International transport og logistik

Synes du, det kunne være spændende at arbejde med forsyningskæder og produktionsstrategier? Så er akademiuddannelsen i international transport og logistik helt sikkert noget for dig.

Derfor skal du læse transport og logistik

På akademiuddannelsen i international transport og logistik lærer du om den samlede forsyningskæde fra produktion til kunde, og vi ruster dig til at varetage opgaver inden for transport- og indkøbsfunktioner i en virksomhed - både nationalt og internationalt.

Derudover bliver du i stand til at effektivisere virksomhedens forsyningskæde på operationelt, taktisk og strategisk niveau. Vi kvalificerer dig til at varetage de udfordringer, som er forbundet med værdi- og forsyningskæden, og du lærer at udvikle og implementere logistikkoncepter.

Skræddersy din uddannelse til dine karrieremål

Du har mulighed for at vælge mellem to retninger: indkøb og transport. Det betyder, at du kan skræddersy din uddannelse til netop dine karrieremål.

Du kan kalde dig merkonom, når du har gennemført fag svarende til 40 ECTS-point inden for de merkantile akademiuddanneler.

Uddannelsens indhold

På akademiuddannelsen i international transport og logistik får du blandt andet kendskab til:

  • Logistik
  • Forsyningskæde
  • Indkøb og transport
  • Supply chain management
  • Operationelt og strategisk indkøb
  • Transportjura
  • Transport og warehouse management
  • Optimering af forretningsmodeller

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Bliv ringet op og tag en snak om valg af fag eller uddannelse, og hvordan du finder tiden.

Uddannelsens opbygning

Akademiuddannelsen i international transport og logistik er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som læses på deltid.

Uddannelsen består af to obligatoriske fag og en række valgfag. Alle fag afsluttes med en eksamen, og uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt. En akademiuddannelse tager typisk tre år at gennemføre med et til to fag pr. semester. Hvert fag har en varighed på ca. tre til seks måneder.

Du har mulighed for at sammensætte uddannelsen ud fra lige netop dine behov og interesser. Derfor bestemmer du selv, om du vil tage hele akademiuddannelsen international transport og logistik eller blot udvælge de fag, der interesserer dig, og tage dem som et enkeltstående kursus.

Nedenfor kan du se, hvordan vi anbefaler at strukturere din vej gennem uddannelsen, så du gennem dine valg af fag får skabt en tydelig, faglig profil.

Obligatoriske fag 20 ECTS

Der er to obligatoriske fag på akademiuddannelsen i international transport og logistik. Vi anbefaler, at du starter med de to obligatoriske fag for at opnå de grundlæggende kompetencer.
Vis fag Skjul fag

Vælg efter interesse

Transport 30 ECTS

Hvis du fx arbejder inden for national og international transport, transportjura eller warehousemanagement, er denne profil noget for dig.
Vis fag Skjul fag

Indkøb 30 ECTS

Arbejder du fx i virksomhedens indkøbsafdeling med fokus på strategisk eller operationelt indkøb, bør du vælge denne profil.
Vis fag Skjul fag

Afgangsprojekt 10 ECTS

Afgangsprojektet afslutter uddannelsen og giver dig mulighed for at gå i dybden med et emne, du brænder for.

Vi anbefaler, at du følger én af de to veje afhængig af nuværende eller fremtidige arbejdsopgaver. I begge profiler er der indlagt 10 ECTS, som du kan målrette netop dit interessefelt.

Ønsker du en bredere profil, har du dog også mulighed for at sammensætte din egen uddannelse ved at vælge valgfag for 30 ECTS på tværs af fagområder - heraf minimum 15 ECTS fra det merkantile område. Kontakt vores studievejledere for mere information.

Kommende hold

Fag

{{typeName}}
{{educationName}}

Tid og sted

Navn Sted Start Dag Pris
{{course.courseName}} {{course.courseName}} {{course.courseName}}
Sidste chance
Online {{ course.location.shortName + (course.isBlended ? '/online' : '') }} {{ course.startDate | cultureDate:'da-DK':true}} {{ course.weekdays[0] | courseWeekday:'da-DK' }} {{course.signupFee | currency : 'kr.' : 0}} Gå til kurv Tilmeld
  • Adgangskrav og optagelse

    Vil du optages på akademiuddannelsen? Så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:

    • En relevant erhvervsuddannelse
      eller
    • en gymnasial uddannelse + mindst to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse

    Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Læs om realkompetencevurdering nedenfor.

    Når du ansøger om at blive optaget, skal du vedhæfte et CV. Læs vores guide til CV'er her.

