Forandringskommunikation i et relationelt perspektiv

Interesserer du dig for forandringsprocesser i organisationer, og vil du arbejde med forandringskommunikation på et højt niveau? Så er dette fag noget for dig.

Faget kan kun læses online.

Bliv virksomhedens ekspert i forandringskommunikation

Forandring og forandringskommunikation kan gribes an på mange måder, men ét er sikkert: På dette fag kommer du i dybden med alle de relevante begreber, der ruster dig til at arbejde med forandringskommunikation på et højt niveau i din organisation.

Vi ser forandring som processer, der kontinuerligt pågår i organisationer. Planlagte forandringer griber ind i disse mikro-forandringsprocesser, der allerede er i spil.

Forandringer er således et komplekst spil om at skabe mening, og derfor må forandringskommunikation gribes an og forstås som en koordinationsopgave på flere niveauer. Forandringskommunikation er dermed en relationelt skabende proces i bevægelse.

Fagets intention er at skabe nye indsigter, der styrker kommunikationens position som medskaber af meningsfuld organisatorisk dynamik i en kompleks verden.

Hvad lærer du om?

    • Forandring som fænomen. Forskellige typer forandring i organisatoriske kontekster.
    • Planlagte forandringer eller fremspirende forandringer. Forandring som kontinuerlig tilstand og proces.
    • Koordineret mestring af mening gennem kommunikation.
    • Meningsskabelsens syv elementer.
    • Sprogets skabende kraft og narrative veje frem i forandringsarbejdet.

Eksamen og ECTS

Forandringskommunikation i et relationelt perspektiv er et retningsspecifikt fag på diplomuddannelsen inden for kommunikation. Faget tæller 5 ECTS.

Vær opmærksom på, at faget kun kan læses online.