måske en mulighed for dig.

    En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem fx kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.

    Læs mere om realkompetencevurdering her

  • FAQ - ofte stillede spørgsmål om videreuddannelse

    Har du spørgsmål til tilmelding, adgangskrav, dokumentation, betaling eller lignende, anbefaler vi, at du læser vores FAQ, som besvarer alle de oftest stillede spørgsmål om efter- og videreuddannelse på Cphbusiness.

    Læs vores FAQ om efter- og videreuddannelse.