Finansielle forretninger

Finansielle forretninger

Vil du lære at yde professionel finansiel rådgivning til private kunder og erhvervskunder? Så er kurset finansielle forretninger et oplagt valg for dig.

Derfor skal du tage kurset

På kurset finansielle forretninger opnår du viden om forholdet mellem samfund, lovgivning og finansielle instrumenter, der har betydning for privat- og erhvervskunder i forbindelse med deres finansielle transaktioner og risici.

Ud fra helkundeprincippet lærer du at yde professionel finansiel rådgivning til private kunder med komplicerede rådgivningsbehov og opstille fagligt kvalificerede løsninger inden for udvalgte finansielle områder. Du opnår desuden kompetence til at yde professionel finansiel rådgivning til erhvervskunder inden for årsregnskabslovens klasse A og B.

Du vil:

  • Få kompetencer til at kunne analysere erhvervskundens finansielle, operationelle og markedsrisici
  • Blive i stand til at vurdere og anvende sikkerheder, herunder belåningsværdi for udlånsprodukter og tinglysningsprocessen
  • Blive klogere på anvendelsen af strategimodeller og strategisk analyse i den finansielle rådgivning

Indhold

På kurset finansielle forretninger skal du blandt andet arbejde med:

  • Kompetencekrav og certificering på investeringsområdet
  • Relevant lovgivning om investeringsrådgivning og værdipapirhandel
  • Kapitalmarkedernes rolle og funktion
  • Sammenhænge mellem afkast og risiko
  • Overordnet porteføljeteori
  • Rådgiverrollen og håndtering af kundesamtalen
  • Generationsskiftemodeller og due diligence processer ved virksomhedsoverdragelser
  • Skat i forhold til finansiel rådgivning af erhvervskunder
  • Forretningsmuligheder og risikostyring for banker i forhold til finansielle produkter, rentabilitet, kreditrisiko og basiskapitalbelastning
  • Fundingomkostninger og basiskapitalbelastning for givne finansielle produkter – og deraf afledt kunne vurdere prissætningen til kunden af det finansielle produkt
  • Investeringsprodukter omfattet af mærkningsordningens kategori "rød"
  • Generationsskiftemodeller og due diligence processer ved virksomhedsoverdragelser
  • Skat i forhold til finansiel rådgivning af erhvervskunder
  • Forretningsmuligheder og risikostyring for banker i forhold til finansielle produkter, rentabilitet, kreditrisiko og basiskapitalbelastning
  • Fundingomkostninger og basiskapitalbelastning

Læs om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Finansielle forretninger er et valgfag på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning - bank og realkredit. Faget svarer til 10 ECTS-point.

Eksamenen er en mundtlig prøve på baggrund af en projektrapport og er med ekstern censur.

Tilmelding

Tilmeld dig på finanstilmelding.dk.