Salgspsykologi og grundlæggende salg

Vil du blive klogere på salgspsykologi og lære mere om kundeadfærd og kundetyper, så du kan opnå bedre salgsresultater? Så er faget salgspsykologi og grundlæggende salg det helt rigtige valg for dig.

Hvorfor skal du tage faget?

På faget salgspsykologi og grundlæggende salg får du en forståelse for grundlæggende salgspsykologi og kompetencer til at agere i forhold til forskellig kundeadfærd.

Du vil:

  • Få indsigt i grundlæggende teknikker i forbindelse med planlægning, gennemførelse og opfølgning på et salgsmøde
  • Opnå en forståelse for vigtigheden af planlægning og få færdigheder til at anvende konkrete værktøjer til at planlægge og prioritere din tid effektivt for at forebygge negativ stress i salgsarbejdet
  • Lære at tilpasse din adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper og derved opnå bedre salgsresultater

På faget vil du også blive introduceret til forskellige kommunikationsværktøjer og modeller, som du kan benytte i praksis på din arbejdsplads.

Indhold

På faget salgspsykologi og grundlæggende salg skal du blandt andet arbejde med:

  • Personprofil og personlig adfærd
  • Identifikation af kundemotiver og -mål
  • Verbal og nonverbal kommunikation
  • Spørgeteknik og aktiv lytning
  • Emnegenerering
  • Salgsbrevet
  • Telefonsalg og mødebooking
  • Præsentationsteknik
  • Indvendingsbehandling
  • Værdibaseret salg
  • Personlig planlægning og udvikling
  • Stresshåndtering
  • After sales service

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Salgspsykologi og grundlæggende salg er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i salg og markedsføring. Fagmodulet består af 10 ECTS.

Eksamenen består af en mundtlig prøve på baggrund af et kort projekt og er med ekstern censur.

  • Få op til 30.000 kroner til din efter- og videreuddannelse
  • Uddan dig ved siden af jobbet og få op til 30.000 kroner til din efter- og videreuddannelse.