Projektledelse af IT-projekter

Projektledelse af IT-projekter

Vil du have den viden og de værktøjer, der skal til, for at lede succesfulde IT-projekter? Tag kurset projektledelse af IT-projekter, og bliv en stærk projektleder, der styrer agile IT-projekter sikkert i mål.

Derfor skal du tage kurset

I takt med, at samfundet er blevet mere og mere digitaliseret, er efterspørgslen på IT-kompetencer steget. Der er mere end nogensinde brug for dygtige projektledere, der kan styre IT-projekter sikkert i mål. Samarbejdet mellem forretning og IT bliver desuden mere og mere afgørende, og IT-projektledelse er i dag en vigtig del af både udvikling og drift af hele forretningen.

IT-projekter fejler typisk, når projektlederen glemmer at tage højde for, at alt ikke kan planlægges i startfasen. Derfor er det vigtigt at være i stand til at arbejde agilt. Agil projektledelse handler om at udnytte det naturlige flow i projekter, hvor man løbende bliver klogere og tilpasser sig projektets udvikling.

En anden faldgrube er den manglende forståelse for, at IT-projekter ofte har stor indflydelse på mange dele af organisationen og dermed mange interessenter på tværs af organisationen.

Kurset projektledelse af IT-projekter giver både værdi for dig, der har arbejdet med IT-projekter gennem længere tid, og dig, der er ny i rollen som IT-projektleder.

Et IT-projekt kunne fx være:

  • Digitalisering af processer
  • Udvikling af hjemmeside
  • Udvikling af webshop
  • Udvikling af app

Indhold

På kurset projektledelse af IT-projekter får du indblik i metoder og teorier, du kan bruge, når du arbejder med IT-projekter. Du får de værktøjer og den viden, der skal til, for at lede og deltage i IT-projekter.

Du skal blandt andet arbejde med:

  • IT-projekters faser og fasernes aktiviteter
  • Værktøjer til lede og styre, fx risikohåndtering
  • Udarbejdelse af IT-projektplaner, inkl. estimering af opgaver og ressourceallokering
  • IT-projektets formidling og kommunikation til interessenter, fx statusrapporter
  • Metoder, der anvendes i IT-projekter:
    • SAFe
    • Scrum
    • Kanban
    • DevOps
    • XP
  • IT-projektets organisation og roller
  • Ledelse af projektet: opfølgning, mødeledelse, kommunikation og konflikter

Du vil få mulighed for at arbejde med et IT-projekt fra din egen organisation, så du løbende får brugt din nye viden til glæde for dig, dit projekt og din organisation.

Eksamen og ECTS

Projektledelse af IT-projekter er et særligt udviklet fag, hvor fokus er på IT-projekter. Fagets formelle titel er projektledelse, som hører under hhv. akademiuddannelsen i ledelse og akademiuddannelsen i innovation, og det svarer til 10 ECTS-point. Har du tidligere læst faget projektledelse, skal du derfor ikke læse dette fag igen.

Vi anbefaler desuden faget som valgfag, hvis du læser på akademiuddannelsen i informationsteknologi

Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.

Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med en individuel erhvervscase og er med ekstern censur.

Kontakt os

Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.

Telefon:

36 15 48 66 Åbningstider

E-mail