Arbejdsmiljøledelse

Har du en interesse i at arbejde med sikring af arbejdsmiljø og sikkerhedsstandarder, men mangler du de faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer? Så er fagmodulet i arbejdsmiljøledelse lige noget for dig.

Introduktion

Faget arbejdsmiljøledelse er din mulighed for at blive uddannet inden for tilrettelæggelse og implementering af tiltag, der kan hæve og sikre arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Formål

Med et fagmodul i arbejdsmiljøledelse får du en bred introduktion til at udvikle og lede arbejdsmiljømæssige processer i din virksomhed. Som en del af faget får du et grundigt indblik i arbejdet med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Du kvalificeres samtidig til at agere som bindeled i det tværfaglige samarbejde mellem din virksomhed og de arbejdsmiljøregulative instanser.

Indhold

  • Arbejdsmiljø
  • Ledelse af arbejdsmiljømæssige processer
  • Sikkerhedsstandarder
  • Risikovurdering
  • Involvering af medarbejdere

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Arbejdsmiljøledelse er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i ledelse. Fagmodulet omfatter 10 ECTS.

Eksamenen består af en mundtlig prøve med udgangspunkt i et kort projekt med intern censur.