Ledelse i praksis for unge ledere

Er du ung leder, eller drømmer du om at gå ledervejen? Tag kurset ledelse i praksis for unge ledere og få succes i din første lederstilling.

Hvorfor skal du tage faget?

Faget ledelse i praksis for unge ledere giver dig et stærkt udgangspunkt for at få succes i din første lederstilling. Vi tager afsæt i dine faglige erfaringer, din personlige profil og den nyeste forskning på området.

Du bliver bevidst om din egen rolle og profil, og vi klæder dig på til at håndtere ledelsesmæssige udfordringer, kommunikere professionelt og skabe udvikling målrettet.

Faget henvender sig til unge ledere og unge i alderen 22 - 35 år, der ønsker at gå ledervejen.

Du vil:

  • Opnå indsigt i dit udgangspunkt for at blive leder gennem en afklaring af dine personlige værdier og præferencer for ledelsesstil
  • Blive bevidst om dine styrker som ung leder og udviklingspunkter fremadrettet
  • Få kompetencer til at håndtere svære situationer, såsom vanskelige samtaler og konflikthåndtering, vurdere problemstillinger og justere arbejdsgange og processer
  • Blive klogere på, hvordan du som ung leder kan lede på tværs af generationer
  • Få indsigt i distanceledelse og bæredygtig ledelse
  • Lære at definere dine udviklingsområder og opstille handlingsplaner for din ledelsesmæssige udvikling og læring

Faget skaber et fortroligt rum for ligesindede, der undervejs og efterfølgende kan resultere i stærke netværk, du kan bruge i din lederkarriere.

0
har også læst ledelse
på Cphbusiness
har også læst ledelse
på Cphbusiness

Indhold

På faget ledelse i praksis for unge ledere skal du blandt andet arbejde med:

  • Hvordan din lederrolle påvirker relationerne til egen leder og medarbejdere
  • Ledelsesteori og fremtidens lederskab
  • Udvikling af personligt ledelsesgrundlag
  • Forventningsafstemning og konflikthåndtering med dine medarbejdere
  • Kommunikation og inddragelse af medarbejdere på tværs af generationer

Eksamen og ECTS

Ledelse i praksis for unge ledere er en del af akademiuddannelsen i ledelse. Faget består af 10 ECTS. Faget refererer til det fag, der hedder ledelse i praksis i studieordningen. Har du tidligere taget faget ledelse i praksis, skal du derfor ikke læse dette fag igen.

Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.

Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase og er med ekstern censur.

Vil du styrke din studieteknik, så anbefaler vi, at du tilmelder dig indledende studieteknik til akademiuddannelsen i ledelse. Her får du gode, konkrete værktøjer til at arbejde med dit studie på den bedste måde. Forløbet er kort og uden eksamen.

Vores kunder udtaler
Cphbusiness har opgraderet lederkompetencer for mange virksomheders ansatte.
Jeg har oplevet en ekstremt god kobling mellem undervisningen og mit daglige arbejde som leder, for jeg har fra uge til uge kunnet bruge det, jeg har lært, i praksis.
Benjamin Damhus
Benjamin Damhus
G4S
Underviserne har været rigtig gode til at skabe et godt læringsmiljø i klasserne med fokus på dialog frem for monolog. Og så var de gode til at igangsætte læringsaktiviteter, hvor man kom til at kende hinanden på kryds og tværs af holdet.
Mathias Moldt Gaardbo
Mathias Moldt Gaardbo
Rådgiver
EY