Event management

Ønsker du at få færdighederne til at designe, planlægge, budgettere og lede events? Så er faget event management helt sikkert noget for dig.

Hvorfor skal du tage faget?

På faget event management kvalificeres du til selvstændigt og professionelt at kunne analysere karakteristika ved event management samt de forhold, der er væsentlige for at lede et event.

Du vil:

  • Få viden om og færdigheder til at designe, analysere og eksekvere events uanset størrelsen af eventen
  • Opnå viden om alt fra planlægnings- og opbygningsfasen til gennemførelses- og evalueringsfasen
  • Lære at lede events professionelt
  • Blive introduceret til de grundlæggende værktøjer til at idéudvikle, planlægge og styre events

Indhold

På faget event management skal du blandt andet arbejde med:

  • Design af events set i en oplevelsesøkonomisk kontekst
  • Forskellige typer af events
  • Projektledelsesværktøjer
  • Teamsætning
  • Ledelse af frivillige
  • Projekt- og økonomistyring
  • Risikostyring og kriseledelse
  • Fundraising
  • Idéudvikling og -vurdering
  • Events i praksis 

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Event management er et valgfag på akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi. Faget består af 10 ECTS.

Eksamen er en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition og er med intern censur.

Informationsmøde 12. og 13. august 2020 Læs mere om informationsmøder