    Kontakt vores vejledere, hvis du er i tvivl, om du kan optages: evu@cphbusiness.dk

  • Studiets opbygning og fag

    Akademiuddannelsen i international transport og logistik tæller 60 ECTS og er bygget op af obligatoriske, retningsbestemte og valgfrie fag samt et afgangsprojekt. 

    Hvis du ønsker at læse en hel uddannelse, anbefaler vi, at du starter med faget logistik og supply chain management, inden du starter på det andet obligatoriske fag.

    Retning og valgfrie fag

    Uddannelsen har to retninger: indkøb og transport. Du kan vælge mellem de fag, der er knyttet til profilen. Desuden kan du vælge fag uden for fagområdet svarende til maks. 15 ECTS.

    Fag

    Indledende fag

    Obligatoriske fag

    Profiler

    Profil: Transport

    Profil: Indkøb

    Uden retning:

    Ønsker du en bredere profil tilpasset dine ønsker og behov, kan du gøre følgende:

    • Tage de to obligatoriske fag.
    • Vælge valgfrie fag svarende til 30 ECTS på tværs af alle akademiuddannelser, heraf dog minimum 15 ECTS fra det merkantile fagområde.

    Ring gerne og tag en snak med vores studievejleder for at høre mere.

    Afgangsprojekt

  • Ændring af obligatoriske fag og valgfag

    Denne information er til dig, som har læst et eller flere fag på akademiuddannelsen i international transport og logistik (ud fra gammel studieordning).

    Den 1. marts 2022 er vi overgået til en ny studieordning, hvor der er ændringer i de obligatoriske fag og et af valgfagene på akademiuddannelsen i transport og logistik.

    Nye obligatoriske fag og et valgfag mindre

    Fagene logistik (10 ECTS) og supply chain management (10 ECTS), der begge har været obligatoriske fag på uddannelsen i tidligere studieordninger, bliver med den nye studieordning til ét samlet obligatorisk fag med titlen logistik og supply chain management (10 ECTS). Optimering af forretningsprocesser (10 ECTS), der har været et valgfag på tidligere studieordninger bliver med den nye studieordning det andet obligatoriske fag

    Hvad betyder ændringerne for dig?

    • Du har ikke tidligere taget nogen fag og er ikke interesseret i at tage en hel uddannelse:
      • Denne ændring har ingen betydning for dig.
    • Du har ikke tidligere taget nogen fag og er interesseret i at tage en hel uddannelse:
      • Denne ændring har ingen betydning for dig.
    • Du har læst enten logistik eller supply chain management på den gamle studieordning:
      • Faget du har taget gælder for logistik og supply chain management på den nye studieordning og du kan dernæst fortsætte uddannelsen med det andet obligatoriske fag eller valgfag fra den nye studieordning.
    • Du har læst både logistik og supply chain management på den gamle studieordning:
      • Du har fortsat mulighed for at afslutte uddannelsen med valgfag fra den nye studieordning, således, at logistik og supply chain management udgør de obligatoriske fag i din samlede uddannelse. Du kan også vælge at tage det andet obligatoriske fag optimering af forretningsprocesser, hvorefter logistik og supply chain management, omdannes til et samlet fag i henhold til den nye studieordning.
    • Du har læst optimering af forretningsprocesser på den gamle studieordning:
      • Du har fortsat mulighed for at afslutte uddannelsen med valgfag fra den nye studieordning, således, at optimering af forretningsprocesser udgør et valgfag i din samlede uddannelse. Du kan også vælge at tage det andet obligatoriske fag logistik og supply chain management, hvorefter optimering af forretningsprocesser, omdannes til et obligatorisk fag i henhold til den nye studieordning.

    For alle ovenstående eksempler gælder fortsat reglen om, at uddannelsen skal være afsluttet inden for den seksårige periode, som alle studerende har til at færdiggøre uddannelsen uanset studieordning.

    Kontakt os

    Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte vores studievejledere på evu@cphbusiness.dk.

  • Sådan foregår undervisningen

    Vi kobler viden til din hverdag

    Undervisningen på Cphbusiness er praksisnær. Det betyder, at du kommer til at arbejde med udfordringer, eksempler og cases fra din egen hverdag. Du får derfor kompetencer, der er direkte relateret til din egen jobsituation, og som du kan tage med hjem og anvende med det samme i din egen praksis. Dine medstuderende og underviser vil ligeledes bringe cases ind i undervisningen, der sætter den teori, du lærer i undervisningen, i spil.

    I perioden mellem undervisningsgangene læser du litteratur, ser video og arbejder med fagets indhold enten alene eller som gruppearbejde.

