Grundlæggende systemudvikling

Tænder du på at arbejde med systemudvikling og at beskæftige dig med udvikling og integration af IT-systemer? Så er faget Grundlæggende systemudvikling din chance for at lære at planlægge og gennemføre en systemudviklingsproces fra a-z.

Formål

Med et fagmodul i grundlæggende systemudvikling får du en grundig indføring i de grundlæggende trin i systemudviklingsprocessen. Du kommer i berøring med bl.a. organisering og styring af mindre systemudviklingsprojekter, udformning af projektplaner samt anvendelse af IT-værktøjer til understøttelse af aktiviteter under et systemudviklingsforløb.

Indhold

  • Systemudviklingsmetode
  • Projektplanlægning
  • Kvalitetssikring
  • Systemudviklingsprojekt

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Det anbefales at have gennemført fagmodulet grundlæggende programmering samt have kendskab til matematik svarende til niveau B og engelsk niveau C.

Eksamen og ECTS

Grundlæggende systemudvikling er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i informationsteknologi. Fagmodulet tæller 5 ECTS.

Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en skriftlig opgave. Der er ekstern censur.

Vi anbefaler, at du tager fagene Grundlæggende programmering og Grundlæggende database, inden du starter på Grundlæggende systemudvikling.

Videregående systemudvikling

Efter Grundlæggende systemudvikling kan du tage fagmodulet Videregående systemudvikling.

  • Tilmelding via Bygovenpaa.dk
  • Tilmeldingen til fagmoduler på tre uddannelser sker nu på et eksternt website.
Hør en tidligere studerende fortælle om it-uddannelsen på Cphbusiness.