Ledelse i praksis

Vil du gerne udvikle dig som leder? På faget ledelse i praksis bliver du klogere på din egen personlige ledelsesstil og får de konkrete værktøjer, du har brug for i din dagligdag som leder.

Formål

På ledelse i praksis ruster vi dig til at varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis.

Du vil:

  • Opnå indsigt i din ledelsespraksis
  • Lære at definere udviklingsområder og opstille handlingsplaner for din ledelsesmæssige udvikling og læring
  • Få indsigt i dine adfærdsmæssige, kommunikationsmæssige og ledelsesmæssige styrker og svagheder gennem kendskab til og anvendelse af fagets teorier og værktøjer

- Vi ser en enormt stor faglig og personlig udvikling hos vores studerende. Det er tydeligt, at de hviler i deres lederrolle på en helt anden måde, når de har de rette redskaber ved hånden i dagligdagen.

Mette Høy, underviser på Cphbusiness.

Vi klæder dig på til at kunne vurdere, hvilket af fagets redskaber der er relevant at bruge i konkrete ledelsesmæssige situationer. Det gør vi ved altid at fokusere på sammenhængen mellem praksis og teori.

Derudover opnår du metodeforståelse og færdigheder i at strukturere et projekt.

Indhold

  • Ledelsesteori
  • Personlig lederstil og -udvikling
  • Kommunikation
  • Lærings- og udviklingsprocesser
  • Konflikthåndtering
  • Metode

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Ledelse i praksis er et obligatorisk fagmodul på akademiuddannelsen i ledelse. Fagmodulet består af 10 ECTS.

Eksamenen består af en mundtlig prøve kombineret med erhvervscase og med ekstern censur.