Pressehåndtering i praksis

Vil du lære om pressens indflydelse på virksomheders synlighed og omdømme? Så er faget pressehåndtering i praksis helt sikkert noget for dig.

Hvorfor skal du tage faget?

På faget pressehåndtering i praksis sætter vi fokus på betydningen af samspillet mellem medier og virksomheder.

Du vil:

  • Få en dybere forståelse af pressens rolle i samfundet og samspillet mellem virksomheder og journalister
  • Opnå viden om, hvordan pressen forstår sig selv og arbejder i det daglige
  • Få indsigt i, hvordan virksomhederne via pressen kan opnå strategiske mål

Vi ser også på, hvordan virksomheder arbejder med og håndterer kritiske sager i forhold til pressen.

Indhold

På faget pressehåndtering i praksis skal du blandt andet arbejde med:

  • Mediernes rolle i samfundet og arbejdsbetingelser
  • Strategier og midler til pressehåndtering
  • Brug af medierne til at understøtte organisationens strategiske mål
  • At forebygge og indgå i håndtering af kriser i medierne

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Pressehåndtering i praksis er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i kommunikation og formidling. Fagmodulet består af 10 ECTS.

Eksamenen er en mundtlig prøve med udgangspunkt i et individuelt projekt og er med ekstern bedømmelse.

  • Få op til 30.000 kroner til din efter- og videreuddannelse
  • Uddan dig ved siden af jobbet og få op til 30.000 kroner til din efter- og videreuddannelse.
  • Tilmelding via Bygovenpaa.dk
  • Tilmeldingen til fagmoduler på syv akademiuddannelser sker nu på et eksternt website.