    Anerkendende undervisere

    Gennem undervisningsforløbet vil du blive opmærksom på egne kompetencer og færdigheder og får gennem undervisningens udformning mulighed for at videreudvikle dem. Undervisningen foregår i et trygt og nærværende læringsrum, hvor der er plads til, at du kan stille spørgsmål og indgå i dialog med din underviser og medstuderende.

    Undervisningen faciliteres, så der er plads til at opbygge relationer og netværk gennem læringsfællesskaber, feedbackprocesser og faglige og tværfaglige samarbejder.

    Mød dine undervisere

    Model

    Undervisningsformer: Fysisk, online eller blended

    Cphbusiness' studerende har forskellige behov, og vi tilbyder derfor forskellige former for undervisning. Du kan se, hvilken undervisningsform der gælder for det pågældende hold, når du tilmelder dig.

    På de hold, hvor der indgår online undervisning, vil der altid være en underviser til stede i undervisningen. Du er derfor sikret, at du kan interagere med din underviser og dine medstuderende i næsten samme grad, som hvis undervisningen foregår i et fysisk lokale.

    Undervisning med fysisk fremmøde

    • Når du er tilmeldt et hold, hvor undervisningen foregår med fysisk fremmøde, skal du møde ind på en af Cphbusiness' lokationer.
    • Her arbejder du med de teorier og modeller, du har læst om i perioden mellem undervisningsgangene.
    • Undervisningen tager udgangspunkt i din egen praksis. Derfor kan du anvende din nye viden i din egen hverdag med det samme.

    Online undervisning med tilstedeværelse

    • Du møder til undervisning på Zoom, der er en online platform, sammen med din underviser og dine medstuderende.
    • Her arbejder du med de teorier og modeller, du har læst om i perioden mellem undervisningsgangene.
    • Din underviser vil facilitere gruppearbejde og diskussioner i plenum på samme måde som i et fysisk lokale.
    • Undervisningen tager udgangspunkt i din egen praksis. Derfor kan du anvende din nye viden i din egen hverdag med det samme.
    • En fordel ved online undervisning er, at du kan deltage i undervisningen uanset hvor du befinder dig, og at du sparer tid på transport.

    Blended learning

    • Undervisningen foregår i en vekslen mellem fysisk fremmøde og online tilstedeværelse. Når du tilmelder dig, kan du se, hvilke undervisningsgange der er planlagt med hhv. fysisk fremmøde og online undervisning.
    • Du mødes til undervisning med din underviser og dine medstuderende enten på onlineplatformen Zoom eller på en af Cphbusiness’ fysiske lokationer.
    • Din underviser vil facilitere gruppearbejde og diskussioner i plenum, uanset om det er online eller med fysisk fremmøde.
    • Du arbejder med de teorier og modeller, du har læst om i perioden mellem undervisningsgangene.
    • Undervisningen tager udgangspunkt i din egen praksis. Derfor kan du anvende din nye viden i din egen hverdag med det samme.
  • Facts

    Sted

    Ved tilmelding kan du se, på hvilken af vores lokationer undervisningen finder sted.

    Varighed og undervisningsform

    En hel uddannelse tager typisk tre år at gennemføre med 1 - 2 fag pr. halvår.

    Undervisningen ligger normalt i dagtimerne mellem klokken 09.00 og 15.00 eller om aftenen mellem klokken 17.00 og 20.00. Du skal regne med at bruge 12 til 15 arbejdstimer pr. uge inklusive undervisning, forberedelse og eksamen.

    Vær opmærksom på, at undervisningen bliver tilpasset holdets størrelse. Den pædagogiske tilrettelæggelse af forløbet vil således variere, og der kan forekomme digitale undervisningselementer. Det betyder, at den samlede tid, som du skal bruge til undervisning, læsning, forberedelse og eksamensforberedelse, er den samme - men det kan være, at der på hold med få deltagere bliver færre undervisningstimer med et anderledes og tilpasset pædagogisk indhold.

    Omfang

    60 ECTS (+ 60 ECTS for din erhvervserfaring = 120 ECTS).

    Økonomi

    På akademiuddannelserne er der egenbetaling betalt af dig selv eller din arbejdsgiver. Dog er der mulighed for at søge midler fra omstillingsfonden, hvis du er faglært eller ufaglært og i beskæftigelse. Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

    I nogle tilfælde kan der være mulighed for at søge om SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Få flere informationer på www.svu.dk.

    For vejledning og ansøgning om SVU henviser vi til:

    Københavns Professionshøjskole
    SVU-administrationen
    Humletorvet 3, K3/09
    1799 København V
    Telefon 51 38 04 11

  • Eksamen

    Mundtlig eksamen

    Mundtlig eksamen afholdes to gange om året som afslutning på semesteret og finder sted i maj/juni på forårssemesteret og i december/januar på efterårssemesteret. Reeksamener finder sted i samme perioder.

