Hvorfor skal du tage faget?
På faget cloud får du et grundlæggende kendskab til netværk, placering af data og de tilhørende teknologiske aspekter.
Du vil:
- Opnå ny viden om cloudbaserede løsninger
- Lære om netværk af virtuelle maskiner og sikker kommunikation
- Få indsigt i den teknologiske udvikling og udviklingstendenser i forhold til netværk og placering af data
På faget bliver du også kvalificeret til at kunne bidrage med forslag til infrastruktur og valg af platforme.
Indhold
På faget cloud skal du blandt andet arbejde med:
- Netværk
- Cloud
- Scripting
- Virtualisering
- Services
- Applikations- og netværksprotokoller
- Standardkomponenter til sikker kommunikation
Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.
Det anbefales at have kendskab til matematik svarende til niveau B og engelsk niveau C.
Eksamen og ECTS
Cloud er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i informationsteknologi. Faget består af 5 ECTS, hvilket svarer til 28 undervisningstimer fordelt over fem eller syv uger. Derudover vil der være hjemmearbejde.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.
Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition.
Styrk din studieteknik
Vil du styrke din studieteknik, så anbefaler vi, at du tilmelder dig indledende studieteknik. Her får du gode, konkrete værktøjer til at arbejde med dit studie på den bedste måde. Forløbet er kort og uden eksamen.