Hvorfor skal du tage faget?
På faget IT-sikkerhed bliver du introduceret til viden og begreber inden for IT, så du kan udvikle og styrke dine kompetencer inden for IT-sikkerhed, som bliver vigtigere og vigtigere.
Du vil:
- Opnå viden om kernebegreber som fortrolighed, integritet og tilgængelighed
- Lære at vurdere og håndtere IT-sikkerhed både internt i en virksomhed og online gennem kendskab og brug af fagets teorier og værktøjer
- Få indsigt i IT-sikkerhedsaspekter i forbindelse med strategi, politik og procedurer og lære at håndtere det i praksis
På faget IT-sikkerhed klæder vi dig på til at kunne vurdere og håndtere en virksomheds IT-sikkerhed med udgangspunkt i fagets redskaber.
Derudover fokuserer vi på sammenhængen mellem teori og praksis, så du kan trække paralleller mellem fagets redskaber og din arbejdssituation.
Indhold
Med faget IT-sikkerhed fra Cphbusiness får du styrket dine kompetencer inden for IT-sikkerhed, så du er i stand til at identificere og håndtere sikkerhedsmæssige behov inden for IT.
På faget IT-sikkerhed skal du blandt andet arbejde med:
- IT-sikkerhedsmål
- IT-sikkerhedstrusler
- IT-sikkerhedsmekanismer
- IT-sikkerhedsaspekter i forbindelse med IT-strategi, -politik og -procedurer
- Organisatoriske aspekter i forbindelse med IT-sikkerhed
Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.
Vi anbefaler, at du har kendskab til matematik svarende til niveau B og engelsk niveau C.
Eksamen og ECTS
IT-sikkerhed er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i IT. Faget består af 5 ECTS, hvilket svarer til 28 undervisningstimer fordelt over fem eller syv uger. Derudover vil der være hjemmearbejde.
Eksamenen er en mundtlig prøve på baggrund af et kort, individuelt projekt.