Kvalitetsstyring i praksis

Vil du gerne vide mere om kvalitetssikring og lære at opbygge en effektiv kvalitetspraksis, som giver værdi? Så er faget kvalitetsstyring i praksis lige noget for dig.

Faget kvalitetsstyring i praksis svarer til faget kvalitetsdeltagelse. Faget har skiftet navn pr. 1. august 2020 som følge af en opdatering af studieordningen for uddannelsen. Har du tidligere læst faget kvalitetsdeltagelse, skal du derfor ikke tage dette fag igen.

Hvorfor skal du tage faget?

Der er forskel på at kende kravene til kvalitetssikring og så på at gøre det på den mest hensigtsmæssige måde i praksis.

På faget kvalitetsstyring i praksis lærer du at opbygge en effektiv kvalitetspraksis, som giver værdi. Faget er både for dig, der arbejder dagligt med kvalitetssikring og dig, der blot vil vide mere om begrebet kvalitetssikring. 

Du får en forståelse for nødvendigheden af kvalitetssikring og -styring samt indsigt i opbygningen af et kvalitetsstyringssystem i virksomheden. Du lærer, hvordan du får dit system tilpasset konkrete projekter, og hvordan du anvender digitale værktøjer til den praktiske kvalitetssikring.

Du vil:

  • Få en forståelse for nødvendigheden af kvalitetssikring og -styring samt indsigt i opbygningen af et kvalitetsstyringssystem i virksomheden
  • Lære, hvordan du får dit system tilpasset konkrete projekter, og hvordan du anvender digitale værktøjer til den praktiske kvalitetssikring
  • Blive i stand til at kunne lede afgrænsede kvalitets-aktiviteter og kan deltage i arbejdet med certificering og auditering

Indhold

På faget kvalitetsdeltagelse skal du blandt andet arbejde med:

  • Kvalitet, kvalitetsstyring og kvalitetsstandarder
  • Statistik og kvalitetskontrol
  • Værktøjer

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Kvalitetsstyring i praksis er et valgfag på akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion. Faget består af 5 ECTS.

Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase og er med intern censur.