  • Studievejledning

    Studievejlederen kan hjælpe dig med spørgsmål omkring studiets indhold. For eksempel hvis du er i tvivl om, hvilket studie eller fag du skal vælge.

    Har du problemer eller spørgsmål omkring tilmelding? Så kontakt administrationen.

    Henvendelse

    Du kan komme i kontakt med vores studievejleder på telefon 36 15 45 17 på følgende tidspunkter:

    Mandag: 9.00 - 12.00
    Tirsdag: 12.30 - 15.00
    Onsdag: Lukket
    Torsdag: 9.00 - 12.00
    Fredag: 9.00 - 12.00

    Du har også mulighed for at booke et telefonmøde med en studievejleder her: Book en telefonvejledning.

    Desuden er du altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular eller sende en mail til evu@cphbusiness.dk.

    Studievejleder

    Malene Krab Koed Eriksen
    Malene Krab Koed Eriksen

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Med en akademiuddannelse i transport og logistik bliver du i stand til at varetage opgaver inden for transport- og indkøbsfunktioner i både private og offentlige virksomheder. Uddannelsen ruster dig desuden til at kunne arbejde både nationalt og internationalt.

    Ønsker du at læse videre, har du mulighed for at forsætte studierne på en relevant diplomuddannelse.

  • Studieordning og bekendtgørelse

    Studieordning

    Bekendtgørelse

    Du finder link til den gældende bekendtgørelse for akademiuddannelser her.

    De seneste love og bekendtgørelser på området er tilgængelige på: www.retsinfo.dk

  • Tidligere studieordninger
  • Online uddannelse

    Som et samarbejde mellem Danmarks ni erhvervsakademier, tilbyder SmartLearning efter- og videreuddannelse som e-læring. Du kan tage de samme akademi- og diplomuddannelser, som du kender fra Cphbusiness – blot som 100% online studie.

    Læs om dine muligheder for at studere online.

  • Selvstuderende

    Som selvstuderende kan du gå til eksamen på alle fag på vores deltidsuddannelser, hvis faget er i udbud.

    Som selvstuderende modtager du ikke undervisning eller vejledning fra Cphbusiness. Du får udelukkede stillet en eksamen til rådighed med en censor og en eksaminator.

    Alle fag er bekendtgørelsesbelagte og beskrevet i nationale studieordninger, der fastsætter fagets indhold, niveau og læringsmål. Den aktuelle studieordning og bekendtgørelse finder du her på hjemmesiden under de enkelte akademi- og diplomuddannelser.  

    I studieordningen kan du se de læringsmål, som eksaminator og censor vurderer dig på til eksamen. Eksamensformen kan du læse mere om i vores eksamenskataloger. Du vil få en karakter efter 7-trinsskalaen.

    Der er to eksamensterminer om året; sommer og vinter. Eksamen for selvstuderende afholdes på eksamensdatoer fastsat af Cphbusiness.

    Efter du har bestået din eksamen, fremsendes et eksamensbevis til din e-Boks. 

    Optagelseskrav

    Du skal opfylde adgangskravene for det fag, du ønsker at gå til eksamen i. Adgangskravene afhænger af fagets uddannelsesniveau.

    Priser

    Prisen for eksamen som selvstuderende afhænger af eksamensform og uddannelsesniveau. Kontakt os på e-mail eller telefon for at få oplyst prisen på en specifik eksamen.

    Kontakt os

    Cphbusiness Partner 
    E-mail: udbud@cphbusiness.dk 
    Telefon: 36 15 48 66

    Tilmelding

    Tilmeld dig ved at udfylde formularen herunder. Så kontakter vi dig med information om den næste eksamen i det ønskede fag.

  • Realkompetencevurdering

    Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på, men som du har fået gennem kurser, dit arbejds- eller fritidsliv? Og er du interesseret i en akademi- eller diplomuddannelse? Så er realkompetencevurdering måske en mulighed for dig.

    En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem fx kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.

    Læs mere om realkompetencevurdering her

  • FAQ - ofte stillede spørgsmål om videreuddannelse

    Har du spørgsmål til tilmelding, adgangskrav, dokumentation, betaling eller lignende, anbefaler vi, at du læser vores FAQ, som besvarer alle de oftest stillede spørgsmål om efter- og videreuddannelse på Cphbusiness.

    Læs vores FAQ om efter- og videreuddannelse.

Kontakt os

Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.

Telefon:

36 15 48 66 Åbningstider

E-mail